Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Kalaallit oqaasii soqutigivigit aamma oqaatsit, atuakkialerineq tusagassiuutilu suliffigissallugit pilerigisinnaaviuk? 

Oqaatsit, Atuakkialerinerup aamma Tusagassiuutit iluanni ilinniakkami nunap kulturikkut immikkuullarissusaanut oqaatsit ilusaat pingaarutaallu pillugit ilisimasaqalissaatit.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit nutaarsiassat, oqallinnerit kulturillu siammaanneqartarnmerinut pingaaruteqaqaat.

Taamaammat Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit ilinniarukkit kulturip pingaaruteqarfiani ingerlaassaatit, inuiaqatigiinnilu pingaaruteqarnerpaat ilaasa malugniarnissaat ilinniassavat.

Ilinniagaq bachelorinngorniarnermik (uk. 3) kandidatinngorniarnbermillu (uk. 2) immikkoortoqarpoq.

Aamma Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pingaarnertut ukiuni 3½-ini saniatigulluunniit ilinniakkatut ukiuni 1½-ini ilinniagaralugit ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisutut ilinniartoqarsinnaavoq.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaasilerinermi, atuakkialerinermi aamma tusagassiuutilerinermi bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq kiisalu ukiut marluk suli ingerlaqqilluni kandidat anguneqassaaq. Ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisussatut ilinniagaqarnissaq toqqarneqarsinnaavoq, ukiuni 3 1/2-ini fagitut pingaarnertut sammisaralugit oqaasilerineq, atuakkialerineq aamma tusagassiuutilerineq imaluunniit fagip aappaatut ukiuni 1 1/2-ni. 

Oqaatsit tassaapput attaveqaqatigiinnermi atortut pingaarnerpaat. Fagit tunngaviusut ilinniagassatit tassaapput oqaaseqatigiilerineq,morfemilerineq, isumasiuineq, nipisiuineq, oqaatsit oqaluttuarisaanerat aamma sumiorpaluutit. Ilinnut ilinniartitsissutigineqassapput nalinginnaasumik oqaasilerineq kalaallit oqaasii qitiutillugit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerissutit - aammattaaq sammisarpavut oqaatsit inuiaqatigiinni inissisimanerat kiisalu oqaatsit qanoq ilillutik inunnik ataatsimooqatigiinnermik avissaartuussimanermilluunniit pilersitsisinnaanerat.

Atuakkiat tassaapput innuttaasut kinaassusiannik ataatsimuussusianillu pilersitsisartut. Ilinnut ilinniartitsissutigineqassapput qangaaniilli oqaluttuartarneq, kalaallisut atuakkiat pisoqaanerit nutaajunerillu, atuakkiat nunarsuaq tamakkerlugu saqqummersitat - aamma soorunalimi atuakkialerinermi periaatsit kiisalu atuakkianik misissueqqissaarneq. Tusagassiuutit sumiiffinni inuit ataqatigiilersittarpaat, kisianni aamma tamatumunnga ilutigitillugu nunarsuaq tamakkerlugu isiginnilersitsisarlutik.

Tusagassiuutilerinermik ilisimatusarnermi illit paasisaqarfigisassatit tassaapput attaveqaqatigiittarnerit internet atorlugu, kalaallit tusagassiuutaat: radio, tv aamma aviisit - qangaanerusoq ullutsinnilu, kiisalu isiginnaagassianik assinillu isumasiuinernik ilikkagaqassallutit.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemesteret 2017. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog (sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.

 

2. & 4. semester - sprog & medieår
Medievidenskab II ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • i løbet af kurset have bygget videre på de medieanalytiske positioner og principper, som blev kortlagt på kursus i medievidenskab I
  • have kendskab til centrale medieteorier og – metoder samt deres analytiske anvendelighed
  • have kendskab til forskellige former for repræsentation inden for audiovisuelle medier
  • kunne analysere det narrative element i disse genrer, men skal også kunne forholde sig til de forskellige genrers og mediers placering historisk og i den nuværende kultur

Morfologi II ( 7,5 ECTS )

Morfologi I forudsættes.

Eksaminanden skal:

  • kunne foretage en morfologisk segmentering og analyse af grønlandske ord
  • kunne gøre rede for morfofonemiske variationer
  • have kendskab til almene morfologiske begreber, analyser og problemstillinger
  • kunne fremlægge et morfologisk problem og belægge det med eksempler
  • kunne inddrage semantiske og pragmatiske aspekter
  • kunne inddrage sproghistoriske aspekter

Sproghistorie & dialekter ( 5 ECTS )

Eksaminanden skal:

  • have kendskab til diakron sprogvidenskab (principperne for sprogforandring og opstilling af sprogfamilier)
  • have kendskab til både traditionel og sociolingvistisk dialektologi
  • have et oversigtligt kendskab til den eskimoiske sprogfamilie og det grønlandske sprogs placering heri
  • kunne karakterisere hoveddialekterne og de vigtigste underdialekter i Grønland

Syntaks II ( 10 ECTS )

Syntaks I forudsættes.

Den studerende skal:

  • kunne lave en syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord af en kompleks grønlandsk tekst
  • med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten i en kompleks grønlandsk tekst
  • selv kunne disponere og fremlægge analyser af hele perioder
  • vise et kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks
  • vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks
  • demonstrere et kendskab til, hvorledes grønlandsk syntaks' strukturer og problemstillinger har ligheder med syntaktiske strukturer og problemstillinger i andre sprog
  • kunne fremlægge et syntaktisk problem og belægge det med eksempler
  • vise solidt kendskab til tekstlingvistik
  • kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter

6. semester - bachelorår
Emnefag ( 20 ECTS )

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt.

Se mere information i studieordningen (fra side 33)

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen
Emnefag ( 90 ECTS )

Der skal vælges emnefag for i alt 90 ECTS.

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt.

Se venligst Studieordningen for information (fra side 13)

Speciale ( 30 ECTS )

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit kandidatitut angusiffigigukkit makkunani sulilersinnaavutit:

  • Ilinniarnertuunngorniarfinni seminarianiluunniit ilinniartitsisoq
  • Oqaasileriffik
  • Pisortaqarfiit
  • Atuakkiorfiit kulturikkullu siliqarfiit
  • Radio aammaTV
  • Qaffasinnerusumik ilinniarfinni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Karen Langgård
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori, ph.d.
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Oqaasilerinermut, Atuakkialerinermut Tusagassiuutilerinermullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 77
Ini: C213
E-mail: kala@uni.gl

 

Tutor Arnaq Brandt Johansen: arjo1@uni.gl

Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2018
Aallaqqaat Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Kurser, forår 2017 Studieordning (bachelor) Studieordning (kandidat) Siunnersuineq