Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Kalaallit oqaasii soqutigivigit aamma oqaatsit, atuakkialerineq tusagassiuutillu suliffigissallugit pilerigisinnaaviuk? 

Oqaatsit, Atuakkialerinerup aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniakkami nunap kulturikkut immikkuullarissusaanut oqaatsit ilusaat pingaarutaallu pillugit ilisimasaqalissaatit.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit nutaarsiassat, oqallinnerit kulturillu siammartertarneri pingaaruteqaqaat. Taamaammat Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniaruit kulturip pingaaruteqassusiani ingerlaarneq aqqutigissavat, inuiaqatigiinnilu pingaaruteqarnerpaat ilaasa maluginiarnissaat ilinniassavat.

Ilinniakkat tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2). Kiisalu Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pingaarnertut ukiuni 3½-ini saniatigulluunniit ilinniakkatut ukiuni 1½-ini ilinniagaralugit ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisussatut ilinniartoqarsinnaavoq.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, tamatuma kingorna ukiut marluk kandidatinngorniartoqarsinnaavoq. Aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisunngorniarneq toqqarneqarsinnaavoq Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit pingaarnertut fagi ukiunik 3 ½ sivisussuseqartoq imaluunniit saniatigut ingerlallugu ukiunik 1 ½ sivisussuseqartoq.

Attaveqatigiinnissamut oqaatsit pingaarnertut atortussaapput. Tunngaviusumik fagit ilinniassavatit soorlu syntaks, morfologi, semantik, fonetik, oqaatsit oqaluttuassartaat aamma sumiorpaluutit. Kalaallit oqaasii qitiutillugit nalinginnaasumik oqaatsit pillugit teoriit ilinniassavatit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerineq – inuiaqatigiinni oqaatsit atorneqarnerat misissussavarput paasisaqarfigalugulu oqaatsit inunnik ataqatigiilersitsisarnerat avissaartitsisarnerallu.

Atuakkamit inuit kinaassusaat ataatsimoornerlu pilersinneqartarput. Oqaluttuarneq, kalaallit atuakkiarisaanerat qangaaniit nalitsinnut, nunat tamalaat atuakkiarisaaneri – soorunami aamma atuakkianik misissueqqissaarineq aamma atuakkiat teoriivi. 

Inuiaqatigiit sumiiffinni tusagassiuutitigut ataatsimoortinneqartarput, kisianni aamma nunarsuarmioqatigiinnut tunngasut pillugit paasitinneqartarput. Tusagassiuutilerinermi attaveqatigiinnerit nittartakkani, kalaallit tusagassiorfiini,: radio, tv aamma aviisit paasisaqassaatit – qangaaneersut nalitsinnilu – aamma assit isiginnaagassiallu nalilersornerinik ilinniartinneqassaatit.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemesteret 2018. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog (sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.

 

Litteraturår
Grønland. tekster efter 1970 ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering
  • kunne gøre rede for analyseapparatet
  • demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udvikling fra ca. 1970 og frem til i dag, men også over tiden før 1970 (emnet for Grønlandske tekster før 1970)
  • vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling

Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker. Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Kurset kører over to semestre

Litterært emne efter 1970 ( 5 ECTS )

Den studerende skal have:

enten a):

  • kendskab til et litterært emne, fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur i tidsrummet fra ca. 1970 og frem til i dag
  • en viden, som udbygger Grønlandske tekster efter 1970

eller b):

  • kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur
  • et overblik over det valgte emne
  • færdighed i at applicere den viden på teksteksempler

Tekstanalyse & -teori ( 5 ECTS )

Den studerende skal kunne:

  • dokumentere færdighed i at foretage en analyse af en given tekst eller et tekstudvalg inden for en given metodes principper, dvs. redegøre for tekstens betydningssammenhæng og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil
  • inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i
  • dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, samt et dyberegående kendskab til mindst 4 af disse

Bachelorsemester
Emnefag ( 10 ECTS )

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt.

F.eks. Indigenous literature from the Canadian North

Se mere information i studieordningen (fra side 33)

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen
Emnefag ( 90 ECTS )

Der skal vælges emnefag for i alt 90 ECTS.

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt.

F.eks. Indigenous literature from the Canadian North

Se venligst Studieordningen for information (fra side 13)

Speciale ( 30 ECTS )

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit kandidatinngoruit sulilersinnaavutit ukunani:

  • Ilinniarnertuunngorniarfinni seminarianiluunniit ilinniartitsisoq
  • Oqaasileriffik
  • Pisortaqarfiit
  • Atuakkiorfiit kulturikkullu suliaqarfiit
  • Radio aamma TV
  • Ilinniarfinni qaffasissuni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Jette Rygaard
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Oqaasilerinermut, Atuakkialerinermut Tusagassiuutilerinermullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Ini: D129
Oq.toqq.: +299 38 56 76
E-mail: jery@uni.gl

 

Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2018
Aallaqqaat Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Katalog, forår 2018 Atuagaaraq Studieordning (bachelor) Studieordning (kandidat) Siunnersuineq