Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Offentligt foredrag: Afkolonisering af viden?

12.10.2017

 

 

Afdeling for Kultur & Samfundshistorie inviterer til offentligt foredrag med antropolog og ph.d. Gritt B. Nielsen om Afkolonisering af Viden? Om nye studenterbevægelser og deres kamp for social retfærdighed.

Over det seneste årti er der sket en stor stigning i studerendes protester og aktivistiske tiltag i mange lande. Med afsæt i antropologiske studier af studenterbevægelser i Danmark og New Zealand, og med sammenligninger til især Sydafrika og USA, ser vi nærmere på, hvordan studerende på nye måder er begyndt at stille spørgsmålstegn ved både det etablerede ’moderne/vestlige’ universitet og det større samfund, de er en del af. Fælles for disse bevægelser er at de organiserer sig på mere diffuse og fleksible måder end tidligere, de eksperimenterer med nye former for demokrati (bl.a. inspireret af »Occupy Wall Street«-bevægelsen) og har et stadigt større fokus på social retfærdighed og afkolonisering af viden i bred forstand. Oplægget stiller skarpt på hvad præcis disse nye bevægelser kæmper for, hvordan de organiserer sig og hvilke effekter deres tiltag og kritikker har haft. 

Gritt B. Nielsen forsker i uddannelsespolitik og reformer af velfærdsstaten med særlig interesse i unges ændrede muligheder for indflydelse og demokratisk deltagelse. Hendes ekspertise dækker også spørgsmål om uddannelse ift. nationsopbygning, afkolonisering og dannelse til aktivt medborgerskab. Hun har lavet længerevarende feltarbejder i Danmark, New Zealand og Burkina Faso og er for tredje år i træk nu på et to-måneders forskningsophold i Nuuk. Gritt er ansat som lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet, DPU. 

 

Hvornår: torsdag d. 12. oktober kl. 19.30

Hvor: auditoriet på Ilimmarfik

 

Foredraget holdes på dansk. Efter foredraget vil der være kaffe/te og kage og tid til spørgsmål og diskussion - og alle er velkomne



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nutaarsiassat

Ilisimatusarfik pillugu nutaarsiassat

Atuaruk

Tusagassiuutit

Ilisimatusarfik tusagassiuutini

Atuaruk