Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Thorkild Kjærgaards afskedsforelæsning

15.06.2015

Er kolonitiden et historisk falsum?

Under denne overskrift holder lektor i historie, dr. phil. Thorkild Kjærgaard afskedsforelæsning i Ilimmarfiks auditorium i anledning af, at han efter tretten års tro tjeneste fratræder sin stilling ved Ilisimatusarfik og flytter til Danmark med sin familie. 

Forelæsningen holdes mandag d. 15. juni kl. 15.00, og derefter er Ilisimatusarfik vært for en reception.

Thorkild Kjærgaard kom til Ilisimatusarfik i 2002 efter en fornem karriere inden for universitets- og museumsverdenen i Danmark med afstikkere til Italien og USA. I årene før han kom til Grønland, var han museumsinspektør ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot (1989-98) og direktør for Museet på Sønderborg Slot (1999-2001). Allerede dengang var Thorkild Kjærgaard en velkendt skikkelse både i historikermiljøet og i den danske offentlighed. Som både faghistoriker og debattør har han altid været myreflittig, og de, der har fulgt med i den offentlige debat i Danmark gennem de sidste tredive år, vil vide, at Thorkild Kjærgaard altid har haft sine meningers mod. 

Fra hans forskerliv før Grønland foreligger mindst to værker, der i dag kan betegnes som nyklassikere inden for historiefaget: I 1979 demonstrerede Thorkild Kjærgaard sit suveræne faglige overblik i artiklen ”Gårdmandslinien i dansk historieskrivning”, der ser tilbage på et århundredes ensidig historieskrivning, og i 1991 udkom disputatsen Den danske Revolution 1500-1800. En økohistorisk tolkning, der er kommet i adskillige oplag og også er udgivet på engelsk, endda som paperback. Forfatteren har aldrig sluppet sine økohistoriske interesser; i 2013 udkom således artiklen ”August Krogh, CO2, and Global Warming: How to forget an inconvenient truth”, der beskriver lidt af den historiske baggrund for nutidens brændende diskussioner om den globale opvarmning, og for ganske nylig offentliggjorde Thorkild Kjærgaard sit svar på spørgsmålet om, hvorfor der stadig er skove i Danmark.

Så snart Thorkild Kjærgaard kom til Grønland med sin familie i 2002, kastede han sig med ildhu over grønlandsstudierne. Allerede året efter udgav han den rigt illustrerede lille bog Ny Herrnhut i Nuuk 1733-2003 i anledning af, at Nuuk i 2003 kunne fejre sit 275-års jubilæum. Bogen havde han skrevet sammen med sin hustru, cand. theol., senere ph.d. Kathrine Kjærgaard. Selv om der egentlig er tale om en bygningshistorie, er der på kun 140 veldisponerede sider her samlet et væld af værdifuld viden om herrnhutterne og deres virksomhed i Grønland. Den er for længst oversat til grønlandsk, og heldigvis er en engelsk udgave under udarbejdelse, så denne fine bog kan få en international læserskare også.

Gennem alle årene i Grønland har Thorkild Kjærgaard sammen med Kathrine Kjærgaard arbejdet med forskningsprojektet ”Bibelske og missionshistoriske billeder i Grønland”, som er et stort anlagt forsøg på at kortlægge Grønlands kunsthistoriske arv, hvad angår religiøse billeder. Med livet som indsats gennemførte de to i 2003-04 det, der skulle blive en dannelsesrejse rundt i Grønland med besøg på alle beboede steder fra Siorapaluk i nord til bygderne ved Kap Farvel, foruden Østgrønland. Formålet var at registrere alle bibelske og missionshistoriske billeder i det offentlige rum, og med spænding har den lærde verden lige siden ventet på det store værk Bibelske billeder i Grønland gennem 1000 år. Foreløbig foreligger adskillige artikler, hvoraf mange er samlet i en ph.d.-afhandling af Kathrine Kjærgaard.

I en række artikler har Thorkild Kjærgaard desuden i de senere år forberedt en grønlandshistorie på engelsk. For at kunne skrive denne bog har forfatteren som ambition at gentænke ”hele Grønlands historie i et moderne, enogtyvende århundredes perspektiv”, som han selv har formuleret det. Mindre forsigtigt udtrykt kunne man måske sige, at Thorkild Kjærgaard forsøger sig med et egentligt paradigmeskifte, det vil sige et radikalt forandret grundsyn på Grønlands stilling i verdenshistorien, der vil gøre op med de herskende postkoloniale strømninger, som adskillige af Thorkilds Kjærgaards historikerkolleger i fortid og nutid bekender sig til. Ved offentligt at slå til lyd for, at Grønland aldrig har været en koloni, er det lykkedes Thorkild Kjærgaard at vække forargelse vidt og bredt, selv om han, efter hvad han selv siger, aldrig har haft til hensigt at forarge. ”Det er jo bare sådan, det er”, er et hyppigt hørt udtryk i hans mund. Men forsøg på paradigmeskift kan være risikable; det har adskillige videnskabsmænd før Thorkild Kjærgaard måttet sande.

Der bliver derfor nok at se til, når Thorkild Kjærgaard sammen med familien vender hjem til Danmark for at fortsætte studierne og færdiggøre sit billedværk og sin grønlandshistorie. Og så venter der uden tvivl nye projekter.

 

På vegne af Ilisimatusarfik;

Flemming Nielsen

 

Stemningsbillede fra Thorkild Kjærgaard's afskedsforelæsning (fotograf: Tine Pars)

Thorkild Farewell Lecture



Lej vores auditorium

Lej vores auditorium, f.eks. til konferencer og seminarer

Læs mere

Foredrag på KNR

Hør Ilisimatusarfiks offentlige foredrag online på KNRs website

Link til KNR

Paasisimasalik

Immikkut ilisimasalittavut ajornanngitsumik attavigikkit

Atuaruk