Saqqummersitaq

Greenlanders are the indigenous people of the Kingdom of Denmark. Through the study of literature, the authors conducted a preliminary investigation into the psychological and social problems of Greenlanders as well as the status of psychotherapy. The main type of therapy offered takes a Western cultural perspective, but the prevalence of culturally sensitive psychotherapy practices is increasing. The authors examined the traditional indigenous healing practice of the angakok (shaman), concluding that it is not a living tradition but can be traced from the indigenous Inuit culture alive in Greenlanders today. Three key areas for culturally sensitive psychotherapy practices are identified: (1) global, holistic, visual and bodily ways of learning, (2) community‐based and collective practices, and (3) social values and the collective healing of broken social values (taboos). The authors concluded that more research is needed, along with the development of guidelines for culturally sensitive therapy for Greenlanders and the integration of indigenous practices and perspectives into psychotherapy.

Psychotherapy for nightmares and sleep disturbances in refugees suffering from post-traumatic stress dis-order (PTSD) is an unexamined area. This case study examines efficacy, acceptability, and patient experiences with Imagery Rehearsal Therapy (IRT) in 8 refugees with Middle Eastern background and PTSD-related nightmares. The aims of the study were to examine: A. if changes before and after IRT can be detected on measures of sleep quality, PTSD, level of functioning, and quality of life, B. if IRT is acceptable to refugees with PTSD-related nightmares, and C. patients’ individual and shared experiences through the three stages of IRT including changes in nightmare frequency on a sleep log. Qualitative (open questions) and quantitative methods (sleep-log, structured measures, drop-out, cancellation-, and no-show rates) were applied in order to create a thick description of the patients’ experiences throughout their IRT treat-ment process. Despite relatively high drop-out, cancellations and no-show rates; findings indicate that IRT is acceptable for the patients included in this study. Furthermore, a reduction in nightmare frequency, improvement in sleep quality and daytime functioning was indicated for most patients. IRT seems to be a good non-trauma-focused alternative to trauma-focused therapy for trauma-affected refugees and might also be used as an add on to standard trauma-focused treatment.

I denne tekst vil der blive taget afsæt i en beskrivelse af udendørs udstillinger af fotoportrætter i Atammik og Maniitsoq i august 2019. Denne beskrivelse vil føre til refleksioner over disse udstillinger og præsentere et udkast til en teori om betydningen af dem som fællesskabende æstetiske processer. Jeg vil starte med overvejelser omkring portrættet. Dernæst vil jeg reflektere over portrætternes særlige betydning som fællesskabende set i lyset af udvalgte teorier om fotografi.

Artiklen her er en del af forskningsprojektet Kunst og Fællesskab: Synlighed, Oprejsning, Udsyn, der handler om at undersøge betydningen af kunst mht. at skabe fællesskaber i grønlandske byer og bygder. Gennem projektet vil vi undersøge, hvordan kunst kan skabe refleksion og åbne nye perspektiver gennem fælles oplevelser – og dermed give konkrete visioner for at fremme det fællesskab og den samhørighed, som man i lokalsamfundene ønsker at videreføre og udvide på en kulturskabende og bæredygtig måde.

I denne artikel beskriver vi, hvordan vi i projekterne Siunissaq og Kunst og Sociale Fællesskaber sammen med børn og unge i lokalsamfund i Grønland har udformet og gennemført en række workshops, der bygger på en enhed af psykosociale aktiviteter og æstetiske processer, som vi betegner som kunst i vores omtale af dem, da ordet kunst for mange mennesker giver mening, mens æstetiske processer ofte kræver uddybende forklaringer. Det vigtige for os er at skabe social bæredygtighed og dermed social resiliens gennem den nævnte helhed af psykosocial læring og kreative, æstetiske processer. Det foregår sammen med børn i skoleklasser, oftest børn/unge i aldersgruppen 13-15 år, men også nogle gange med yngre elever og andre gange med unge i aldersgruppen 16-25 år. Denne artikel beskriver et forløb sammen med ældste-trinnet i skolen i bygden Atammik (12-14 år) og 9-10 klasser i skolen i Maniitsoq (13-15 år).

Vi vil her beskrive nogle af de tanker, der er blevet udviklet i løbet af projektet gennem dialog med de deltagende børn og unge.

En eftertanke over Davids historie om at han som lille dreng blev sendt to år til Kysthospitalet i Danmark uden familie og egen kultur og derefter kom hjem igen til en glad modtagelse - efter to års savn og længsel.