Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Oqaasilerineq, Atuakkialerineq Tusagassiuutilerinerlu

Kalaallit oqaasii soqutigivigit aamma oqaatsit, atuakkialerineq tusagassiuutillu suliffigissallugit pilerigisinnaaviuk? 

Oqaatsit, Atuakkialerinerup aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniakkami nunap kulturikkut immikkuullarissusaanut oqaatsit ilusaat pingaarutaallu pillugit ilisimasaqalissaatit.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit nutaarsiassat, oqallinnerit kulturillu siammartertarneri pingaaruteqaqaat. Taamaammat Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit ilinniaruit kulturip pingaaruteqassusiani ingerlaarneq aqqutigissavat, inuiaqatigiinnilu pingaaruteqarnerpaat ilaasa maluginiarnissaat ilinniassavat.

Ilinniakkat tassaapput bachelorinngorniarneq (ukiut 3) kandidatinngorniarneq (ukiut 2). Kiisalu Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pingaarnertut ukiuni 3½-ini saniatigulluunniit ilinniakkatut ukiuni 1½-ini ilinniagaralugit ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisussatut ilinniartoqarsinnaavoq.

Download venligst gældende studieordning for at læse mere om adgangskravene til uddannelsen (du finder studieordningen til højre)

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, tamatuma kingorna ukiut marluk kandidatinngorniartoqarsinnaavoq. Aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisunngorniarneq toqqarneqarsinnaavoq Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit pingaarnertut fagi ukiunik 3 ½ sivisussuseqartoq imaluunniit saniatigut ingerlallugu ukiunik 1 ½ sivisussuseqartoq.

Attaveqatigiinnissamut oqaatsit pingaarnertut atortussaapput. Tunngaviusumik fagit ilinniassavatit soorlu syntaks, morfologi, semantik, fonetik, oqaatsit oqaluttuassartaat aamma sumiorpaluutit. Kalaallit oqaasii qitiutillugit nalinginnaasumik oqaatsit pillugit teoriit ilinniassavatit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerineq – inuiaqatigiinni oqaatsit atorneqarnerat misissussavarput paasisaqarfigalugulu oqaatsit inunnik ataqatigiilersitsisarnerat avissaartitsisarnerallu.

Atuakkamit inuit kinaassusaat ataatsimoornerlu pilersinneqartarput. Oqaluttuarneq, kalaallit atuakkiarisaanerat qangaaniit nalitsinnut, nunat tamalaat atuakkiarisaaneri – soorunami aamma atuakkianik misissueqqissaarineq aamma atuakkiat teoriivi. 

Inuiaqatigiit sumiiffinni tusagassiuutitigut ataatsimoortinneqartarput, kisianni aamma nunarsuarmioqatigiinnut tunngasut pillugit paasitinneqartarput. Tusagassiuutilerinermi attaveqatigiinnerit nittartakkani, kalaallit tusagassiorfiini,: radio, tv aamma aviisit paasisaqassaatit – qangaaneersut nalitsinnilu – aamma assit isiginnaagassiallu nalilersornerinik ilinniartinneqassaatit.

 

Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2022. Download studieordningen i højre margin for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.

De to første år læses efter ”svikmølle-princippet”: Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur (’litteratur-år’), det andet om sprog (sprog- og medieår’). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med ’litteraturåret’ og andre med ’sprog- og medieåret’.

 

Litteraturår
Grønland. tekster efter 1970 ( 7,5 ECTS )

Den studerende skal:

  • kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering
  • kunne gøre rede for analyseapparatet
  • demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udvikling fra ca. 1970 og frem til i dag, men også over tiden før 1970 (emnet for Grønlandske tekster før 1970)
  • vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling

Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker. Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien (forårssemester 2022) giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Kurset kører over to semestre.

Litterært emne efter 1970 ( 5 ECTS )

Den studerende skal have:

enten a):

  • kendskab til et litterært emne, fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur i tidsrummet fra ca. 1970 og frem til i dag
  • en viden, som udbygger Grønlandske tekster efter 1970

eller b):

  • kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur
  • et overblik over det valgte emne
  • færdighed i at applicere den viden på teksteksempler

Tekstanalyse & -teori ( 10 ECTS )

Den studerende skal kunne:

  • dokumentere færdighed i at foretage en analyse af en given tekst eller et tekstudvalg inden for en given metodes principper, dvs. redegøre for tekstens betydningssammenhæng og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil
  • inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i
  • dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, samt et dyberegående kendskab til mindst 4 af disse

Bachelorsemester
Litterært emnefag: Østkyst angakkut - øvelser i litterær antropologi ( 10 ECTS )

Kurset vil give en indføring i vores nuværende viden om Østkystens åndemanere som grundlag for at belyse forfatterskaber der på en væsentlig måde har beskæftiget sig med (historierne om) navnkundige shamaner fra den første kolonitid (Otto Sandgren, Jens Rosing, William Thalbitzer).

Overordnet vil dette føre til en diskussion om vi kan anvende (skøn-)litterære fremstillinger til antropologiske analyser – og, omvendt, anvende antropologiske perspektiver til at forstå, mere eller mindre, fiktive fremstillinger: forholdet mellem roman og etnografisk monografi.

Da det meste af litteraturen ikke længere er i trykken, vil en stor del af læsestoffet blive udleveret under kurset.

Medierelateret emnefag: Den grønlandske skuespilscene som politisk platform ( 10 ECTS )

Den grønlandske kulturpersonlighed Hans Lynge (1906-1988) formulerer i 1956 et opråb om oprettelse af teater som politisk talerstol (se Pedersen 2019:9): ”Teater vil vække vor kritiske sans (…) Men der er ved teater den fare, som nok skal hindre dets indførelse, at det kan udvikle vor trang til at have en mening og sige det. Hvilke konsekvenser kan det ikke indebære for det bestående! ” (Lynge 1956/2006:118). Konsekvensen af netop et politisk skuespil, der skildrede samtidens uligheder og magtmisbrug, som Lynge opførte i 1936 i Qaqortoq var, at han blev fyret som oversætter på kolonikontoret (Kleivan 1996:120; Pedersen 2019:9).

I kolonitiden skrev og opførte Lynge og hans nærmeste studiekammerater fra seminariet (bl.a. Frederik Nielsen og Pavia Petersen) adskillige skuespil med stærke politiske budskaber, som dels kritiserede den danske kolonimagt, dels rettede skarp kritik mod landsmænd, der bevidstløst imiterede en livsstil, de ikke selv havde fuld indsigt i.

Efter kolonitiden, særligt fra 1975 og frem til i dag, har flere scenekunstnere opført stykker med politisk indhold, der bl.a. kredser om magtbegrebet, i forhold til interne, såvel som eksterne problemstillinger – ofte ved at vende magthierarkiet på hovedet.

Indenfor rammerne af affektteori (Gregg & Seigworth, eds. 2010) og kulturteori (Bhabha 2004) vil dette emnefag se nøjere på magtbegrebet, herunder autoritet i en intern kulturel sammenhæng, med fokus på scenekunstens bidrag til debat om magt og autoritet. Derudover vil emnefaget fokusere på teatralske repræsentationer af fortiden fortolket ind i en nutidig kontekst (jf. Rokem 2000; Carlson 2003).

Den empiriske vægt vil primært trække på Hans Lynges skuespil tilbage til 1930rne og frem. Sekundært vil nyere udvalgte skuespil blive inddraget til belysning af samme emne.

Sprogligt emnefag: Sociolingvistik ( 10 ECTS )

Sociolingvistik handler om at undersøge forholdet mellem sproget og samfundet. Når vi bruger sproget, bruger vi det altid i en situation, i en kontekst, og der er en vigtig forbindelse mellem sprogbrug og kontekst. Vi tilpasser vores sprogbrug til dem, vi taler med og til den situation, vi befinder os i. På samme tid bruger vi sproget til at vise, hvem vi er, og hvor vi hører til.

Sproget er altså en vigtig del af, hvordan vi præsenterer os for omverden, og enhver samtale eller interaktion har elementer af identitetskonstruktion. 

Kurset er en introduktion til teorier og metoder, der kan bruges til sociolingvistiske undersøgelser, og der vil også være eksempler på, hvordan de bliver brugt i praksis. Som en del af kurset skal alle deltagere samle empirisk materiale (f.eks. optagelser, avisartikler, Facebook-opslag eller observationer), som bliver grundlaget for den frie skriftlige hjemmeopgave.

Bachelorprojekt ( 20 ECTS )

Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.

Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.

Kandidatuddannelsen
Litterært emnefag: Østkyst angakkut - øvelser i litterær antropologi ( 10 ECTS )

Kurset vil give en indføring i vores nuværende viden om Østkystens åndemanere som grundlag for at belyse forfatterskaber der på en væsentlig måde har beskæftiget sig med (historierne om) navnkundige shamaner fra den første kolonitid (Otto Sandgren, Jens Rosing, William Thalbitzer).

Overordnet vil dette føre til en diskussion om vi kan anvende (skøn-)litterære fremstillinger til antropologiske analyser – og, omvendt, anvende antropologiske perspektiver til at forstå, mere eller mindre, fiktive fremstillinger: forholdet mellem roman og etnografisk monografi.

Da det meste af litteraturen ikke længere er i trykken, vil en stor del af læsestoffet blive udleveret under kurset.

Medierelateret emnefag: Den grønlandske skuespilscene som politisk platform ( 10 ECTS )

Den grønlandske kulturpersonlighed Hans Lynge (1906-1988) formulerer i 1956 et opråb om oprettelse af teater som politisk talerstol (se Pedersen 2019:9): ”Teater vil vække vor kritiske sans (…) Men der er ved teater den fare, som nok skal hindre dets indførelse, at det kan udvikle vor trang til at have en mening og sige det. Hvilke konsekvenser kan det ikke indebære for det bestående! ” (Lynge 1956/2006:118). Konsekvensen af netop et politisk skuespil, der skildrede samtidens uligheder og magtmisbrug, som Lynge opførte i 1936 i Qaqortoq var, at han blev fyret som oversætter på kolonikontoret (Kleivan 1996:120; Pedersen 2019:9).

I kolonitiden skrev og opførte Lynge og hans nærmeste studiekammerater fra seminariet (bl.a. Frederik Nielsen og Pavia Petersen) adskillige skuespil med stærke politiske budskaber, som dels kritiserede den danske kolonimagt, dels rettede skarp kritik mod landsmænd, der bevidstløst imiterede en livsstil, de ikke selv havde fuld indsigt i.

Efter kolonitiden, særligt fra 1975 og frem til i dag, har flere scenekunstnere opført stykker med politisk indhold, der bl.a. kredser om magtbegrebet, i forhold til interne, såvel som eksterne problemstillinger – ofte ved at vende magthierarkiet på hovedet.

Indenfor rammerne af affektteori (Gregg & Seigworth, eds. 2010) og kulturteori (Bhabha 2004) vil dette emnefag se nøjere på magtbegrebet, herunder autoritet i en intern kulturel sammenhæng, med fokus på scenekunstens bidrag til debat om magt og autoritet. Derudover vil emnefaget fokusere på teatralske repræsentationer af fortiden fortolket ind i en nutidig kontekst (jf. Rokem 2000; Carlson 2003).

Den empiriske vægt vil primært trække på Hans Lynges skuespil tilbage til 1930rne og frem. Sekundært vil nyere udvalgte skuespil blive inddraget til belysning af samme emne.

Sprogligt emnefag: Sociolingvistik ( 10 ECTS )

Sociolingvistik handler om at undersøge forholdet mellem sproget og samfundet. Når vi bruger sproget, bruger vi det altid i en situation, i en kontekst, og der er en vigtig forbindelse mellem sprogbrug og kontekst. Vi tilpasser vores sprogbrug til dem, vi taler med og til den situation, vi befinder os i. På samme tid bruger vi sproget til at vise, hvem vi er, og hvor vi hører til.

Sproget er altså en vigtig del af, hvordan vi præsenterer os for omverden, og enhver samtale eller interaktion har elementer af identitetskonstruktion. 

Kurset er en introduktion til teorier og metoder, der kan bruges til sociolingvistiske undersøgelser, og der vil også være eksempler på, hvordan de bliver brugt i praksis. Som en del af kurset skal alle deltagere samle empirisk materiale (f.eks. optagelser, avisartikler, Facebook-opslag eller observationer), som bliver grundlaget for den frie skriftlige hjemmeopgave.

Speciale ( 30 ECTS )

Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.

Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.

Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit kandidatinngoruit sulilersinnaavutit ukunani:

  • Ilinniarnertuunngorniarfinni seminarianiluunniit ilinniartitsisoq
  • Oqaasileriffik
  • Pisortaqarfiit
  • Atuakkiorfiit kulturikkullu suliaqarfiit
  • Radio aamma TV
  • Ilinniarfinni qaffasissuni ilinniartitsineq ilisimatusarnerlu

Ilinniagaq pillugu paasisaqarnerorusukkuit ilinniartunik siunnersuineq attavigissavat iml.:

 

Rosannguaq Rossen
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, adjunkti, ph.d.
Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik
Oqaasilerinermut, Atuakkialerinermut Tusagassiuutilerinermullu Immikkoortortaq
Ilimmarfik, Manutooq 1 
Postboksi 1061 
3900 Nuuk
Ini: D231
Oq.toqq.: +299 38 56 51
E-mail: roro@uni.gl