Tusagassiortoq

Tusagassiortoq

Tusagassiortutut ilinniarneq ilinniagaavoq sukumiisumik siammasissorujussuarmik annertuumillu akisussaaffeqalersitsisumik ilinniagassaasoq. Tusagassiortutut ilinniartunngorniartunut pisariaqarpoq qunusuitsuunissaq, suleqatiginnillaqqissuunissaq aammalu imminut aqussinnaassuseqarnissaq.

Taaneqartutullu piginnaaneqarnissaq pisariaqarpoq ilinniarnerup ingerlannerani aammalu tusagassiortutut bachlor-itut naammassinermi.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen i højre margin)

TI ukiut tamaasa ilinniartussarsiortarpoq 1.september atualersussanik. Tusagassiornermik Immikkoortortamut iserniaruit GU-mi assigisaanniilluunniit angusisimasariaqarputit. Qinnuteqaatit martsip aallaqqaataat nallertinnagu nassiutereersimassavat. Qinnuteqarnissamut immersugassaq illoqarfigisanni Piareersarfimmit pissarsiarineqarsinnaavat imaluunniit nittartakkatsinnit iml. www.sunngu.gl.-ip nittartagaanit anillatsillugu.

Taava misilitsinnissamut qaaqqusaassaatit. Tamanna pigajuttarpoq apriilip qaammataani.

Misilitsinnerit Nuummi, Sisimiuni, Aasianni, Qaqortumi isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit  pisinnaapput.

Misilitsissutissat tallimanik immikkoortortaqarput. Ilisimasariaqakkanik misilittaaneruutigaluni tusagassiortumut suliassiissutitaqarpoq kiisalu kalaallisut, danskisut tuluttullu oqaatsitigut piginnaasanik misiliinerulluni. Maajip ulluisa 31-at tikitsinnagu misilitsinnermi angusisimanersutit angusinngitsoorsimanerlutilluunniit tusartussaavat.

Tusagassiornermik Immikkoortortami sulisut misilitsittarnermut tunngasut pillugit sukumiinerusumik paasiniaaffigisinnaavatit, ilaatigut qanoq piareersarluarsinnaanersutit paasiniarlugu. Ukiuni kingullerni misilitsittartut affaasa missingi angusisarput taamalu Tusagassiornermik Immikkoortortami/TI-mi ilinnialersarlutik.

Ilinnut ilinniartitsissutigineqassapput tusagassioriaatsit tamarmiusut - naqitat, tv, radio, web aamma attaveqaqatigiinneq. Aallaqqaataaniilli tusagassioriaatsit arlallit akornanni sulisinnaanissat ilinniassavat kiisalu atuartinneqassaatit tusagassiortutut atortussanik periutsinillu assigiinngitsunik. Pineqartut tassaapput isumassarsianik ineriartortitsineq, paasisassanik katersuineq, oqaluttuariniakkap sammivilernissaa, apersuineq kiisalu saqqummiussineq.

Tusagassiornermi eqqarsaatiginneqqissaarsinnaaneq misissueqqissaarsinnaanerlu pineqartarput pisariaqarlutillu ilisimasaqarneq, ileqqorissaarneq pissuserissaarnerlu. Taamaattumik ilinniassavatit inuiaqatigiit aamma nunarsuaq qanoq aaqqissuussaanersut, maleruagassat aamma apeqqutit ileqqorissaarnermut tunngasut qanoq pineqassanersut, kiisalu atuagarsornikkut inuttut piginnaasatit qanoq ineriartortissinnaanerlugit.

Tusagassiornermi bachelorinngorniarneq ukiut sisamaata affaanik sivisussuseqarpoq, taakkuninnga ukioq ataaseq suliffimmi aningaasarsiaqarluni sungiusarnerulluni. Tamatuma kingorna periarfissaqarputit ilinniagaqarnerit nangillugu kandidatimut - cand.public ingerlaqqinnissannut. Tusagassiornermi Kandidatgrad ingerlavigeqqinneratigut illit nalinginnaasumik tusagassiortutut ilinniagaqarnerit pitsanngorsarsinnaavat itinerusumillu illinniakkamut tunngasumik sammisaqarlutit. Kandidatimut ingerlaqqinnermi ukiut marluk atorneqartarput.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. semester
Akademisk skrivning ( 2,5 ECTS )

Akademisk skrivning beskæftiger sig med de form- og strukturkrav som stilles til skriftlige produkter så som hjemmeopgaver, bachelorprojekter og kandidatspecialer som dokumenterer videnskabelige undersøgelser og arbejder.

Journalistisk metode 1 ( 10 ECTS )

Formålet med faget er, at de studerende bliver i stand til at bruge de grundlæggende elementer i den journalistiske arbejdsproces, ligesom de skal have en forståelse for fagets muligheder, begrænsninger og etiske elementer.

Forløbet er introduktion i den journalistiske arbejdsproces, herunder metoder og teknikker til ideudvikling, kreativ tænkning samt øvelser i faseopdelt proces: fra idé, research, vinkling, interview til skrivning.

De studerende skal gennemgå den grundlæggende nyhedsjournalistik med fokus på nyhedskriterier, interviewets betydning, baggrund og reportage i de trykte medier.

Undervisningen skal give de studerende indsigt og træning i journalistikkens grundlæggende elementer i journalistisk indsamlings- og formidlingsproces, hvor bearbejdelse af tekst, billeder, søgning og andre vigtige elementer indgår.

Deriblandt træning i professionel undring, analyse i personlighedstyper og kontaktflade, journalistikkens rolle og ansvar i samfundet, nyhedsjournalistikkens kriterier og elementer; nyhedstrekanten, faser og begreber i artikelskrivning, sprog og fortælleform, kritisk interview og dets elementer samt coaching og feedback som redskab i teamarbejdet.

Derudover skal de studerende have indblik i journalistens etiske ansvar og journalistikkens genre samt få træning i analyse og efterkritik af egne- og andres historier.

Moderne grønlandske samfundsforhold ( 10 ECTS )

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund i modulet vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Offentlig sektor, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer.

  • Offentlig sektor omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret
  • Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område
  • Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed

Teknik & værktøj 1 ( 2,5 ECTS )

Formålet med undervisningen i teknik & værktøj 1 & 2 er at give studerende relevante kurser i bestemte programmer, der er relevant at bruge i praksis i den journalistiske arbejdsproces.

Det være sig kursus i layout og grafik i programmerne InDesign, Hindenburg og Final Cut Photoshop.

I dette fag bliver de studerende introduceret i genrernes redigeringsprogram og laver relevante øvelser, hvor en fagperson assisterer. 

2. semester
Journalistisk metode 2 ( 12,5 ECTS )

Formålet med faget er at give de studerende tid til fordybelse i andre genrer i den journalistiske arbejdsproces.

Journalistisk Metode 2 er en videreudbygning af Journalistisk Metode 1 med fokus på journalistik i de elektroniske medier samt web.

Forløbet indledes med et særskilt interviewkursus.

De studerende introduceres i de forskellige genrer og deres krav, eksempelvis i forhold radiomediets teknik, lyd, stemme- og oplæsningstræning, brug af udstyr, herunder kameratræning, redigering samt sprogmæssige og genremæssige elementer.

Faget indeholder to ugers forløb i radio/tv samt web og afsluttes med et to ugers minipraktikforløb på mediearbejdspladser i byen.

Undervisningen foregår i en kombination af forelæsninger og værkstedsarbejde. 

Journalistisk værksted 1 ( 7,5 ECTS )

Forløbet i Journalistisk værksted 1 skal give de studerende indsigt i håndtering af sprogene grønlandsk og dansk og engelsk og hvordan sprogene hver for sig bruges i forskelligartede artikler og andre formidlingsformer.

Faget skal give de studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne.

De studerende skal have indsigt i, hvordan det journalistiske sprogs funktioner virker hos brugerne – læserne, seerne og lytterne og hvorfor.

Formålet er også at give de studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne. 

Mediehistorie etc. ( 7,5 ECTS )

Formålet med mediehistorie (16 timer) er, at introducere de studerende til fagets historik, samt centrale begivenheder i den moderne grønlandske pressehistorie.

Mediesociologi (32 timer) giver de studerende et indblik i journalistiske normer og værdier på nyhedsredaktionerne. Der anvises redskaber til kritisk og analytisk vurdering af journalistiske produkter og den journalistiske fødekæde ud fra grundlæggende mediesociologiske begreber.

Indhold

  • Bag nyhederne – journalistiske værdier og praksis på redaktionerne
  • Udviklingstendenser i mediernes nyhedsdækning - mediekrisen og demokratiet
  • Projekt: undersøgelse og analyse af en nyhedsuge – hvad handler nyhederne om, hvem siger hvad, hvorfor og til hvem? 

Teknik & værktøj 2 ( 2,5 ECTS )

Formålet med undervisningen i teknik & værktøj 1 & 2 er at give studerende relevante kurser i bestemte programmer, der er relevant at bruge i praksis i den journalistiske arbejdsproces.

Det være sig kursus i layout og grafik i programmerne InDesign, Hindenburg og Final Cut Photoshop.

I dette fag bliver de studerende introduceret i genrernes redigeringsprogram og laver relevante øvelser, hvor en fagperson assisterer. 

3. semester
Journalistisk metode 3 ( 12,5 ECTS )

Formålet med faget er at styrke de studerendes bevidsthed om udredende journalistik, dens afsæt, dens kilder og formidlingen af den. I øvelserne indgår følgende discipliner:

  • at træne evnen til at vinkle og udrede problemstillingen
  • at arbejde med argumentationsanalyse
  • at træne evnen til at få budskabet frem

Faget fokuserer især på arbejdsmetoderne i udredende journalistik:

  • Årsager – konsekvenser – løsninger
  • Analyse & vinkling, herunder argumentationsanalyse
  • Formidlingens form 

Journalistisk værksted 2 ( 7,5 ECTS )

Forløbet i Journalistisk værksted skal give de studerende indsigt i håndtering af sprogene grønlandsk og dansk og engelsk og hvordan sprogene hver for sig bruges i forskelligartede artikler og andre formidlingsformer.

Faget skal give de studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne.

De studerende skal have indsigt i, hvordan det journalistiske sprogs funktioner virker hos brugerne – læserne, seerne og lytterne og hvorfor.

Formålet er også at give de studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne. 

Medieret ( 5 ECTS )

Formålet med faget er at de studerende får den grundlæggende forståelse for retskildernes og retssystemets betydning for det journalistiske arbejde. I undervisningen er fokus rettet på retsområder, som er af særlig betydning for journalistens dagligdag.

Undervisningen skal gøre den studerende fortrolig med den grundlovshjemlede ytringsfrihed og ytringsfrihedens retlige grænser, herunder kriminallovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelser.

Samfund. metode ( 5 ECTS )

Formålet med undervisningen i samfundsvidenskabelig metode er, at give studerende redskaber for at anvende samfundsfaglige begreber og teorier, som redskab til at analysere materiale i sociologi, politik, økonomi eller andre samfundsfaglige områder. 

4. semester
International politik ( 7,5 (10) ECTS )

Formålet med faget er at give de studerende indsigt i teorier om international politik.

Der lægges vægt på arktisk udenrigspolitik og herunder politik relevant for Grønland, ligesom spillerummet for Grønlands faktiske og potentielle internationale politik behandles.

Internationale relationer og organisationer af særlig betydning for Grønland behandles særskilt.

I kurset indgår rollespil til illustration af internationale forhandlingsforløb. 

Journalistisk metode 4 ( 5 ECTS )

Undervisningen i journalistisk metode 4 har fokus på politisk journalistik, den demokratiske proces og hvordan medierne kommunikerer i den politiske scene.

I faget skal de studerende have indsigt i hvordan magtens tredeling arbejder i Inatsisartut, Naalakkersuisut, vælgerne og medierne samt i relevante virksomheder og organisationer.

De studerende arbejder med politiske historier og artikelskrivning under forløbet og skal aflevere to artikler om emnet i form af det politiske interview, reportage, baggrund eller portræt. Produktet kan være i artikelform eller radio/TV/Web. 

Journalistisk værksted 3 ( 6 ECTS )

Forløbet i Journalistisk værksted skal give de studerende indsigt i håndtering af sprogene grønlandsk og dansk og engelsk og hvordan sprogene hver for sig bruges i forskelligartede artikler og andre formidlingsformer.

Faget skal give de studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne.

De studerende skal have indsigt i, hvordan det journalistiske sprogs funktioner virker hos brugerne – læserne, seerne og lytterne og hvorfor.

Formålet er også at give de studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne. 

Praktikworkshop ( 1,5 ECTS )

Praktikworkshop er for studerende, der skal i praktik og i forløbet er branchen med til at forberede praktikstart og indhold, hvor mediearbejdspladser er på visit for at fortælle om redaktionelt arbejde og hvor de studerende selv er på visit på forskellige mediearbejdspladser.

Derudover skal studerende lære at skrive ansøgninger med cv. 

Retorik & formidling ( 5 ECTS )

Fagets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder.

I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske/samfundsvidenskabelige arbejde.

Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling.

Strategisk kommunikation ( 5 ECTS )

Undervisningen skal give de studerende indblik i de grundlæggende elementer i strategisk kommunikation.

Temaet i undervisningen er forståelsen for og konkretiseringen af elementer i faget, som virksomhedskultur, mission, vision og værdier samt budskabstræning.

Begreber som virksomhedens omdømme og branding kobles på, ligesom de studerende skal arbejde med målgrupper og interessenter i det daglige pressearbejde i kommunikationsafdelinger. 

5. semester
Praktikophold ( 30 ECTS )

6. semester
Praktikophold ( 30 ECTS )

7. semester
Samfundsfagligt emne ( 10 ECTS )

Faget skal give den studerende mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne, som eventuelt kan lægges op til bacheloropgaven.

Det kan være et emne for dokumentargenren, feature eller udredende journalistik, som uddyber en bestemt problemstilling.

Det selvvalgte emne skal munde ud i en journalistisk produktion, som kan produceres med en ekstern vejleder (uddannet journalist med speciale).

Indhold

  • storyboard og strukturering af krævende journalistiske opgaver
  • mere om kildekritik og researchmetoder 
  • at arbejde med en kompleks problemstilling
  • redskaber til erfaringsinterview
  • fortælleteknik, dramaturgi og tilrettelæggelse

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med en bacheloropgave, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistikken forskellige genre og discipliner, inkl. kommunikation samt relevante fag, som den studerende har gennemgået i uddannelsen.

De studerende udarbejder en synopsis der skal danne grundlag for deres bacheloropgave. De studerende vælger selv emnet for deres bacheloropgaver og den overordnede vinkel for dette.

Tusagassiornermi bachelorinngorniarluni ilinniarnerup ilaani ukioq ilivitsoq tusagassiuutit arlaanni paasissutissiisarfimmiluunniit sungiusaatigalugu sulinermut atorneqartussaavoq.

Sungiusaatigalugu ilinniartutut naqitanut, radiomut, web-imut tv-mulluunniit oqaluttuassanik suliaqaqataasartussaavutit.

Aamma ilinniarnerup iluani pingaartuuvoq tusagassiornerup imaqqortuup assigiinngitsutigut ilinniagaqarfiginissaa. Taamaattumik sungiusaatigalugu sulininni sulliviit minnerpaamik assigiinngitsut marluk misilittariaqarpatit.

Tusagassiornermik Immikkoortortaq tusagassiorfiillu annerit sungiusaatigalugu sulinissaq pillugu isumaqatigiissusiortarput, taamaattumillu tusagassiornerup iluani pilerinartitatit misilittaaffigissallugit periarfissaqarluarputit. KNR tassaavoq suliffeqarfik ilinniartitsinnik sungiusaatitsinerpaasartoq, pingaartumik Qanorooq Radioaviisilu ukiut tamaasa sungiusaatigalugu sulisitsisarmata. Taakkua saniatigut aviisit Sermitsiaq AG-lu kiisalu Nuuk TV Nuummi sungiusaatigalugu suliffitsialaapput. Taamatulli sulinissamut avataani aamma periarfissaqarpoq, soorlu Qaqortumi Ilulissanilu KNR-p immikkoortortaani sungiusaammik sulisoqarsinnaammat, tassani siunnersortissat pigineqarpata. Taamatullu aamma Danmarkimi sungiusaammik sulisoqarsinnaavoq aaqqissuisoqarfiit malittarisassat malillugit taamatut sulisoqarnissamik akuersippata.

Suliffeqarfiit kommunellu ullumikkut paasissutissiisarfeqarmata sungiusaammik sullivittut aamma atorneqariartuaalerput, piumasaqaatit soorlu allaffissaqartitaaneq aningaasarsiaqartussaaneq siunnersorteqarnissarlu naammassineqarsimagaangata. Taakku ilagaat Tele Greenland A/S,Mittarfeqarfiit A/S kiisalu Royal Greenland A/S.

Tusagassiornermik Immikkoortortap  tusagassiorfiillu ilinniarnerup sungiusaatigalugu sulinertaqarnissaa pingaartittorujussuvaat, tusagassiornerummi iluani piviusut misileraaffigissagakkit, deadlinet pingaarutaat paasisariaqarakku kiisalu tusagassiat amerlasoorpassuarnit takuneqarlutillu isiginnaarneqartussat suliarisartussaagakkit. Taamaattumik Tusagassiornermik Immikkoortortap qulakkeerniartarpaa ilinniartut unamminartumik ilikkarnartumillu sungiusaatigalugu ilinniarfeqarnissaat.

Sungiusaatigalugu sulliviit tamarmik ilinniarsimasumik siunnersorteqartarput taamaalillutillu sungiusaatigalugu sulisut ilinniagassatigut pilersaarusiorfigineqartarlutik taamalu sungiusaatigalugu sulinerup nalaani TI qanimut attavigineqartarpoq.

Sungiusaatigalugu sulineq akissarsiagissaarfiusarpoq. Dansk Journalistforbund aamma Naalakkersuisut tusagassiortunngorniat pillugit isumaqatigiissuteqarput akissarsiaqartitsinermi malinneqartussamik.

  • Tv-qarfiit
  • Radiukkut aallakaatitsisarfiit
  • Online atorlugu aviisiliorfiit
  • Aviisit
  • Allaffiit paasissutissanik aamma attaveqaqatigiinnermik ingerlatitsiviusut
  • Nutaarsiassaqartitsiviit
  • Freelanceritut suliffeqarfiit

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit Studieservice attavigissavat iml.:

 

Naja Paulsen
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq
Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik
Tusagassiornermut Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 48
Ini: C129
E-mail: naja@uni.gl

 

Tutor Ane-Marie Petersen: anmp@uni.gl

Application deadline 01.03.2017
Program start Septembari
Study location Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Kurser, forår 2017 Studieordning Siunnersuineq
Tusagassiortunngorsinnaavit?

Ukioq manna Tusagassiortunngorniarfimmi ilinnialernissamut ilisimasatit atoriaannaat misilittakkit

Atuaruk