Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Dokumentarfilmsaften & uran-debat

08.10.2018

Visning af dokumentarfilm om Kuannersuit / Kvanefjeld og paneldebat om uran

 

Afdeling for Samfundsvidenskab inviterer mandag d. 08. oktober kl. 19.00 - 20.45 til dokumentarfilmsaften og uran-debat.

Lise Autogena præsenterer Kuannersuit; Kvanefjeld - en film og et kunstprojekt skabt i samarbejde med den engelske kunstner Joshua Portway i 2016. Projektet er lige nu udstillet i England og Norge og bliver de næste måneder vist på den Internationale Uranium Film Festival i Berlin samt i USA, hvor filmen bl.a. vises i Navajo Nation, Window Rock. Lise Autogena er kunster og arbejder desuden som professor på Sheffield Hallam University i England.

Filmprojektet tager udgangspunkt i det australske firma GMEs planer om minedrift i Kvanefjeldet, der vil betyde udvinding af nogle af verdens største beholdninger af sjældne jordarter og uran. Den undersøger lokalbefolkningens forståelse af mineprojektets betydning for Grønland og stiller bl.a. spørgsmålene:

  • Hvordan kan en demokratisk samtale finde sted, når politikeres ønske om store internationale investeringer i minedrift står i kontrast til dele af befolkningens ønske om mere langsigtede miljøvenlige visioner?
  • Og hvordan kan man på demokratisk vis belyse vigtige problematikker, hvis man ikke kan italesætte problemerne på grund af frygt for uenighed? 

Efter filmen, der varer ca. 30 min., vil Lise Autogena fortælle om tankerne bag projektet, og hvorvidt kunsten og kulturen kan spille en rolle ift. en mere demokratisk samtale omkring minedrift.

Dernæst tager vi en paneldebat om uran-spørgsmålet i Grønland.

I pausen vil der blive serveret kage og kaffe.

  • Hvornår: mandag d. 08. oktober, kl. 19.00 - 20.45
  • Hvor: auditoriet på Ilisimatusarfik 

For yderligere information eller spørgsmål: kontakt Rasmus Leander Nielsen på raln@uni.gl eller 38 56 26.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nutaarsiassat

Ilisimatusarfik pillugu nutaarsiassat

Atuaruk

Tusagassiuutit

Ilisimatusarfik tusagassiuutini

Atuaruk