Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Offentligt foredrag: Velfærdens Djævelskab

15.10.2015

Teologisk forening på Ilisimatusarfik inviterer til offentligt foredrag med læge PhD Henning Sloth Pedersen fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Det offentlige foredrag har titlen: "Velfærdens Djævelskab".

Velfærdssamfundet har givet os tag over hovedet, varme, og mad på bordet. Det har også givet os fladskærme, mobiltelefoner, computere, food-processor og en masse hurtige løsninger på hverdagens udfordringer; fast-food og engangsudstyr som eksempler. Og ikke mindst en masse plastik. Globaliseringen er kommet til os.

For at mobiltelefoner og fladskærme kan blive hver mands eje, og vi kan pakke det hele ind i plastik, har industrien fremstillet titusindsvis af nye stoffer, som før eller siden, og i et hastigt stigende tempo ender via skraldespanden i verdenshavene. For at vi kan få flotte tomater og peberfrugter året rundt, er der fremstillet kemikalier, som kan forlænge holdbarheden. Ganske som mascara og foundation indeholder hormonforstyrrende stoffer, så bliver tomaterne sprøjtet med noget lignende. Teflon i køkkenet, på møbler og på tøj gør livet lettere og mere holdbart, vand og fedt preller af.

Men, men, men, al den effektivitet har sin pris. Mange af de bedst egnede stoffer, så bøfferne ikke brænder fast på en stegepande, og pizza’en kan nå helskindet hjem uden at falde gennem den plastikcoatede papbakke, har nogle dramatiske virkninger på levende organismer: er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, immunforstyrrende, og de evner også at pille ved kromosomerne i kønsceller, så skadelige egenskaber transmitteres videre til de næste generationer med en sneboldeffekt. Snigende som en tyv om natten, ophober vi alle, mere eller mindre, en mængde af PCB, pesticider, Bisphenol A,  tungmetaller, flammehæmmere, dioxiner og meget andet, som vil ramme os – og de kommende generationer – som en boomerang i form af sygelighed.

I Arktis er vi i en særlig risiko, og har målt indhold af forurening i mennesker i verdensrekord mængder.

Mere end 30 års forskning i miljøets påvirkninger på mennesker præsenteres. Dr. Henning Sloth Pedersen deltager i et stort anlagt forskningprojekt sammen med Harvard University om forureningen i Arktis.

 

Hvornår: Torsdag 15. oktober kl. 19:30

Hvor: Auditoriet på Ilimmarfik

 

Efter foredraget vil der være spørgsmål og diskussion

Der serveres kaffe og kage i pausen

Der er fri adgang, og alle er velkomne



Auditorium

Auditoriarput attartorsinnaavat soorlu ataatsimeersuarnernut isumasioqatigiinnernullu

Atuaruk

Oqalugiarnerit KNR

Ilisimatusarfimmi oqalugiaatigineqarsimasut knr.gl-ikkut tusarnaakkit

KNR-imut linki

Paasisimasalik

Immikkut ilisimasalittavut ajornanngitsumik attavigikkit

Atuaruk