Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Strategiplan for Institut for Læring

Forskningsfeltet

Mål og fokus

Forskning på Institut for Lærings er knyttet til folkeskole, dagpasningstilbud, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, med særligt fokus på folkeskolen og læreruddannelsen.

Målet er at skabe et solidt empirisk og teoretisk fundament for at sikre en langsigtet vidensopbygning og forskningsbasering i forhold til folkeskole, dagpasningstilbud, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i Grønland.

Der er sket meget på uddannelsesområdet i det grønlandske samfund igennem de seneste årtier, og samtidig er der store udfordringer i, at mange af de unge, der forlader folkeskolen, ikke opnår grundlægende kompetencer og ikke kommer videre i uddannelser eller falder fra. Der er således store faglige, pædagogiske og didaktiske udfordringer knyttet til folkeskolen, som kræver forskning. På instituttet forskes der i folkeskolen, men vi ønsker at øge denne forskning med et overordnet fokus på at producere viden og at udvikle teori inden for pædagogik, specialpædagogik, læring, didaktiske design i fag og tværfaglige sammenhænge, fagfornyelse, kompetenceudvikling hos lærere og undervisere, it-integration i undervisning og læreprocesser samt fjernundervisning i en grønlandsk kontekst. 

Der arbejdes p.t. med følgende forskningsområder

  • Fjernundervisning i Grønland. Målet er at generere viden om innovative pædagogiske muligheder med fjernundervisning i grundskolen. Fokus er blandt andet, hvordan elevroller og lærerprofessionalisme udvikles med fjernundervisning. De empiriske undersøgelser foretages primært i Grønland, hvor fjernundervisning er et prioriteret område i forhold til at dele lærerressourcer og skabe en bedre folkeskole. Forskningsprojekter om fjernundervisning i engelsk og i matematik i skolen afsluttes forår 2019. Igangværende forskningsprojekt om fjernundervisning i sløjd og design løber indtil efteråret 2019. Dette projekt har udover elevers faglige udvikling også fokus på kompetenceudvikling i praksis hos en skolelærer som har erfaringer med fjernundervisning fra egen uddannelse til lærer. (Adjunkt ph.d. Anders Øgaard)
  • En undersøgende naturfagsdidaktik i et sprogpædagogisk og sprogdidaktisk perspektiv. Gennem en aktionsforskningstilgang er det målet at generere en lokalforankret undersøgende naturfagsundervisning, hvori der rettes et specifikt fokus på at udvikle elevernes undersøgelseskompetence samt deres naturfaglige sprogkompetence. Empirikonstruktion sker gennem videodokumentation af undervisning, og de deltagende lærere inddrages i en tolkningsfase. Hensigten er således at genere didaktiske modeller, der både kan være med til styrke læreres specifikke undervisningsrefleksion i naturfag og generelle undervisningsrefleksion for at medvirke til at skabe forudsætninger for at højne kvaliteten af naturfagsundervisningen i skolen. En målsætning er at styrke elevers motivation for og interesse i de naturfaglige fag. (Adjunkt ph.d. Lars Demant-Poort)
  • Lærerstuderendes forståelse for klimaændringer i relation til uddannelse. Projektet gennemføres i samarbejde med Paul Berger, Lakehead University, hvor fokus er på at afdække lærerstuderendes syn på klimaændringer og hvordan de vurderer klimaændringer i relation til deres fremtidige virke som undervisere i folkeskolen. Projektets undersøgelsesgruppe er lærerstuderende ved læreruddannelsen i Grønland, samt læreruddannelsen ved Lakehead University, Thunderbay, Canada. Projektets formål er at give beslutningstagere og curriculumdesignere bedre redskaber til at kunne tilrettelægge en læreruddannelse, der i højere grad vil kunne sikre, at elever i folkeskolen bliver rustet til  klimamæssige udfordringer. (Adjunkt ph.d. Lars Demant-Poort)
  • Folkeskoleelevers oplevelse af undervisning. Projektet har til formål at afdække, hvordan elever i den grønlandske folkeskole oplever undervisningen. Projektet er afgrænset til elever fra 4. til. 10. klasse. Det videnskabelige formål er at generere viden om folkeskolen og undervisningen ud fra et elevperspektiv. (Adjunkt Lars Demant-Poort og ph.d.studerende Louise Pindstrup Andersen)
  • Muligheder og barrierer for udvikling af en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning gennem brug af iPads ved en bygdeskole i Nordgrønland. Projektet gennemføres med inspiration fra aktionsforskning. Forskningsfokusset ligger i at undersøge og afdække, hvilke muligheder og barrierer der er for at udvikle undervisning i naturfag i en bygdeskole, hvor der ikke er naturfagligt undervisningsmateriale og hvor der ikke er et fungerende internet. Undervisningen vil blandt andet være baseret på brug af iPads + app (SPARKvue) som datalogger, samt seks forskellige sensorer. (Adjunkt Lars Demant-Poort)
  • Gymnasieelevers udbytte og erfaringsdannelse under Joint Science Education Project. En undersøgelse af hvorledes et setup med forskning i felten i flere kulturer (Grønland, DK og USA) og egenproduktion af 'ny' viden påvirker gymnasieelevers generelle forståelse af naturvidenskab - og specifikt klimaændringer. (Adjunkt Lars Demant-Poort)
  • De studerende som didaktiske designere. Projektets formål er at undersøge, hvilke didaktiske rammedesign, der fremmer de studerende som didaktiske designere, og hvorledes de studerende kan agere som didaktiske designere i undervisningen på læreruddannelsen. Centrale omdrejningspunkter i projektet er, hvorledes underviserne designer rammer, som bringer de studerende i spil som (pro)aktive og reflekterende didaktiske designere, og hvilken betydning det har for de studerendes faglige udbytte, engagement og motivation, når de som didaktiske designere er deltagere i fastsættelse af undervisningens mål, indhold, form, organisation og evaluering. Projektet er baseret på didaktisk designteori, konstruktivistisk og kollaborativ læringsteori, herunder teorier om formelle og uformelle læreprocesser samt videndeling. Projektet er et interventionsforskningsprojekt, hvor der indgår forskellige metoder. (Professor ph.d. Birgitte Holm Sørensen)
  • Fremme af trivsel blandt børn i Grønland. Ph.d.-projektets overordnede formål er at undersøge fagprofessionelles fremme af trivsel blandt børn i Grønland. Dette undersøges i institutionelt regi i børnehaver og skoler, der arbejder med at fremme børns sociale kompetencer gennem interventionen Kammagiitta, samt gennem fagpersoner, der arbejder med redskaber til at fremme børn og unges mentale robusthed i både skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og forebyggelseskonsulenter i kommuner. Ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder fokuserer projektet på at undersøge fagpersoners tilegnelse, praksis og læringsudbytte af interventionerne, samt deres oplevelse af virkning. Projektet er et samarbejde mellem Mary Fonden, Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning, Ilisimatusarfik og Aarhus Universitet. (Ph.d. studerende Cecilia Petrine Molander Pedersen)
  • Skolen designer så eleverne kommer videre i ungdomsuddannelser. Ph.d.-projektets overordnede formål er at undersøge hvilke barrierer og udfordringer eleverne i folkeskolen møder, som kan have betydning for at de påbegynder en ungdomsuddannelse, og hvordan man pædagogisk og didaktisk kan udvikle undervisning, der tager højde for dette i folkeskolen. Projektet er metodisk kvalitativt og kvantitativt og vil gennem feltarbejde, interviews og spørgeskema-undersøgelser kortlægge de unges erfaringer med og forhold til skolen, for dernæst at udvikle, teste og evaluere didaktiske designs til brug i folkeskolens undervisning. Udviklingen af didaktiske designs, betyder at projektet vil undersøge, hvad der skal til for at konstruere og skabe rammer for undervisning og læreprocesser, som styrker elevernes forhold til skole og uddannelse. Projektet er finansieret af Danske Statsmidler til Arktisk Forskning. (Ph.d. studerende Louise Pindstrup Andersen)

Tidligere har der været arbejdet med følgende forskningsprojekter

  • Lokal Læring i Lokale Valg. Projektet har til formål at undersøge og udvikle programmer for dele af undervisning i faggruppen Lokale Valg i samarbejde med lokalsamfund, skolebestyrelser og kommunebestyrelser. Faggruppen er oprindeligt konstrueret med et oplæg til læring om lokal kultur gennem inklusion af lokale ressource-personer. Dette oplæg er dog kun sporadisk og i meget begrænset grad blevet fulgt. Ved at trække på UNESCO’s ressourcer i forhold til bevaring af og læring om kulturel diversitet og immateriel kulturarv, er hensigten at skabe rammer for struktureret læring af udvalgte udtryk for lokal kultur i den grønlandske folkeskole. (Adjunkt, ph.d. Andreas Otte). 2016-2018.
  • Musikundervisning i Grønland. Projektet undersøger den historiske og nutidige musikundervisning i Grønland samt belyser nogle tendenser i de didaktiske tilgange til undervisninger. Formålet er at samle og analysere nogle af de erfaringer, der findes på området med henblik på at give studerende, musikundervisere, beslutningstagere og andre interesserede et bedre grundlag for at vurdere, hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i musikundervisning i Grønland. (Adjunkt, ph.d. Andreas Otte). 2016-2018.

Afsluttede ph.d.projekter

  • Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog. 2016. (Lars Demant-Poort)
  • Fjernundervisning i skolen i Grønland. 2016. (Anders Øgaard)

 

Forskningsstrategi for perioden 2017-2022 

Instituttets forskningsudvikling, -strategi og -organisering varetages af instituttets forskningsråd, som er nedsat januar 2017.

Der samarbejdes med forskere fra andre forskningsmiljøer på Grønlands Universitet, og med nye samarbejdsparter og forskningsnetværk internationalt.

Der arrangeres løbende institut- og universitetsinterne forskerseminarer samt ekstern formidling igennem konferencer, hvor forsknings- og udviklingsprojekter formidles til grønlandske samarbejdspartnere og interessenter.

Der arbejdes på at etablere forskningsprojekter (ph.d.-projekter) inden for følgende prioriterede områder. Prioriteringen relaterer sig til udfordringer i den grønlandske folkeskole:

  • Pædagogisk og didaktisk forskning i faget grønlandsk
  • Pædagogisk og didaktisk forskning i faget engelsk 
  • Pædagogisk og didaktisk forskning i faget matematik 
  • Undervisningsdifferentiering, trivsel og motivation
  • Udeskole 
  • Lærerprofessionalisme 
  • Specialpædagogik
  • Undervisning og læring i tosprogede skolekontekster
  • Skole/hjem relation

Teori og metoder 

Forskningen er baseret på, at flere forskellige teorier, metoder og praksisser sammentænkes og videreudvikles. Det er forskningens intention at anvende de forskellige tilgange til at generere nye begreber og teorier samt udvikle design for fremtidige praksisser i skole og uddannelser i Grønland. Der arbejdes med flere forskningstilgange, hvor interventionsforskning i samarbejde med eksterne partnere er i fokus. Forskningen anvender et bredt spektrum af videnskabelige metoder, hvor der arbejdes med kvalitative og kvantitative metoder. Der er tale om teoretisk, empirisk samt eksperimentel og udviklingsorienteret forskning. 

Udviklings- og forsøgsprojekter

Som afsæt for forskning: Institut for Læring har en vision om at være driver i forhold til nytænkning og innovation i folkeskolen. I tilknytning til forskningsprojekterne arbejdes der på Institut for Læring med udviklingsprojekter.

Disse udviklingsprojekter kan være direkte knyttet til forskningsprojekter, eller de kan være basis for/pilotprojekt for senere forskningsprojekter.

Der er fx iværksat udviklingsprojekt om udeskoler og et projekt om creative writing i engelskundervisningen, der videreføres i forskningsprojekter. Ud over disse udviklingsprojekter iværksættes der udviklingsprojekter inden for bl.a. pædagogiske og didaktiske temaer, specialpædagogik, sprogfagene, matematik og naturfag, historie og samfundsfag, praktiske og æstetiske fag.

Som opkvalificering af undervisere og studerende: Udviklingsprojekterne har et interventionsperspektiv og har overordnet til hensigt at skabe løbende kontakt med folkeskolen i forhold til alle læreruddannelses fagområder. Endvidere har udviklingsprojekterne også til formål, at:

  1. opkvalificere underviserne på læreruddannelsen gennem en løbende kobling mellem teori og praksis
  2. lærerstuderende får indsigt i udviklingsprojekter og lærer at forhold sig undersøgende og udviklende til egen praksis
  3. opkvalificere de deltagende lærere i folkeskolen ved at de samarbejder om nye didaktiske design og praksisser i deres undervisning
  4. skabe innovation af undervisning og læreprocesser i på læreruddannelsen og i folkeskolen.

Der arbejdes med TeachingLab-projekter, som har udviklings- og forsøgskarakter, hvor målet er, at undervisere og lærerstuderende i samarbejde med lærere i folkeskolen løbende afprøver nye undervisnings- og læringsformer i den faglige praksis i skolen med opfølgende refleksion. Disse TeachingLab-projekter er af kort varighed og indgår som en del af den faglige undervisning på læreruddannelsen og har til hensigt, at de studerende skal lære at forholde sig udforskende og undersøgende som en del af deres professionskompetence. 

 

Handleplan for forskning for perioden 2017-2022  

 

Forskningsstrategi 

Handleplan

 

Forskningsrådet varetager Instituttets forskningsudvikling, -strategi og -organisering 

 

Forskningsrådet er nedsat januar 2017.

  • Forskningsrådet holder 3-5 møder pr. år hvor forskningsudvikling, -strategi og –organisering løbende tages op.
  • Forskerne ved instituttet vejleder kommende ph.d. studerende i udformning af ph.d.projekter
  • Der afholdes månedlige interne forskningsmøder, hvor forskere og kommende forskere fremlægger papers, tekster og artikler for hinanden og hvor kommende ph.d.studerende støttes i projektskrivning og kan diskutere forskningsrelaterede emner med erfarne forskere.
  • Der er etableret et netværk af kommende ph.d.studerende internet på instituttet.
  • Nye ph.d.studerende bliver automatisk medlem af ph.d.netværket på Grønlands Universitet.
  • Der etableres artikelskrivningsworkshops
  • Professor afholder jævnlige møder med adjunkter om lektorkvalificering
  • Der samarbejdes med andre forskere/forskningsgrupper på universitet om at arrangere forskningsseminarer om tværfaglige temaer.

 

Langsigtet handleplan:  I 2020 er disse aktiviteter fast praksis 

Der samarbejdes med forskere fra andre forskningsmiljøer på Grønlands Universitet, og med nye samarbejdsparter og forskningsnetværk internationalt.

 

Hver forsker udarbejder en oversigt over de forskningsmiljøer og forskningsnetværk, der samarbejdes med.

 

 

Langsigtet handleplan: i 2020 samarbejder alle forskere og ph.d. studerende med udenlandske forskere og er medlemmer af relevante forskningsnetværk.

 

Der arrangeres løbende institut- og universitetsinterne forskerseminarer samt ekstern formidling igennem konferencer, hvor forsknings- og udviklingsprojekter formidles til grønlandske samarbejdspartnere og interessenter.

  • Der arrangeres institut- og universitetsinterne forskningsseminarer fra E2019.
  • Instituttet forskere har påbegyndt en offentlig forelæsningsrække i F2018. Denne følges op i F2020
  • Forskere og ph.d.studerende deltager så vidt muligt hver år med papers på relevante internationale forskerkonferencer
  • Der arrangeres en årlig institutkonference, hvor forskere og ph.d.studerende fremlægger den nyeste forskning.

 

Langsigtet handleplan: I 2022 er formidling af instituttets forskning en fast praksis internt på instituttet og på universitetet samt eksternt.

 

Der etableres ph.d.-projekter inden for følgende prioriterede områder relateret til den grønlandske folkeskole:

  • Pædagogisk og didaktisk forskning i faget grønlandsk 
  • Pædagogisk og didaktisk forskning i faget engelsk 
  • Pædagogisk og didaktisk forskning i faget matematik 
  • Undervisningsdifferentiering, trivsel og motivation
  • Udeskole
  • Lærerprofessionalisme 
  • Specialpædagogik. 
  • Undervisning og Læring I tosprogede skolekontekster
  • Skole/hjem relation

 

5 potentielle ph.d.studerende har i løbet af F2018 arbejdet på ph.d.projektbeskrivelser.

  • 1 ansøgning har opnået støtte fra Grønlands Forskningsråd med start 1.9.2018
  • Der opslås 1 adjunkturer med ph.d. i pædagogisk og didaktisk forskning i faget grønlandsk i 2019
  • Der opslås 1 adjunkturer med ph.d. i pædagogisk og didaktisk forskning i udeskoler i 2019
  • Der opslås 1 adjunkturer med ph.d. i pædagogisk og didaktisk forskning i engelsk i 2019
  • Der ansøges om et ph.d. stipendier i Grønlands Forskningsråd 
  • Der arbejdes på at støtte flere undervisere på IfL i at ansøge om ph.d.projekter /adjunkturer med ph.d.

 

Langsigtet handleplan: I 2022 har 2 ph.d. afsluttet deres ph.d., 5-6 er i gang med ph.d. og 2 lektorer er ansat.

Ph.d.udvalget for IfL udarbejder ph.d.kurser

Der udarbejdes og udbydes løbende ph.d. kurser, der specifikt retter sig mod forskningen på Institut for læring.

  • I E2018 er der gennemført ph.d. kursus i Forskning om og med børn – med særlig fokus på observation og interviews.
  • I F2019 gennemføres et ph.d. kursus iInterventionsforskning i folkeskolen.

 

Langsigtet handleplan: I 2022 er der gennemført 1-3 ph.d. kurser pr. år målrettet instituttets forskere 

 

Institut for Læring har en vision om at være driver i forhold til nytænkning og innovation i folkeskolen. I tilknytning til forskningsprojekterne arbejdes der på Institut for Læring med udviklingsprojekter.

Disse udviklingsprojekter kan være direkte knyttet til forskningsprojekter, eller de kan være basis for/pilotprojekt for senere forskningsprojekter

I F2017-19 er der iværksat et udviklingsprojekt i engelsk som pilotprojekt for et ph.d. projekt

I F2018 er iværksat et udviklingsprojekt i udeskole og motivation – som er basis for et kommende ph.d. projekt

I F2018 er iværksat et udviklingsprojekt om læsning i faget grønlandsk – som er basis for et kommende ph.d. projekt

I 2018 -19 er iværksat et udviklingsprojekt i skole-hjem relationer og samarbejde.

 

 

 

Langsigtet handleplan: I 2020 har alle de undervisere, der ikke har forskningsprojekter, iværksat udviklingsprojekter. I 2022 er udviklingsprojekter en fast praksis på Instituttet.

 


Paasisimasalik

Immikkut ilisimasalittavut ajornanngitsumik attavigikkit

Atuaruk

Saqqummersitaq

Ilisimatusartut saqqummiussaanik ujalerit

Atuaruk