Tusagassiortoq

Tusagassiortoq

Alapernaatsuuit aamma inuiaqatigiinni sammisat pingaarutillit pillugit misissuineq, qulaajaaneq ingerlatitseqqiinerlu suliarerusuppigit?

Tusagassiortutut ilinniarninni tusagassiuutini naqitani, TV-mi, radiumi aamma nittartakkatigut tusagassiortutut suliassanik ilinniartinneqassaatit.

Ilinniagaq atorfininnissaq siunertaralugu bachelorinngorniarneruvoq teoreertalu suliamut sammivoq.

Tusagassiornermik periutsit piginnaaneqarfigilissavatit aamma inuiaqatigiit kalaallit ilusaat aaqqissugaanerallu paasisaqarfigissavatit.

Ilinniarnermi piumasaqaataapput suleqateqarluarsinnaassuseqarneq, imminut naalakkersinnaaneq nammineersinnaanerlu, tassami tusagassiortuunermi ujartuisinnaaneq nammineerlunilu aallarnisaasinnaaneq pineqarput.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

TI ukiut tamaasa ilinniartussarsiortarpoq 1.september atualersussanik. Tusagassiornermik Immikkoortortamut iserniaruit GU-mi assigisaanniilluunniit angusisimasariaqarputit. Qinnuteqaatit martsip aallaqqaataat nallertinnagu nassiutereersimassavat. Qinnuteqarnissamut immersugassaq illoqarfigisanni Piareersarfimmit pissarsiarineqarsinnaavat imaluunniit nittartakkatsinnit iml. www.sunngu.gl.-ip nittartagaanit anillatsillugu.

Taava misilitsinnissamut qaaqqusaassaatit. Tamanna pigajuttarpoq apriilip qaammataani.

Misilitsinnerit Nuummi, Sisimiuni, Aasianni, Qaqortumi isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit  pisinnaapput.

Misilitsissutissat tallimanik immikkoortortaqarput. Ilisimasariaqakkanik misilittaaneruutigaluni tusagassiortumut suliassiissutitaqarpoq kiisalu kalaallisut, danskisut tuluttullu oqaatsitigut piginnaasanik misiliinerulluni. Maajip ulluisa 31-at tikitsinnagu misilitsinnermi angusisimanersutit angusinngitsoorsimanerlutilluunniit tusartussaavat.

Tusagassiornermik Immikkoortortami sulisut misilitsittarnermut tunngasut pillugit sukumiinerusumik paasiniaaffigisinnaavatit, ilaatigut qanoq piareersarluarsinnaanersutit paasiniarlugu. Ukiuni kingullerni misilitsittartut affaasa missingi angusisarput taamalu Tusagassiornermik Immikkoortortami/TI-mi ilinnialersarlutik.

Ilinnut ilinniartitsissutigineqassapput tusagassioriaatsit tamarmiusut - naqitat, tv, radio, web aamma attaveqaqatigiinneq. Tusagassioriaatsit assigiinngitsut tunulequtaralugit sulineq ilinniassavat kiisalu tusagassiortutut atortussanik periutsinillu assigiinngitsunik ilinniartinneqassaatit. Pineqartut tassaapput isumassarsianik ineriartortitsineq, paasisassanik katersuineq, oqaluttuariniakkap sammivilernissaa, apersuineq kiisalu saqqummiineq.

Tusagassiornermi pitsaasumik eqqarsaatiginninneq misissueqqissaarinerlu pineqartarput pisariaqartinneqarpullu ilisimasaqarneq, ileqqorissaarneq pissuserissaarnerlu. Taamaattumik inuiaqatigiit nunarsuullu aaqqissuussaanerat pillugit, maleruagassat aamma apeqqutit ileqqorissaarnermut tunngasut qanoq pineqassanersut, kiisalu teorii atorlugu inuttut piginnaasatit qanoq ineriartortissinnaaneri pillugit ilinniassavatit.

Tusagassiornermut bachelorinngorniarneq ukiut sisamaata affaanik sivisussuseqarpoq, taakkunannga ukioq ataaseq suliffimmi aningaasarsiaqarluni sungiusarnerulluni. Tamatuma kingorna ilinniarnerit qaffassarlugu kandidatimut - cand.public ingerlaqqinnissannut periarfissaqarputit. Tusagassiornermut Kandidatgrad ingerlavigeqqinneratigut nalinginnaasumik tusagassiortutut ilinniagaqarnerit pitsanngorsarsinnaavat itinerusumillu illinniakkamut tunngasumik sammisaqarlutit. Kandidatimut ingerlaqqinnermi ukiut marluk atorneqartarput.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. semester
Journalistisk metode 1 ( 17,5 ECTS )

Formålet med faget er at gøre den studerende bekendt med den journalistiske arbejdsproces samt forståelse for fagets muligheder, begrænsninger og etiske elementer.

Journalistisk værksted 1 ( 7,5 ECTS )

Faget Journalistisk Værksted er fordelt over fire semestre, og skal give den studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne, ligesom faget også skal give den studerende forståelse for hvad virkningsfuldt sprog er, og hvordan det praktiseres i medierne.

Moderne grønlandske samfundsforhold ( 10 ECTS )

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund i modulet vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Offentlig sektor, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer.

  • Offentlig sektor omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret
  • Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område
  • Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed

Kurset kører over to semestre

2. semester
Journalistisk metode 2 ( 10 ECTS )

Formålet med faget er at give den studerende yderligere indsigt i den journalistiske arbejdsproces.

Journalistisk værksted 2 ( 10 ECTS )

Journalistisk Værksted 2 er en videreudbygning af Journalistisk Værksted 1. Faget skal give den studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne, ligesom det også skal give den studerende forståelse for hvad virkningsfuldt sprog er, og hvordan det praktiseres i medierne.

Mediesociologi ( 5 ECTS )

Formålet med faget er at lære den studerende om forholdet mellem medier og samfund. Faget skal primært give den studerende et indblik i journalistiske normer og værdier på nyhedsredaktionerne.

Moderne grønlandske samfundsforhold ( 10 ECTS )

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund i modulet vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Offentlig sektor, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer.

  • Offentlig sektor omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret
  • Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område
  • Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed

Kurset kører over to semestre

3. semester
Journalistisk metode 3 ( 10 ECTS )

Formålet med faget er at lære den studerende om udredende journalistik, dens afsæt, dens kilder, arbejdsmetoder og formidlingen af disse.

Journalistisk værksted 3 ( 5 ECTS )

Formålet med faget er at styrke den studerendes sprog på engelsk.

Mediehistorie & fagets etik & værdier ( 5 ECTS )

Formålet med undervisningen er at motivere den studerende i at reflektere over journalistikkens praktiske forhold, udøvelse og udvikling før og nu.

Medieret ( 5 ECTS )

Undervisningen skal give den studerende indsigt i den grundlæggende forståelse for retskildernes og retssystemets betydning for det journalistiske arbejde.

Videnskabsteori for praktikere ( 5 ECTS )

Formålet med modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i videnskabsteori, herunder en række af de væsentligste problemstillinger og overvejelser, som relaterer sig til produktion og anvendelse af videnskabelig viden. Formålet er endvidere, at videnskabsteorien kobles til de studerendes fagteori og de fagligt relevante metoder.

4. semester
International politik ( 7,5 ECTS )

At give den studerende indsigt i teorier om international politik.

Journalistisk metode 4 ( 10 ECTS )

Faget er et emnefag der skal styrke indsigt og læring i andre genrer i journalistik.

Journalistisk værksted 4 ( 6 ECTS )

Faget Journalistisk Værksted er fordelt over 4 semestre og skal give den studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne, ligesom det også skal give den studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne.

Praktikworkshop ( 1,5 ECTS )

At give den studerende indblik i praktikperiodens krav og indhold.

Retorik & formidling ( 5 ECTS )

Formålet er at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder.

5. semester
Praktikophold ( 30 ECTS )

6. semester
Praktikophold ( 30 ECTS )

7. semester
Samfundsfagligt emne ( 10 ECTS )

Formålet med faget er at give den studerende mulighed for at arbejde med et emnefag, som eventuelt kan lægges op til bacheloropgaven. Det kan være et emne inden for dokumentargenren, featuren eller undersøgende journalistik, som uddyber en bestemt problemstilling, hvor der arbejdes uddybende med fortælleteknikken.

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Bacheloropgaven, der udarbejdes som et journalistisk produkt, skal dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistikkens forskellige genrer og discipliner, inkl. formidlingsform samt dokumentation for at den studerende har gennemgået og forstået den journalistiske metode og andre relevante fag og discipliner i sin uddannelse.

Tusagassiornermi bachelorinngorniarluni ilinniarnerup ilaani ukioq ilivitsoq tusagassiuutit arlaanni paasissutissiisarfimmiluunniit sungiusaatigalugu sulinermut atorneqartussaavoq.

Sungiusaatigalugu ilinniartutut naqitanut, radiomut, web-imut tv-mulluunniit oqaluttuassanik suliaqaqataasartussaavutit.

Aamma ilinniarnerup iluani pingaartuuvoq tusagassiornerup imaqqortuup assigiinngitsutigut ilinniagaqarfiginissaa. Taamaattumik sungiusaatigalugu sulininni sulliviit minnerpaamik assigiinngitsut marluk misilittariaqarpatit.

Tusagassiornermik Immikkoortortaq tusagassiorfiillu annerit sungiusaatigalugu sulinissaq pillugu isumaqatigiissusiortarput, taamaattumillu tusagassiornerup iluani pilerinartitatit misilittaaffigissallugit periarfissaqarluarputit. KNR tassaavoq suliffeqarfik ilinniartitsinnik sungiusaatitsinerpaasartoq, pingaartumik Qanorooq Radioaviisilu ukiut tamaasa sungiusaatigalugu sulisitsisarmata. Taakkua saniatigut aviisit Sermitsiaq AG-lu kiisalu Nuuk TV Nuummi sungiusaatigalugu suliffitsialaapput. Taamatulli sulinissamut avataani aamma periarfissaqarpoq, soorlu Qaqortumi Ilulissanilu KNR-p immikkoortortaani sungiusaammik sulisoqarsinnaammat, tassani siunnersortissat pigineqarpata. Taamatullu aamma Danmarkimi sungiusaammik sulisoqarsinnaavoq aaqqissuisoqarfiit malittarisassat malillugit taamatut sulisoqarnissamik akuersippata.

Suliffeqarfiit kommunellu ullumikkut paasissutissiisarfeqarmata sungiusaammik sullivittut aamma atorneqariartuaalerput, piumasaqaatit soorlu allaffissaqartitaaneq aningaasarsiaqartussaaneq siunnersorteqarnissarlu naammassineqarsimagaangata. Taakku ilagaat Tele Greenland A/S,Mittarfeqarfiit A/S kiisalu Royal Greenland A/S.

Tusagassiornermik Immikkoortortap  tusagassiorfiillu ilinniarnerup sungiusaatigalugu sulinertaqarnissaa pingaartittorujussuvaat, tusagassiornerummi iluani piviusut misileraaffigissagakkit, deadlinet pingaarutaat paasisariaqarakku kiisalu tusagassiat amerlasoorpassuarnit takuneqarlutillu isiginnaarneqartussat suliarisartussaagakkit. Taamaattumik Tusagassiornermik Immikkoortortap qulakkeerniartarpaa ilinniartut unamminartumik ilikkarnartumillu sungiusaatigalugu ilinniarfeqarnissaat.

Sungiusaatigalugu sulliviit tamarmik ilinniarsimasumik siunnersorteqartarput taamaalillutillu sungiusaatigalugu sulisut ilinniagassatigut pilersaarusiorfigineqartarlutik taamalu sungiusaatigalugu sulinerup nalaani TI qanimut attavigineqartarpoq.

Sungiusaatigalugu sulineq akissarsiagissaarfiusarpoq. Dansk Journalistforbund aamma Naalakkersuisut tusagassiortunngorniat pillugit isumaqatigiissuteqarput akissarsiaqartitsinermi malinneqartussamik.

Tusagassiortutut ilinniagaqaruit tusagassiuutit assigiinngitsut suliffigisinnaavatit, soorlu TV-qarfiit, radiukkut aallakaatitsiviit, nittartakkanik aaqqissuisoqarfiit, aviisit aamma attaveqaqatigiinnermut immikkoortortaqarfiit il.il.

Immikkoortut aalajangersimasut iluini immikkut ilinniagaqarsinnaavutit, soorlu nunami namminermi pissutsit, nunani allani pissutsit, kulturi, pinerluttarnerit il.il.

Aamma nutaarsiassaqartitsivimmi pituttugaanak (imitittartoq) aalajangersimasumilluunniit atorfilittut sulisinnaavutit.

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Naja Paulsen
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq
Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik
Tusagassiornermut Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 48
Ini: C129
E-mail: naja@uni.gl

 

Tutor Ane-Marie Petersen: anmp@uni.gl

Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2018
Aallaqqaat Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Atuagaaraq Studieordning Siunnersuineq
Tusagassiortunngorsinnaavit?

Ukioq manna Tusagassiortunngorniarfimmi ilinnialernissamut ilisimasatit atoriaannaat misilittakkit (2016)

Atuaruk

Bachelorinngorniutit

Bachelorinngorniutit - atuaruk

Atuaruk