Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Inuiaat Kulturiat Oqaluttuarisaanerallu

Kulturi aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerat soqutigivigit, kiisalu pineqartuni ingerlatsitseqqiinermik suliaqarusuppit?

Kulturimik aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerannik ilinniagaq kultureqarnikkut inuiaqatigiinnilu pissutsit oqaluttuarisaanermut sanilliullugit siamasissumik ilinniarfiuvoq. Issittoq qitiutinneqarpoq, tamatigulli nunarsuarmi tamarmi apeqqutit ilisimatusarnerlu tunuliaqutarineqartarput.

Ilinniarnerit tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2).

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaluttuarisaaneq aamma antropologi ilinniakkami ilaapput. Taakku saniatigut inuiaqatigiilerinermut itsarnisarsiornermullu tunngasut sammineqartarput. Oqaluttuarisaanermi antropologiimilu nunarsuarmi tamarmi pissutsit sammineqartarput, kisianni ilinniarnerup ingerlanerani sumiiffiit kalaallinut qaninnerit sammineqarnerulersarput, kisianni tamatigut nunarsuarmi tamarmi pissutsit kiisalu ilisimatusarnerit tunngavigalugit ilinniarneq ingerlanneqartarpoq.

Ilinniarnermi sammiviit marluk akornanni toqqarsinnaasat tassaavoq: Inuiaat kulturiat aamma oqaluttuarisaaneq ukiunik tallimanik sivisussuseqartumik ilinniarneq, inuup ineriartorneranik ilisimatusarneq aamma oqaluttuarisaaneq assigiimmik sammineqarput, imaluunniit oqaluttuarisaaneq pillugu ilinniarneq tassunga ilanngullugu fagi ilinniarnertuunngorniarfimmut naleqquttoq (kalaallisut assersuutigalugu). 

Taaneqartoq kingulleq tassaavoq ilinniagaq faginik marlunnik ingerlatsiviusoq, taannalu ukiunik tallimanik sivisussuseqarpoq (fagi pingaarneq ukiut 3½, fagip aappaa ukiut 1½), tamannalu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisunngornissamut tulluarsagaalluni aaqqissuussaavoq. 

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemestret 2022. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

 

1. & 2. årgang
World history I ( 10 ECTS )

This bachelor and master level course is taught in English.

This course provides students with an overview of global development from ancient times to around 1750. At selected points, students are given a more in-depth understanding of the different views of what has determined historical development through the use of sources and specialised literature. The course includes the history of indigenous peoples within nation-states from a broader international perspective.

Antropologisk metode ( 20 ECTS )

I kurset gennemgås forskningsmetoder i antropologiske fag. Ud over den klassiske etnografiske feltarbejdsmetodik behandler kurset en række af de andre teknikker, der i nyere antropologi komplementerer det traditionelle lokalsamfundsstudie - f.eks. historiske, kvantitative og survey-anlagte tilgange, kvalitativ interviewteknik, problematikker i forbindelse med egenkulturstudier og multilokalt feltarbejde.

Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kombinere relevante metodevalg med bestemte teoretiske problemstillinger og i forhold til specifikke empiriske genstandsområder, herunder de etiske problemstillinger der knytter sig til antropologisk forskning.

På baggrund af mindst 75 procents aktiv deltagelse i det samlede kursusforløb planlægger og udfører den studerende en undersøgelse baseret på feltarbejdsmetodik.

I forbindelse med kursets praktiske øvelse skal der - ud over kendskab til etnografisk metode - demonstreres kompetence til problemformulering, projektbeskrivelse og udfærdigelse af rapport om øvelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik, samt vigtigste resultater. 

Dette kursus fortsætter til forårssemesteret 2023.

Kultur- & samfundsanalyse ( 20 ECTS )

Kurset introducerer og drøfter centrale antropologiske og kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og begreber set i lyset af både deres historie, kerneeksemplificeringer, diskussioner de har affødt og deres aktuelle relevans.

Kurset forløber som en almen og dækkende gennemgang af væsentlige teoretiske synspunkter på sociokulturelle forhold (feks. økologi, økonomi, social organisation, politik, religion, verdensopfattelser og forandringsprocesser) og som en tematisk koncentration om aktuelle problemstillinger (feks. etnicitet, identitet, relationer mellem lokale og globale systemer).

Kurset er bredt anlagt ved at inddrage antropologiske og andre kultur- og samfundsvidenskabelige teorier og emner i forhold til både synkrone og diakrone perspektiver.

Kurset er komparativt i gennemgangen af de empiriske belægsmaterialer som teorierne er søgt afprøvet på og fokuseret i gennemgangen af udvalgte temaer af relevans for bachelorstudiet i sin helhed.

Dette kursus fortsætter til forårssemesteret 2023.

3. årgang
Moderne samfundsforhold ( 10 ECTS )

Formålet med kurset er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke.

Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950.

Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne staten, markedet og det civile samfund og relationerne mellem disse elementer.

Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret.

Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område.

Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed.

Grønlands historie & fagdidaktik ( 10 ECTS )

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af Grønlands historie set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil.

I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i det grønlandske samfunds udvikling fra 1600-tallet til vor tid.

Pensum i Grønlands historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter.

En del af kursets pensum behandler fagdidaktiken med fokus på historieformidling indenfor uddannelsesinstitutioner og det omgivende samfund.

I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet.

English in the world ( 10 ECTS )

This bachelor level course is taught in English.

This course aims to develop your awareness and appreciation of Global Englishes, and how English is used by different people in different national and professional contexts in the world. The course expands your knowledge of the geo-historical, political, cultural, emotional and technological interrelationships surrounding the use of English - and the opportunities and challenges that these provoke.

Nation & sprog ( 10 ECTS )

På kurset beskæftiger vi os med sammenhænge mellem sprog og nation på forskellige måder og fra forskellige perspektiver.

Vi ser på hvordan vi i øjeblikket oplever to modsatrettede tendenser når det handler om betydningen af nationen. For det første er der fortællingen om hvordan globalisering og mobilitet leder til nationalstatens stadig mindre betydning. For det andet er der fortællingen om nationen som afgørende for samfundets sammenhæng.

I øjeblikket kan man mange steder spore en stigende nationalisme, og fx i forbindelse med Covid19-pandemien ses nationalstaterne som de helt centrale organisatoriske størrelser.

På kurset skal vi undersøge sprogs betydning i disse problemstillinger. Hvordan og hvorfor bliver sprog standardiseret og knyttet til nationalstater? Hvordan fremstilles den øgede brug af engelsk i mange sprogsamfund - bliver den set som et problem eller en ressource, og hvilke diskurser trækkes der på i argumentationen? Hvilke sprog opfattes som vigtige for forskellige nationer og hvorfor? Vi bruger moderne sociolingvistik som nøglen til at undersøge spørgsmål som disse.

Vi skal sætte os ind i grundlæggende teori om både sociolingvistik, sproglige ideologier, nationer og nationalisme, og vi skal læse cases hvor teorierne er anvendt. Undervejs kommer vi ind på både grønlandske, danske og internationale forhold, flersprogethed, dialektudtynding, kolonialisme, sprog i sociale medier etc. Vi kommer til at diskutere cases og stille egne spørgsmål som undersøges empirisk ved eksamen.

Kærlighed & følelser i Arctic Noir ( 10 ECTS )

Mord, forbrydelser, overgreb og død på et bagtæppe af kulde, is og sne - og kærlighed under vanskelige forhold og imod al fornuft - Arctic Noir er populært som ikke før både på film og litteratur.

I dette kursus er der fokus på litteratur.

I takt med at der bliver stadig større politisk og geopolitisk fokus på Grønland og Arktis er der brudt en genre frem fra den skandinaviske krimi - Arctic Noir.

Genren er ikke altid en entydig krimigenre for selv om der er mord og forbrydelser, er der ofte også andre typer af forbrydelser og overgreb som både griber tilbage i historien eller beskæftiger sig med nutidige problemstillinger som sammenhængen mellem forbrydelse, race, geografi, klima og storpolitik.

Og da krimier er bestsellere, er der ofte også en romantisk tiltrækning - ofte på tværs af al fornuft.

Arctic Noir har ofte sin geografiske placering på Grønland, Island, Nordnorge og Canada.

I dette kursus vil vi fokusere på romaner der foregår i Grønland. Hvis man selv vil forske videre, kan man sagtens inddrage romaner fra de øvrige lande eller flere romaner fra Grønland.

Vi vil også beskæftige os med krimigenren som sådan som en af de helt store bestsellergenrer, og se på den udvikling i retning af det nordiske og arktiske den har undergået i de sidste 10 år.

Vi vil arbejde med plot, persongalleri og den geografiske baggrund. Hvad er ’drive’t’ bag en arktisk thriller? Og hvordan adskiller den sig fra andre dele af krimigenren? Her kommer sanserne ind.

Vi vil starte med en indføring i krimigenren som genre med den teoretiske litteratur om krimier i.e., sekundærlitteraturen.

Den anden og nok så vigtige teoretiske ramme er en fænomenologisk indføring i de sanser som kommer i spil i netop arktiske krimier.

Kulden, sneen og det kolde øde som kan ramme mere hårdt og dødeligt end en morders kugle eller våben.

Med den feministiske forfatter Bell Hooks vil vi se på aspekter af romantisk kærlighed for senere at undersøge forekomsten af kærlighed i disse krimier.

Kandidatuddannelsen
Museumskundskab ( 5 ECTS )

I kurset indføres de studerende i de kultur-historiske museers arbejdsområde, de gældende fredningsbestemmelser og de problemstillinger, der aktuelt optager museumsverdenen.

Arkivkundskab ( 5 ECTS )

De studerende indføres i arkivstudiernes praktiske muligheder - i de grønlandsk-relevante arkivaliers placering i og udenfor Grønland, i den grønlandske og danske arkivlov og i arkivopbygning efter proveniens- eller andre principper.

Gennem praktiske øvelser bibringes der de studerende en indsigt i gotisk skriftlæsning.

Emnefag A: De første arktiske folk ( 20 ECTS )

I kurset vil de studerende skabe sig et overblik over oprindelserne af de forskellige arktiske folk der vandrede fra Bering Strædet (Sibirien og Alaska) til Canada og Grønland.

Vi skal gennemgå variationer af de forskellige arktiske folks arkæologiske kendetegn og undersøge vigtige kulturudviklinger, og diskutere centrale debatemner indenfor den bredere forskningsdisciplin inklusive arkæologi, antropologi, bio- og geovidenskab m.m.

Perioden mellem ca. 3500 f.Kr. - 1500 e.Kr. vil gennemgås således at de studerende kan skabe et overblik og gennemgående kulturhistorisk kendskab til de variationer af begivenheder, der fik betydning særligt for Grønlands tidlige historie.

I emnefaget vil vi diskutere kulturhistoriske processer for at trække linjer til relevante emner inklusive folkevandringer, bosættelsesmønstre, kulturudvikling og møder, arktiske landskab og klimaforandringer.

Vi skal se på hvordan arkæologien og andre fagdiscipliner sporer og former fortidige menneskers kulturhistorie.

I kurset vil vi ligeledes reflektere over hvordan vi laver undersøgende og inddragende forskning samt hvilken betydning det har for de samfund og folk, hvis kulturarv vi studerer.

Vi skal se nærmere på forholdet mellem oprindelige folk og forskeres, inklusive Indigenous researchers, forhold til forskning og forskningsmetoder, og ikke mindst hvordan den akademiske verden og videns produktion kan forme oprindelig folks historier.

Praktikophold ( 20 ECTS )

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

Speciale ( 30 ECTS )

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.

Kulturi aamma inuiaqatigiit oqaluttuarisaanerat pillugit kandidatinngorsimaguit sulilersinnaavutit ukunani:

  • GUX-imi kulturilerinermik oqaluttuarisaanermillu ilinniartitsineq (ilinniarnertuunngorniarfimmut naapertuuttumik saniatigut ilinniagaqaruit (sidefag))
  • Toqqorsiviit, katersugaasiviit il.il.
  • Tusagassiiviit atuakkiorfiillu
  • Takornariaqartitsineq suliffiillu allat kulturimut tunngasunik saqqummiisinnaanermik pingaartitaqartut
  • Pisortaqarfiit
  • Qaffasinnerusumik ilinniarfinni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Ebbe Voldquardsen

Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Inuiaat Kulturiannut Oqaluttuarisaanerannullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1
Postboksi 1061
3900 Nuuk
Oq.toqq.: +299 38 56 77
Ini: C237
E-mail: ebbe@uni.gl

Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2023
Aallartissaaq Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Atuagaaraq Studieordning (BA) (2019) Studieordning (BA) (2015) Studieordning (KA) Siunnersuineq