Inatsisilerineq, pisortat inatsisaat

Inatsisilerineq, pisortat inatsisaat

Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit eqqartuussiveqarfiuput ineriartulertorfiusut.

Inatsisit malittarisassiallu ulluinnatsinnik, aqutsisoqarfitsinnik inuiaqatigiinnillu akuuffigisatsinnik aqutsippullusooq, taamaattumillu pingaaruteqarpoq ineriartornermi tamanut iluaqutaasussamik malittarisassianik taakkuninnga erseqqissaasinnaasunik ingerlatitseqqiisinnaasunillu inatsisileritooqarnissarput.

Pisortat inatsisaanni Inatsisilerinermi bachelorinngorniarneq inatsisitigut tamatigoortumik ilinniarfiuvoq pisortatigoortumik – aamma Nunatsinni -inatsisilerinerpiaq sammineqarnerulluni, pisortat inatsisaanerpiaq suliaqarlutit Namminersorlutik Oqartussani kommuniniluunniit inatsisilerituutut pisariaqartinneqartunik pisinnaasaqalissutissannik.

Ilinniagaq faginik paasisimasalinnit malinnaavigineqassaaq ilinniakkannik naammassinnereeruit pitsaanerpaanik atugassaqarnissat qulakkeerniarlugu.

GUX-imit soraarummeersimanissaq imaluunniit naligisaanik ilinniarnertuunngorsimanissaq agguaqatigiissillugu C-mik karaktereqarluni, kalaallisut danskisullu fagini minnerpaamik B-mik karaktereqarluni angusisimaneq, aamma tuluttut matematikkimilu minnerpaamik B-mik qaffasissusilimmik angusisimaneq.

Tamatuma saniatigut kalaallisut danskisullu oqalussinnaallutillu allassinnaassaatit oqaatsini taakkunani marlunni allatassanik ingerlaavartumik suliassiisoqartassammat.

Tiguneqarnissamut piumasaqaataasumik soraarummeeruteqarsimanatik qinnuteqartut qulaani allassimasunik naleqqiusseqquneqarput, imaassinnaavorli inatsisitigut sullissinermi assigisaanilluunniit misilittagaqarluartut immikkut akuerisaallutik tiguneqarsinnaasut.

Ilinniaqqissutaasumik faginik ataasiakkaanik ilinniartussatut tiguneqarsimasut oqaatsitigut piumasaqaatinut tunngatillugu immikkut pineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput.

Malugiuk fagit ilaannaat ataasiakkaatut ilinniagarineqarsinnaammata.

Semesterit siullianni aappaannilu inatsisilerinermi periuseq, eqqartuussisutigut oqaluttuarisaanermik qimerluuineq ullumikkullu inuiaqatigiinni inatsisilerinermik inissiineq sammineqassapput.

Semesterit aappaanni pisortat inatsisaannut tunngatillugu inatsisilerineq sammineqangaatsialeriissaaq.

Semesterit pingajuanni sisamaannilu Nunatsinni, innuttaasut pisinnaatitaaffiini, Nunatta nunanut tamalaanut pisussaaffiini, pillaariaatsini, aammalu inatsisini ingerlatsinermut tunngasuni inatsisinilu atorfinitsitsisinnaanermut tunngasuni inatsisinik atueriaaseq inatsisilioriaatsillu sammineqassapput.

Semesterit sisamaanni aamma fagi eqqartuussisutigoortitsineq sammineqassaaq.

Ilinniakkap semesteriisa tallimaanni arfernannilu inatsisinut pisortatigoortunut tunngatillugu bachelorinngorniut nalinginnaasoq naammassissavat, ilaatigut praktikkerlutit – imaluunniit piginnittussaanermik sammisaqarnerit Europami kandidatinngorniutissannut masterinngorniutissannulluunniit piareersaatissat naammassissavat.

Naatsorsuutigissavat ilinniarninni ilungersussallutit, sammineqartulli soqutiginartuupput soraarummeerutissarpassuaqassallutillu suliakkiissutinillu amerlaqisunik tunniussaqartassallutit.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemesteret 2018. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. semester
Studieteknik, akademisk skrivning & rapportskrivning ( 0 ECTS )

Kurset indeholder præsentation af studietekniske metoder, normer for akademisk skrivning samt skriftlige præsentationsformer, herunder:

  • Planlægningsmodeller
  • Notatteknik
  • Studietekniske metoder
  • Informationssøgning og – bearbejdning
  • Videnskabelige teksters tilblivelse og anvendelse
  • Form- og strukturkrav til forskellige skriftlige præsentationsformer
  • Rapportskrivning

Retshistorie ( 5 ECTS )

Kurset indeholder en introduktion til oldtidens og middelalderens – Inuits - tidlige retssystemer; juraens rolle og udvikling for så vidt angår begreber, institutioner og selve retsvæsenet. For den specielle grønlandske del af faget belys særligt:

  • Den tidlige kolonitid og situationen omkring indførelsen af Instruxen
  • Forstanderskabernes sammensætning og betydning
  • Indførelsen af Landsrådene og kommunerådene (senere Sysselråd)
  • Grønlandskommissionens betænkning og dens betydning
  • Fødestedskriteriet og G60Den studerende sættes i stand til at diskutere den europæiske og grønlandske retsudvikling frem mod i dag

Kursets metodiske vinkel er historisk.

Ret & samfund ( 5 ECTS )

Beskrivelsen og analysen af det grønlandske rets samfund i kurset vil tage udgangspunkt i en klassisk model for magtens tredeling. Endvidere introduceres den studerende til de respektive ombudsmænd henholdsvis talsmænd og deres respektive kompetenceområder og betydninger i både dogmatisk og sociologisk kontekst.

  • Den udøvende myndighed omfatter Naalakkersuisut og på rigsanliggender regeringen fra dk repræsenteret ved Arkitisk kommando, politiet og rigsombuddet. Inddeling i departementer. Forståelse af en opgavefordeling mellem selvstyret og kommunerne
  • Den lovgivende myndighed omfatter Inatsisartut og på rigsanliggender folketinget
  • Den dømmende myndighed omfatter Retten i Grønland, Kredsretterne, Grønlands Landsret og Højesteret
  • Nogle grundlæggende restfilosofiske tanker omkring samfundsfilosofi, dannelse og karakteristika af stater og retssamfund
  • Introduktion til folkeret og væsentlige internationale organisationer

Kursets metodiske vinkel er dogmatisk og sociologisk.

Retskildelære I ( 10 ECTS )

Kurset behandler bl.a.:

  • Hvad er ”ret”?
  • Retssystemet (fra Kreds- til Højesteret) og retskildelæren
  • Lovgivningen; den retlige trinfølge, retskildetyperne (herunder den historisk betingede forordning - Hjemmestyrelovens § 5), anordningsmyndigheden og lovsproget
  • Retsgrundsætninger, sædvaner, forholdets natur og domstolsskabs ret
  • Retsinformationssamfundet
  • Den juridiske formel, en ”ABC-model”
  • Juridisk teori
  • Ret og politik

Statsret ( 10 ECTS )

Kurset tematiserer bl.a.:

  • De øverste statsorganer i rigsfællesskabet smh. m. myndighedsforholdene under Grønlands Selvstyre, herunder deres dannelse og kompetencer
  • Statsforfatningsrettens regler og grundbegreber
  • Grundlovens frihedsrettigheder (grundlæggende borgerrettigheder)
  • Det stats- og folkeretlige løfte om grønlandsk selvbestemmelse

Pisortat inatsisaannik inatsisilerituunngoruit ilisimatusarfimmi fuldmægtigitut imaluunniit Namminersorlutik Oqartussani kommuniniluunniit siunnersortitut atorfinissinnaavutit.

Aamma qularnanngilaq suliffeqarfinnit pisortanit pigineqartunit soqutigineqassasutit.

Europamilu kandidatinngorniarlutit masterinngorniarlutilluunnit ilinniaqqinnissamut periarfissaqarsinnaavutit.

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Pia Vendelbo
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq
Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik
Inatsisilerinermut Immikkoortortaq, pisortat inatsisaat
Ilimmarfik, Manutooq 1
Postboksi 1061
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 89
Ini: C227
E-mail: pvla@uni.gl

Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2019
Aallaqqaat Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Skema, efterår 2018 Atuagaaraq Studieordning Siunnersuineq