Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Når tingene bliver levende: 
Mirakler, visioner & materiel kultur i europæisk middelalder

08.11.2018

Live-streaming på
vores YouTube kanal

 

Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie inviterer til offentligt foredrag med historiker Mads Heilskov, ph.d.

Titlen på det offentlige foredrag er "Når tingene bliver levende: 
Mirakler, visioner & materiel kultur i europæisk middelalder".

Fra omkring år 700 og helt frem til i dag har der fundet mirakler sted, hvor statuer og billeder taler, bløder, græder eller bevæger sig, eller hvor nadverbrød og altervin forvandler sig til levende kød og blod. I middelalderen kunne disse mirakler ske i drømmevisioner, men også i den fysiske virkelighed. I foredraget vil der, med afsæt i en række konkrete eksempler, diskuteres hvordan man trak grænser mellem det menneskelige og materielle, det magiske og det mekaniske og det levende og døde. Derved vil foredraget, med afsæt i middelalderlig virkelighedsforståelse, diskutere spørgsmål om tro, virkelighed og eksistens og trække tråde til moderne problemstillinger med kunstig intelligens og ”social robotics” samt gå ind i debatten om virkelighedsforståelse og troen på en besjælet verden. Eksemplerne er hentet fra hele Europa, men der trækkes tråde til både åndemaneri og moderne robotteknologi.

Mads Heilskov er ph.d. i skandinavistik fra Centre for Scandinavian Studies i Aberdeen, Skotland. Han har været ansat ved historie på både Saxo Instituttet, Københavns Universitet og Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet. Han har forsket i middelalderlig erindringskultur, religiøs praksis og kirkehistorie i både skandinavisk og europæisk perspektiv. I øjeblikket fokuserer han på religiøs materialitet i nordisk og europæisk middelalder. I sit foredrag vil han præsentere sin nyeste forskning om genstande, der blev opfattet som levende.

  • Hvornår: torsdag d. 08. november 2018, kl. 18.30
  • Hvor: auditoriet på campus Ilimmarfik

Der serveres kaffe, the og kage - og alle er mere end velkommen.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nutaarsiassat

Ilisimatusarfik pillugu nutaarsiassat

Atuaruk

Tusagassiuutit

Ilisimatusarfik tusagassiuutini

Atuaruk