Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Offentligt foredrag: "Velsmag fra havet"

27.04.2015

Offentligt foredrag: "Velsmag fra havet" v. Professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen, Syddansk Universitet & SMAGforLIVET.

Indhold 

Mad fra havet, især fisk, skaldyr og tang, er kilden til den femte grundsmag, umami. På grund af en heldig kombination af nogle specielle indholdsstoffer i havets organismer bliver umami særlig kraftig i føde fra havet. Indsigten i, hvordan velsmagen virker, kan udnyttes ikke kun til at lave velsmagende mad, men også sundere mad. Foredraget vil give en introduktion til umami, tilsmagt med eksempler fra nyeste erfaringer indhentet med grønlandske råvarer som tang.  

Ole G. Mouritsen er professor dr. scient. og professor i biofysik ved Syddansk Universitet. Hans forskning har fokus på fedtstoffer og membraner. Han har modtaget en række priser for sin forskning og forskningskommunikation, fx mad+medier prisen 2013 for akademisk madformidling. Han er præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi og leder af SMAGforLIVET, et center om smag støttet af Nordea-fonden. Han er i sin fritid interesseret i videnskaben bag maden og har bl.a. skrevet artikler og bøger herom, fx Sushi. Lidenskab, videnskab & sundhed (2009), Tang. Grøntsager fra havet (2009), Umami. Gourmetaben og den femte smag (2011) og Fornemmelse for smag (efterår 2015).

 

Hvornår: mandag den 27. april 2015 kl. 19.30

Hvor: Auditoriet på Ilimmarfik

 

Foredraget bliver tv-optaget til KNR. 

Alle er velkommen - der er naturligvis gratis adgang.



Rent our Auditorium

Rent our Auditorium e.g. for conferences and seminars

Read more

Attavissat

Assigiinngitsut aqqutigalugit attavigisinnaavatsigut

Atuaruk