Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Inuiaat Kulturiat Oqaluttuarisaanerallu

Kulturi aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerat soqutigivigit, kiisalu pineqartuni ingerlatsitseqqiinermik suliaqarusuppit?

Kulturimik aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerannik ilinniagaq kultureqarnikkut inuiaqatigiinnilu pissutsit oqaluttuarisaanermut sanilliullugit siamasissumik ilinniarfiuvoq. Issittoq qitiutinneqarpoq, tamatigulli nunarsuarmi tamarmi apeqqutit ilisimatusarnerlu tunuliaqutarineqartarput.

Ilinniarnerit tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaluttuarisaaneq aamma antropologi ilinniakkami ilaapput. Taakku saniatigut inuiaqatigiilerinermut itsarnisarsiornermullu tunngasut sammineqartarput. Oqaluttuarisaanermi antropologiimilu nunarsuarmi tamarmi pissutsit sammineqartarput, kisianni ilinniarnerup ingerlanerani sumiiffiit kalaallinut qaninnerit sammineqarnerulersarput, kisianni tamatigut nunarsuarmi tamarmi pissutsit kiisalu ilisimatusarnerit tunngavigalugit ilinniarneq ingerlanneqartarpoq.

Ilinniarnermi sammiviit marluk akornanni toqqarsinnaasat tassaavoq: Inuiaat kulturiat aamma oqaluttuarisaaneq ukiunik tallimanik sivisussuseqartumik ilinniarneq, inuup ineriartorneranik ilisimatusarneq aamma oqaluttuarisaaneq assigiimmik sammineqarput, imaluunniit oqaluttuarisaaneq pillugu ilinniarneq tassunga ilanngullugu fagi ilinniarnertuunngorniarfimmut naleqquttoq (kalaallisut assersuutigalugu). 

Taaneqartoq kingulleq tassaavoq ilinniagaq faginik marlunnik ingerlatsiviusoq, taannalu ukiunik tallimanik sivisussuseqarpoq (fagi pingaarneq ukiut 3½, fagip aappaa ukiut 1½), tamannalu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisunngornissamut tulluarsagaalluni aaqqissuussaavoq. 

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemestret 2021. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. årgang
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger / fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Dette kursus fortsætter i forårssemesteret 2022 ..

Inuitkulturer I ( 10 ECTS )

Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer inuit- og yupik-kulturer og -samfund, fra Grønland til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver.

Sammenligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre oprindelige folk i det cirkumpolare område.

Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående behandling af temaer i inuit- og yupik-etnografi.

En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder / kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn.

Historisk metode ( 15 ECTS )

Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger.

Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange - herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik.

Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder - herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.

De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder.

Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.

Dette kursus fortsætter i forårssemesteret 2022 ..

Arktisk arkæologi & forhistorie ( 10 ECTS )

I kurset bibringes de studerende kendskab til litteraturen vedrørende Grønlands forhistorie herunder de kulturelle forbindelser til Canada og Alaska.

Den norrøne kulturs forudsætninger gennemgås summarisk.

Der lægges vægt på, at der opnås oversigt over periodeinddelingerne, diagnostiske kulturelementer (redskaber, redskabsmaterialer, anlæg), dateringsmetoder og med teorier og modeller for en forståelse af kulturhistoriske forhold i perioden.

3. årgang
Moderne samfundsforhold ( 10 ECTS )

Formålet med kurset er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke.

Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950.

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne staten, markedet og det civile samfund og relationerne mellem disse elementer.

Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret.

Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.

Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed.

Grønlands historie & fagdidaktik ( 10 ECTS )

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af Grønlands historie set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil. I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i det grønlandske samfunds udvikling fra 1600-tallet til vor tid.

Pensum i Grønlands historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og / eller tematiske aspekter.

En del af kursets pensum behandler fagdidaktiken med fokus på historieformidling indenfor uddannelsesinstitutioner og det omgivende samfund. I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet.

Valgfag: Historisk arkæologi ( 10 ECTS )

Historisk arkæologi er en tværfaglig disciplin, der kombinerer materiel kultur med historiske kilder.

Kerneområdet for dette kursus tager udgangspunkt i kolonitidens Grønland med samtidige eksempler fra Labrador og Skandinavien.

Der introduceres til centrale lokaliteter og fundkategorier samt aktuelle forskningsproblematikker og interdisciplinære perspektiver i historisk arkæologi.

Kulturelle forandringsprocesser er helt centrale i historisk arkæologi og ved at kigge på bebyggelser, levevilkår, ressourceudnyttelse, handel, håndværk og industri trækker vi de lange linjer op til nutidige debatter.

I løbet af kurset arbejder de studerende med beskrivelse, bestemmelse, systematisering og analyse af arkæologiske kilder, og det metodiske og teoretiske grundlag for de arkæologiske tolkningsmuligheder med inddragelse af historiske kilder, herunder skriftlige, billedlige samt kortmateriale.

Kandidatuddannelsen
Subject B: Critical Perspectives on Cultural Heritage (in English) ( 20 ECTS )

Subject B: Critical Perspectives on Cultural Heritage

This master course is taught in English.

This course examines heritage in conceptual, epistemological and intellectual terms. We focus on the interdisciplinary nature of the field and how diverse theoretical sources and methodological approaches are used. Different notions of cultural heritage are explored using models taken from, amongst others, critical museology, material and visual cultural theory, archaeology, memory-studies, postcolonial theory, and cultural studies.

An emphasis is placed upon uses of the past vis-à-vis addressing emergent heritage issues. These issues are subsequently grounded and problematised in a series of global case-study contexts, as seen from a Greenlandic perspective.

A central objective of the course is to align with wider scholarship committed to disrupting Eurocentric ideas and practices that continue to dominate cultural heritage theory / practice.

The course is taught primarily in English, but some reading and / or group discussions will also be in Greelandic / Danish, depending on the student group.

The topics for each semester are selected by students using a method called "creating collaborative syllabus" at the beginning of the course. Once the topics have been chosen, a reading list will be available via the Course Schedule.

Emnefag C: Kolonialisme og afkolonisering i historiografi, teori & erindring ( 20 ECTS )

Emnefag C: Kolonialisme og afkolonisering i historiografi, teori & erindring

Afkolonisering er en temmelig udramatisk betegnelse for en af de mest dramatiske processer i moderne historie. I løbet af det 20. århundrede forsvandt imperiet som politisk form, og racehierarkier, som før havde struktureret verdensordenen, blev fremover ikke længere set som en legitim politisk ideologi. Dog refererer begrebet til en noget uhåndterlig historisk proces. En overflod af betydninger, tvetydigheder, modstridende erindringer og konkurrerende fortællinger gør at det tit giver anledning til politiske og videnskabelige uenigheder. Der diskuteres: Er afkolonisering ensbetydende med at opnå national selvstændighed eller handler processen i lige så høj grad om økonomisk og kulturel selvbestemmelse? Hvornår begyndte og hvornår, om nogensinde, sluttede afkoloniseringen? Var den en fiasko eller en succes? Skyldes en stor del af de nuværende konflikter i verden ikke blot en forkludret eller ufuldstændig afkolonisering? Som studerende kan man desuden spørge sig, hvad teoretikerne egentligt mener, når de f.eks. kræver en »mental afkolonisering« eller opfordrer til at »provinsialisere« Vesten?

Emnefaget giver et indblik i den europæiske kolonialismes forskellige fremtrædelsesformer og i afkoloniseringens og postkolonialismens historie. Vi vender blikket mod en periode, hvor flere end 100 nationer opnåede selvstændighed fra et kolonialt styre og analyserer både de tidligere kolonimagters diskurser og de antikoloniale bevægelsers aktiviteter og krav. Vi diskuterer nationsbygningsprocesser og de nye nationers bestræbelser på at sikre deres suverænitet. Desuden stifter vi bekendtskab med postkolonialismens centrale begreber og med afrikanske, indiske og caribiske tænkere og deres forståelser af afkolonisering. Faget er komparativt og globalhistorisk i sit udgangspunkt, men trækker - idet det f.eks. behandler emner som kulturel revitalisering, forsoning og national selvstændiggørelse - også tråde til Grønlands nutidige rolle i rigsfællesskabet med Danmark.

De studerede vil blive fortrolige med kolonialismens, imperialismens of afkoloniseringsprocessernes karakteristika fra det nittende århundrede til i dag. De vil udforske nyere historisk og kulturvidenskabelig faglitteratur om kolonialisme og afkolonisering og erkende ligheder og forskelle i tilgang og fokus. Ved at læse og analysere kilder, vil de støde på synspunkter og oplevelser fra aktørerne i denne historie, både repræsentanter for kolonimagterne og de koloniserede samfund. Deltagerne lærer om den historiske arv fra imperialismen, som stadigvæk former vores verden i dag, og stifter bekendtskab med bidrag fra tidligere koloniserede folk til verdenshistorie, litteratur og kulturteori. Ved at læse, analysere, diskutere og skrive om en række forskellige tekster, vil de studerende styrke deres kritiske tænkning og kommunikationsevner.

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Kulturi aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerat pillugit kandidatinngorsimaguit sulilersinnaavutit ukunani:

  • GUX-imi kulturilerinermik oqaluttuarisaanermillu ilinniartitsineq (ilinniarnertuunngorniarfimmut naapertuuttumik saniatigut ilinniagaqaruit (sidefag))
  • Toqqorsiviit, katersugaasiviit il.il.
  • Tusagassiiviit atuakkiorfiillu
  • Takornariaqartitsineq suliffiillu allat kulturimut tunngasunik saqqummiisinnaanermik pingaartitaqartut
  • Pisortaqarfiit
  • Qaffasinnerusumik ilinniarfinni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Ebbe Voldquardsen

Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Inuiaat Kulturiannut Oqaluttuarisaanerannullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1
Postboksi 1061
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 77
Ini: C237
E-mail: ebbe@uni.gl


Ebbe Volquardsens nittartagaq - atuaruk
Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2022
Aallartissaaq Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Atuagaaraq Studieordning (BA) (2019) Studieordning (BA) (2015) Studieordning (KA) Siunnersuineq