Inuiaat kulturiat oqaluttuarisaanerallu

Inuiaat kulturiat oqaluttuarisaanerallu

Kulturi aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerat soqutigivigit, kiisalu pineqartuni ingerlatsitseqqiinermik suliaqarusuppit?

Kulturimik aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerannik ilinniagaq kultureqarnikkut inuiaqatigiinnilu pissutsit oqaluttuarisaanermut sanilliullugit siamasissumik ilinniarfiuvoq. Issittoq qitiutinneqarpoq, tamatigulli nunarsuarmi tamarmi apeqqutit ilisimatusarnerlu tunuliaqutarineqartarput.

Ilinniarnerit tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaluttuarisaaneq aamma antropologi ilinniakkami ilaapput. Taakku saniatigut inuiaqatigiilerinermut itsarnisarsiornermullu tunngasut sammineqartarput. Oqaluttuarisaanermi antropologiimilu nunarsuarmi tamarmi pissutsit sammineqartarput, kisianni ilinniarnerup ingerlanerani sumiiffiit kalaallinut qaninnerit sammineqarnerulersarput, kisianni tamatigut nunarsuarmi tamarmi pissutsit kiisalu ilisimatusarnerit tunngavigalugit ilinniarneq ingerlanneqartarpoq.

Ilinniarnermi sammiviit marluk akornanni toqqarsinnaasat tassaavoq: Inuiaat kulturiat aamma oqaluttuarisaaneq ukiunik tallimanik sivisussuseqartumik ilinniarneq, inuup ineriartorneranik ilisimatusarneq aamma oqaluttuarisaaneq assigiimmik sammineqarput, imaluunniit oqaluttuarisaaneq pillugu ilinniarneq tassunga ilanngullugu fagi ilinniarnertuunngorniarfimmut naleqquttoq (kalaallisut assersuutigalugu). 

Taaneqartoq kingulleq tassaavoq ilinniagaq faginik marlunnik ingerlatsiviusoq, taannalu ukiunik tallimanik sivisussuseqarpoq (fagi pingaarneq ukiut 3½, fagip aappaa ukiut 1½), tamannalu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisunngornissamut tulluarsagaalluni aaqqissuussaavoq. 

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemesteret 2018. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. år
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder.

Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder.

Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund.

Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund. 

Kurset kører over to semestre

Historisk metode ( 20 ECTS )

Information kommer snarest.

Inuitkulturer ( 20 ECTS )

Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer inuit og yupik kulturer og samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. Sammen- ligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre ind-fødte folk i det cirkumpolare område.

Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående be-handling af temaer i inuit og yupik etnografi.

En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder/kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn.

Kurset kører over to semestre

3. år
Kvantitativ metode ( 5 ECTS )

Undervisningen omfatter deskriptive, kvantitative metoder, der belyser det moderne grønlandske samfund.

Udover den teoretiske forståelse af grundlæggende statistiske begreber lægges der vægt på at bruge disse på konkrete, empiriske problemer, der perspektiverer grønlandske udviklingspotentialer.

I løbet af undervisningsforløbet skal den studerende aflevere 3 øvelsesopgaver i kvantitativ analyse.

Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen, at disse opgaver er godkendte.

De konkrete, empiriske problemer og øvelsesopgaver behandles ved hjælp af regnearket Excel.

Det er derfor en forudsætning for at kunne følge undervisningen, at de studerende selv medbringer en bærbar computer med Excel installeret.

Retorik & formidling ( 5 ECTS )

Faget retorik er læren om god overbevisende kommunikation i teori og praksis. Det er et moderne kommunikationsfag med rødder i den klassiske retoriske tradition. Indledningsvis gives en indføring i fagets teori og historie ud fra et moderne retorisk perspektiv.

Retorikfagets kerneområder præsenteres og grundbegrebernes praktiske udforming anskueliggøres ved inddragelsen af forskellige eksempler fra medier.

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte tekster, der behandler en grønlandsk social og/eller kulturel emnekreds historisk og/eller antropologisk, gøres de studerende i undervisningsfasen bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem.

Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering og- behandling med udgangspunkt i eksempelmateriale og eget projektarbejde i løbet af kurset.

I den efterfølgende projektfase med vejledning prøver de selv at behandle et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper.

For at kunne bestå og påbegynde bachelorprojektet skal den studerende følge og bestå Retorik og formidlingsmodulet. 

Kandidatuddannelsen
Emnefag A (før 1500) ( 20 ECTS )

Gennem læsning og diskussion af oversigtslitteratur, hovedværker (evt. dele heraf), artikler og anmeldelser studeres en emnekreds, der i et synkront og/eller diakront perspektiv belyser kultur- og samfundsudvikling i perioden før 1500.

Kulturmøder, kontaktflader og klimaforandringer - Grønland

Undervisere: Christian K. Madsen, Pauline K. Knudsen og Hans H. Harmsen

Perioden 1000-1500 e.Kr. er en af de mest skelsættende og spændende i Grønlands kulturhistorie: i dette tidsrum fandtes nemlig tre meget forskellige kulturer– sen Dorset, nordboer og tidlig Thule kultur – i Grønland, i de 300 år fra 1000-1300 e.Kr. endda på samme tid. Dette arktiske kulturmøde var epokegørende på flere måder, også i globalt perspektiv: for første gang i menneskets historie mødtes de folkestammer, der for 60.000 år siden var vandret øst ud af Afrika, med de som var vandret vest. Alle tre kulturer introducerede helt nye kulturelle fænomener og teknologi i løbet af det, der kan kaldes ”Grønlands jernalder”. Alle tre kulturer mødtes og påvirkede på hinanden, og alle tre kulturer stod overfor voldsomme klimatiske forandringer i begyndelsen af Den Lille Istid. To af kulturerne forsvandt fuldstændig ud af Grønland, en kom snart under voldsomt pres genindvandrende Europæere. Men perioden 1000-1500 kan i praksis betragtes som Grønlands sidste forhistoriske periode – den er kun skriftlig beskrevet af udefrakommende – og rummer derfor også mange ubesvarede spørgsmål.

Emnefaget tager et holistisk perspektiv på perioden 1000-1500 e.Kr., hvor de studerende ikke blot forventes at udvikle et solidt kulturhistorisk overblik, men også kan trække linjer til de begivenheder i den omkringliggende verden, der havde betydning for udviklingen i Grønland, samt kan reflekterer over, hvordan i kulturmødet imellem Sen Dorset, nordboer og tidlige Thule kultur kan have udspillet sig og have haft indbyrdes påvirkning. Faget vil give de studerende den nødvendige tidlighistoriske- og arkæologiske metodeindsigt til kritisk at kunne vurdere og diskutere kulturhistoriske aspekter. Emnefaget vil introducere den nyeste forskning inden for hver af kulturperioderne, samt diskutere de kulturhistoriske processer i forhold til aktuelle emner som f.eks. folkevandringer, kulturmøder, bæredygtighed og klimaforandringer- og tilpasning. Endelig vil emnefaget aktualisere kulturhistorien ved at udsondre den arv, der stadig har betydning i nutidens Grønland.

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Kulturi aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerat pillugit kandidatinngorsimaguit sulilersinnaavutit ukunani:

  • GUX-imi kulturilerinermik oqaluttuarisaanermillu ilinniartitsineq (ilinniarnertuunngorniarfimmut naapertuuttumik saniatigut ilinniagaqaruit (sidefag))
  • Toqqorsiviit, katersugaasiviit il.il.
  • Tusagassiiviit atuakkiorfiillu
  • Takornariaqartitsineq suliffiillu allat kulturimut tunngasunik saqqummiisinnaanermik pingaartitaqartut
  • Pisortaqarfiit
  • Qaffasinnerusumik ilinniarfinni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Gitte Adler Reimer (Tróndheim)
Instituttip pisortaa, immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori, ph.d.
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Inuiaat Kulturiannut Oqaluttuarisaanerannullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 52
Ini: C219
E-mail: gitr@uni.gl

 

Tutor Marius Elisasen: mael@ks.uni.gl