Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Kalaallit oqaasii soqutigivigit aamma oqaatsit, atuakkialerineq tusagassiuutillu suliffigissallugit pilerigisinnaaviuk? 

Oqaatsit, Atuakkialerinerup aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniakkami nunap kulturikkut immikkuullarissusaanut oqaatsit ilusaat pingaarutaallu pillugit ilisimasaqalissaatit.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit nutaarsiassat, oqallinnerit kulturillu siammartertarneri pingaaruteqaqaat. Taamaammat Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniaruit kulturip pingaaruteqassusiani ingerlaarneq aqqutigissavat, inuiaqatigiinnilu pingaaruteqarnerpaat ilaasa maluginiarnissaat ilinniassavat.

Ilinniakkat tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2). Kiisalu Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pingaarnertut ukiuni 3½-ini saniatigulluunniit ilinniakkatut ukiuni 1½-ini ilinniagaralugit ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisussatut ilinniartoqarsinnaavoq.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, tamatuma kingorna ukiut marluk kandidatinngorniartoqarsinnaavoq. Aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisunngorniarneq toqqarneqarsinnaavoq Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit pingaarnertut fagi ukiunik 3 ½ sivisussuseqartoq imaluunniit saniatigut ingerlallugu ukiunik 1 ½ sivisussuseqartoq.

Attaveqatigiinnissamut oqaatsit pingaarnertut atortussaapput. Tunngaviusumik fagit ilinniassavatit soorlu syntaks, morfologi, semantik, fonetik, oqaatsit oqaluttuassartaat aamma sumiorpaluutit. Kalaallit oqaasii qitiutillugit nalinginnaasumik oqaatsit pillugit teoriit ilinniassavatit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerineq – inuiaqatigiinni oqaatsit atorneqarnerat misissussavarput paasisaqarfigalugulu oqaatsit inunnik ataqatigiilersitsisarnerat avissaartitsisarnerallu.

Atuakkamit inuit kinaassusaat ataatsimoornerlu pilersinneqartarput. Oqaluttuarneq, kalaallit atuakkiarisaanerat qangaaniit nalitsinnut, nunat tamalaat atuakkiarisaaneri – soorunami aamma atuakkianik misissueqqissaarineq aamma atuakkiat teoriivi. 

Inuiaqatigiit sumiiffinni tusagassiuutitigut ataatsimoortinneqartarput, kisianni aamma nunarsuarmioqatigiinnut tunngasut pillugit paasitinneqartarput. Tusagassiuutilerinermi attaveqatigiinnerit nittartakkani, kalaallit tusagassiorfiini,: radio, tv aamma aviisit paasisaqassaatit – qangaaneersut nalitsinnilu – aamma assit isiginnaagassiallu nalilersornerinik ilinniartinneqassaatit.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2019. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog (sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.

 

Sprog & medieår
Medievidenskab II ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • i løbet af kurset have bygget videre på de medieanalytiske positioner og principper, som blev kortlagt på kursus i medievidenskab I
  • have kendskab til centrale medieteorier og – metoder samt deres analytiske anvendelighed
  • have kendskab til forskellige former for repræsentation inden for audiovisuelle medier
  • kunne analysere det narrative element i disse genrer, men skal også kunne forholde sig til de forskellige genrers og mediers placering historisk og i den nuværende kultur

Morfologi II ( 7,5 ECTS )

Morfologi I forudsættes.

Eksaminanden skal:

  • kunne foretage en morfologisk segmentering og analyse af grønlandske ord
  • kunne gøre rede for morfofonemiske variationer
  • have kendskab til almene morfologiske begreber, analyser og problemstillinger
  • kunne fremlægge et morfologisk problem og belægge det med eksempler
  • kunne inddrage semantiske og pragmatiske aspekter
  • kunne inddrage sproghistoriske aspekter

Sproghistorie & dialekter ( 5 ECTS )

Eksaminanden skal:

  • have kendskab til diakron sprogvidenskab (principperne for sprogforandring og opstilling af sprogfamilier)
  • have kendskab til både traditionel og sociolingvistisk dialektologi
  • have et oversigtligt kendskab til den eskimoiske sprogfamilie og det grønlandske sprogs placering heri
  • kunne karakterisere hoveddialekterne og de vigtigste underdialekter i Grønland

Syntaks II ( 10 ECTS )

Syntaks I forudsættes.

Den studerende skal:

  • kunne lave en syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord af en kompleks grønlandsk tekst
  • med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten i en kompleks grønlandsk tekst
  • selv kunne disponere og fremlægge analyser af hele perioder
  • vise et kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks
  • vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks
  • demonstrere et kendskab til, hvorledes grønlandsk syntaks' strukturer og problemstillinger har ligheder med syntaktiske strukturer og problemstillinger i andre sprog
  • kunne fremlægge et syntaktisk problem og belægge det med eksempler
  • vise solidt kendskab til tekstlingvistik
  • kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter

Bachelorsemester
Metode ( 10 ECTS )

Modulets indhold:

  • Forskningsdesign og –proces
  • Videnskabelig logik og argumentation
  • Induktion, deduktion og abduktion
  • Kvalitative metoder, herunder:
    • Interview
    • Fokusgruppeinterview
  • Kvantitative metoder, herunder
    • Survey
  • Casestudier
  • Observationsstudier
  • Dokumentstudier
  • Aktionsforskning
  • Fortolkning og rapportering af videnskabelige resultater

Emnefag ( 10 ECTS )

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. 

I forårssemestret 2019 udbydes disse emnefag - hver på 10 ECTS:

  • Sprog, køn & seksualitet
  • Poetik / creative writing
  • Litteraturens funktion i medielandskabet

Se mere information i studieordningen (fra side 33)

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen
Emnefag ( 90 ECTS )

Der skal vælges emnefag for i alt 90 ECTS.

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. 

I forårssemestret 2019 udbydes disse emnefag - hver på 10 ECTS:

  • Sprog, køn & seksualitet
  • Poetik / creative writing
  • Litteraturens funktion i medielandskabet

Se venligst Studieordningen for information (fra side 13)

Speciale ( 30 ECTS )

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit kandidatinngoruit sulilersinnaavutit ukunani:

  • Ilinniarnertuunngorniarfinni seminarianiluunniit ilinniartitsisoq
  • Oqaasileriffik
  • Pisortaqarfiit
  • Atuakkiorfiit kulturikkullu suliaqarfiit
  • Radio aamma TV
  • Ilinniarfinni qaffasissuni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Birgit Kleist Pedersen
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Oqaasilerinermut, Atuakkialerinermut Tusagassiuutilerinermullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Ini: D127
Oq.toqq.: +299 38 56 75
E-mail: bipe@uni.gl