Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

Kalaallit oqaasii soqutigivigit aamma oqaatsit, atuakkialerineq tusagassiuutillu suliffigissallugit pilerigisinnaaviuk? 

Oqaatsit, Atuakkialerinerup aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniakkami nunap kulturikkut immikkuullarissusaanut oqaatsit ilusaat pingaarutaallu pillugit ilisimasaqalissaatit.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit nutaarsiassat, oqallinnerit kulturillu siammartertarneri pingaaruteqaqaat. Taamaammat Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniaruit kulturip pingaaruteqassusiani ingerlaarneq aqqutigissavat, inuiaqatigiinnilu pingaaruteqarnerpaat ilaasa maluginiarnissaat ilinniassavat.

Ilinniakkat tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2). Kiisalu Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pingaarnertut ukiuni 3½-ini saniatigulluunniit ilinniakkatut ukiuni 1½-ini ilinniagaralugit ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisussatut ilinniartoqarsinnaavoq.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, tamatuma kingorna ukiut marluk kandidatinngorniartoqarsinnaavoq. Aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisunngorniarneq toqqarneqarsinnaavoq Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit pingaarnertut fagi ukiunik 3 ½ sivisussuseqartoq imaluunniit saniatigut ingerlallugu ukiunik 1 ½ sivisussuseqartoq.

Attaveqatigiinnissamut oqaatsit pingaarnertut atortussaapput. Tunngaviusumik fagit ilinniassavatit soorlu syntaks, morfologi, semantik, fonetik, oqaatsit oqaluttuassartaat aamma sumiorpaluutit. Kalaallit oqaasii qitiutillugit nalinginnaasumik oqaatsit pillugit teoriit ilinniassavatit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerineq – inuiaqatigiinni oqaatsit atorneqarnerat misissussavarput paasisaqarfigalugulu oqaatsit inunnik ataqatigiilersitsisarnerat avissaartitsisarnerallu.

Atuakkamit inuit kinaassusaat ataatsimoornerlu pilersinneqartarput. Oqaluttuarneq, kalaallit atuakkiarisaanerat qangaaniit nalitsinnut, nunat tamalaat atuakkiarisaaneri – soorunami aamma atuakkianik misissueqqissaarineq aamma atuakkiat teoriivi. 

Inuiaqatigiit sumiiffinni tusagassiuutitigut ataatsimoortinneqartarput, kisianni aamma nunarsuarmioqatigiinnut tunngasut pillugit paasitinneqartarput. Tusagassiuutilerinermi attaveqatigiinnerit nittartakkani, kalaallit tusagassiorfiini,: radio, tv aamma aviisit paasisaqassaatit – qangaaneersut nalitsinnilu – aamma assit isiginnaagassiallu nalilersornerinik ilinniartinneqassaatit.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for efterårssemesteret 2018. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog (sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.

 

Sprog & medieår
Fonetik & ortografi ( 5 ECTS )

Eksaminanden skal:

  • have kendskab til elementær fonetik og fonologi, såvel alment som især grønlandsk, herunder kunne lave en grov fonetisk transskription af en grønlandsk tekst
  • have kendskab til forskellige principper for forholdet mellem lyd og skrift
  • kunne gøre rede for forholdet mellem lyd og skrift i hhv. den gamle og den nye grønlandske retskrivning

Medievidenskab I ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • have tilegnet sig et begrebsapparat i medieanalysens grundlæggende positioner og principper
  • kunne forholde sig analytisk til en række forskellige mediediskurser, medieprodukter og - genrer - som fx reklamer, billeder, radio, tv og film

Morfologi I ( 10 ECTS )

Den studerende skal:

  • kunne foretage en elementær morfologisk segmentering af grønlandske ord
  • kunne gøre rede for de relevante morfofonemiske variationer
  • have elementært kendskab til morfologiske begreber, principper for orddannelse, samt morfologisk sprogtypologi
  • kunne inddrage semantiske aspekter

Syntaks I ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • kunne lave en elementær syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord
  • med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten
  • vise et elementært kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks
  • vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks
  • skal kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekte

Bachelorsemester
Metode ( 10 ECTS )

Modulets indhold:

  • Forskningsdesign og –proces
  • Videnskabelig logik og argumentation
  • Induktion, deduktion og abduktion
  • Kvalitative metoder, herunder:
    • Interview
    • Fokusgruppeinterview
  • Kvantitative metoder, herunder
    • Survey
  • Casestudier
  • Observationsstudier
  • Dokumentstudier
  • Aktionsforskning
  • Fortolkning og rapportering af videnskabelige resultater

Emnefag ( 10 ECTS )

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. 

I efterårssemestret 2018 udbydes disse emnefag - hver på 10 ECTS:

  • Litterært emnefag: Grønlandsk teaterhistorie
  • Medie emnefag: Kunst og kollektive erindringer
  • Sprogligt emnefag: Sociolingvistik og sociale medier

Se mere information i studieordningen (fra side 33)

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen
Emnefag ( 90 ECTS )

Der skal vælges emnefag for i alt 90 ECTS.

Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. 

I efterårssemestret 2018 udbydes disse emnefag - hver på 10 ECTS:

  • Litterært emnefag: Grønlandsk teaterhistorie
  • Medie emnefag: Kunst og kollektive erindringer
  • Sprogligt emnefag: Sociolingvistik og sociale medier

Se venligst Studieordningen for information (fra side 13)

Speciale ( 30 ECTS )

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit kandidatinngoruit sulilersinnaavutit ukunani:

  • Ilinniarnertuunngorniarfinni seminarianiluunniit ilinniartitsisoq
  • Oqaasileriffik
  • Pisortaqarfiit
  • Atuakkiorfiit kulturikkullu suliaqarfiit
  • Radio aamma TV
  • Ilinniarfinni qaffasissuni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Jette Rygaard
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, lektori
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Oqaasilerinermut, Atuakkialerinermut Tusagassiuutilerinermullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Ini: D129
Oq.toqq.: +299 38 56 76
E-mail: jery@uni.gl
Ulloq qinnuteqarfissap killinga 01.03.2019
Aallaqqaat Septembari
Sumiiffik Ilimmarfik
Qinnuteqarneq Katalog, efterår 2018 Atuagaaraq Studieordning (bachelor) Studieordning (kandidat) Siunnersuineq