Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Tusagassiuutinut nalunaarut: kursus i grønlandsk sprog og litteratur for nordiske studerende

03.07.2015

På Ilisimatusarfik er vi i øjeblikket i fuld gang med at afholde et kursus i grønlandsk sprog og litteratur for nordiske studerende.

På kurset kommer de nordiske studerende vidt omkring.

De bliver både undervist i, hvordan et polysyntetisk og incorpererende sprog fungerer - samt hvilken rolle skønlitteratur spiller i en kolonial og post-kolonial kultur. 

Kort fortalt omfatter kurset både en sproglig del og en litterær del. Dog vil den enkelte studerende i sidste del af kurset skulle vælge at vægte enten den sproglige eller den litterære del.

Kursets sproglige del omfatter en kort intensiv introduktion til vestgrønlandsk talesprog, fulgt op af en deskriptiv introduktion til det grønlandske sprog typologisk set og en introduktion til tosprogssituationen i det grønlandske samfund.

Ud fra oversættelser til dansk giver kursets litterære del en introduktion til den mundtlige tradition og til den grønlandske teksthistorie, og vil herigennem bla. belyse den nære sammenknytning med udviklingen af det grønlandske samfund.

Yderligere vil kurset også indeholde en foredragsrække om sider af grønlandsk kultur og samfundsforhold.

Kurset foregår i perioden 18. juni - 16. juli på Ilisimatusarfik.

 

Kurset i grønlandsk sprog og litteratur for nordiske studerende er arrangeret af:

Karen Langgård
Afdelingsleder, lektor, ph.d.
Institut for Kultur, Sprog og Historie
Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier
Ilisimatusarfik
Telefon: +299 38 56 77
Lokale: C213
E-mail: kala@slm.uni.gl


Oqalugiarnerit KNR

Ilisimatusarfimmi oqalugiaatigineqarsimasut knr.gl-ikkut tusarnaakkit

KNR-imut linki

Suleqatigiinneq

Suliniummik ingerlakkusutaqarpit? Taava ilinniartuvut suleqatigisinnaavatit

Atuaruk