Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Ph.d.-forsvar: Marie-Kathrine Poppel

23.10.2020

Oqalugiarneq videumut
immiunneqassaaq

Fredag d. 23. oktober forsvarer adjunkt med ph.d.-forløb ved Afdeling for Samfundsvidenskabelige Studier ved Ilisimatusarfik Marie-Kathrine Poppel sin ph.d.-afhandling: "Mænds vold mod kvinder i samliv".

Bedømmelsesudvalg:

  • Professor Peter Berliner| Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik, Ilisimatusarfik, Grønland
  • Lektor Lilli Zeuner | Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, Danmark
  • Forskningsprofessor Margunn Bjørnholt | Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress, Norge

Vejledere:

  • Hovedvejleder: Lektor Merete Watt Boolsen, licentiat i sociologi, emerita v. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, adjungeret lektor ved Ilisimatusarfik samt ekstern underviser ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi / Department of Operations Management, Copenhagen Business School

Program:

Auditoriet på Campus Ilimmarfik, fredag d. 23. oktober, kl. 13.00 - 16.00.

  • Kl. 13.00: Velkomst ved Institutleder, Professor Gestur Hovgaard og leder af forsvarshandlingen, Professor Peter Berliner
  • Kl. 13.10: Præsentation og redegørelse for ph.d.-afhandling ved Marie-Kathrine Poppel
  • Kl. 14.15: Pause
  • Kl. 14.30: Bedømmelsesudvalget:
    • Margunn Bjørnholt: kl. 14.30 - 14.50
    • Lilli Zeuner: kl. 14.50 - 15.10
    • Peter Berliner: kl. 15.10 - 15.30
  • Kl. 15.30: Spørgsmål fra salen
  • Kl. 15.50: Forsvarshandlingen afsluttes
  • Kl. 16.00: Bedømmelsesudvalgets erklæring og reception

OBS: Der er grundet Covid-19 begrænsninger desværre et begrænset antal pladser: maksimalt 30 personer kan deltage som tilhørere til ph.d.-forsvaret. Du kan reservere en plads ved at sende en e-mail til phd@uni.gl, senest d. 20. oktober.

Vær opmærksom på, at dørene låses under forsvarsprocessen, og at det her ikke vil være muligt at gå ind eller ud af auditoriet.

Forsvaret vil blive optaget og efterfølgende lagt på Ilisimatusarfiks hjemmeside. Kopier af afhandlingen vil være tilgængeligt på biblioteket på Ilisimatusarfiks bibliotek.

 

Resumé af afhandlingen "Mænds vold mod kvinder i samliv"

Problemstilling

Der kan være forskellige årsager til mænds vold mod kvinder i samliv. I den offentlige debat fremhæves alkohol ofte som hovedårsagen til og dermed forklaringen på mænds vold mod kvinder. Jeg ser beruselse som ét blandt flere forhold med relation til mænds vold mod kvinder i samliv. Fænomenet mænds vold mod kvinder i samliv var da også kendt i Grønland, før befolkningen stiftede bekendtskab med alkohol. Den type af vold er blandt andet beskrevet i indsamlede Østgrønlandske trommesange (Thalbitzer 1923; Rosing 1970) og fortællinger fra Midtgrønland (Thisted 1999). 

Mit perspektiv på mænds vold mod kvinder i samliv er, at der er sammenhænge mellem samfundsmæssige og strukturelle og sociale forhold, og mænds vold mod kvinder i samliv. Alkohol kan måske være en udløsende eller forstærkende faktor, men ikke den eneste eller primære forklaring på mænds vold mod kvinder. Det er forklaringer, som omhandler strukturelle og sociale forhold, min forskningsinteresse retter sig mod, med inddragelse af voldelige mænds egen forklaring og forståelse om den vold, de har udøvet og hvilke hensigter, de har med handlingen. Hovedfokus i afhandlingen er mænds fortællinger om deres faktiske vold mod kvinder i samliv i nutiden, hvor den historiske periode anvendes til at sætte nutiden i perspektiv. Mænds vold mod kvinder i samliv, kan forstås som sammenhænge både med strukturelle træk som fremmer vold, og mænds motiver for at bruge vold. En tidligere politimester i Grønland har udtalt, at den stigende voldsudøvelse ikke alene hænger sammen med befolkningens alkoholforbrug, men derimod med nogle strukturelle og sociale forhold i samfundet, som "trange boligforhold, sociale problemer, dårlig uddannelse, dårlig økonomi" (Meyer 2005:60). Min tese er, at de mænd som marginaliseres under samfundsændringer, hævder sig via maskulinitet, fordi de ikke har andet, og dette indebærer vold mod kvinder, som jeg vil undersøge i afhandlingen. 

Problemformulering

Hvilke samfundsmæssige strukturelle og sociale samt historiske årsager kan der være til, at mænd i Grønland udøver vold mod kvinder i samlivsforhold?

  • Hvordan er sammenhængen mellem mænds vold mod kvinder i samliv og de voldelige mænds sociale position og anseelse?
  • Hvilke strukturelle og sociale problemer har voldelige mænd?
  • Hvordan forstår og forklarer voldelige mænd deres voldshandling?
  • Hvordan kan man forstå nutidige kønsrelationer i Grønland på en historisk baggrund?

Afhandlingens forskningsdesign

Formålet med afhandlingen er at undersøge samfundsmæssige strukturer og sociale forhold samt historiske forhold, som er risikofaktorer for mænds vold mod kvinder i samliv i Grønland, i et maskulinitetsperspektiv. Den nutidige mænds vold mod kvinder i samliv forstås af det historiske jf. Connell (1987, 1995, 2005). Derfor er hovedvægten i afhandlingen på nutiden med et historisk perspektiv.

Afhandlingen anvender princippet om triangulering, det gælder både anvendelsen af data/empiri, i metodevalget og i inddragelse af teorier. 

Det historiske materiale udgøres af Østgrønlandske førkristne trommesange fra slutningen af 1800 og begyndelsen af 1900-tallet. Disse er udgivet af Jens Rosing (1970). Samt mundtlige fortællinger fra Vestgrønland indsamlet af H.J. Rink i perioden 1866-1871 og transskriberet til nygrønlandsk og oversat til dansk af Kirsten Thisted (1999).

Det nutidige materiale udgøres af mine interview i 2017 med 6 mænd, som har udøvet vold mod kvinder i samliv, samt politiets personinterview af 21 voldsdømte mænd fra hele Grønland i 2001. 

For at kunne besvare problemformuleringen er en kvalitativ metode med anvendelse af semistrukturerede interviews velegnet at anvende for at få dybere indsigt i mændenes livshistorier og forståelse af deres voldshandling. Narrativ forskning "dækker over forskellige tilgange og metoder, som tager udgangspunkt i fortællinger, tekster eller visuel repræsentation af individer eller grupper" (Glavind m.fl. 2016:13), og som typisk fokuserer på ”individers liv via individernes egne fortællinger, kollektive erfaringer eller fælles diskussioner” (ibid.). 

Det teoretiske udgangspunkt er feministisk kriminologi (Messerschmidt, 1993) og Connells teori om maskuliniteter (1987, 1995, 2005) i et postkolonialt perspektiv. Min tilgang til maskulinitets-teorierne er et strukturelt perspektiv med fokus på kroppen, som jeg kombinerer med Bourdieus teori om habitus – kropsliggørelse af de voldelige mænds konkrete livserfaringer, med inddragelse af begrebet "intersektionalitet" (Crenshaw 1995; Lykke 2008), som er forskellige måder at være mand på afhængig af klasse, etnicitet, alder m.m.



Kommunikationskontor

Kom nemt i kontakt med vores kommunikationskontor

Læs mere

Nutaarsiassat

Ilisimatusarfik pillugu nutaarsiassat

Atuaruk

Tusagassiuutit

Ilisimatusarfik tusagassiuutini

Atuaruk