Saqqummersitaq

Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da undersøgelsen om brugeres oplevelser af sundhedsvæsenet Olesen et al. (2020) havde fokus på folks oplevelser og perspektiver, både gode og dårlige, forekom det vigtigt at skabe en kulturelt tryg og sproglig inkluderende situation for deltagerne, samt have forståelse for en kulturelt forankret opfattelse af sundhed.

Formålet med denne håndbog er at beskrive hvordan vi i de nævnte forskningsprojekter har anvendt Sharing Circles som metode i håb om at kunne inspirere andre til at anvende metoden i fremtidige forskningsprojekter i Grønland. Derudover beskrives erfaringer og observationer fra de to undersøgelser. Denne håndbog vil forhåbentlig kunne inspirere, vejlede og understøtte studerende og forskere i deres arbejde med sundhedsfaglige- og sociale aspekter i dialog med den grønlandske befolkning.

Innuttaasut Peqqissusiannik Ilisimatusarfiup 2019-imi aamma 2020-mi suliniutini assigiinngitsuni marlunni Sharing Circles (kingorna Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinnermik taagorneqartoq) periutsitut atorpaa. Suliniummi siullermi ”Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik atuisut isaannit isigalugu”-mi misissuiffigineqartunik itisiliilluni apersuineq misissuinerup ilusaanut ilaaqqaarpoq.
Peqqinnissaqarfimmilli atuisut misilittagaannik misissuinermi, Olesen et al., (2020), inuit misilittagaat, ajunngitsut pitsaanngitsullu, aamma isiginninnerat qitiutinneqarmata pingaarutilittut isigineqarpoq kulturikkut oqaatsitigullu toqqissisimanartumik akuutitsiffiusumillu tunngaveqarnissaq, kiisalu kulturikkut aallaavilimmik peqqinnermik paasinninnermik paasinninnissaq.

Najoqqutassiornermi matumani siunertarineqartoq tassaavoq ilisimatusaatigalugu misissuinerni taaneqartuni Immersoqatigiiffiusumik isummersoqatigiinneq periutsitut qanoq atorsimaneripput nassuiassallugu, Kalaallit Nunaanni siunissami ilisimatuussutsikkut misissuinernut periutsip atorneqarnissaanik isumassarsisitsisimassalluta neriuutigalugu. Tamatuma saniatigut misissuinerni taakkunani marlunni misilittakkat takusallu nassuiarneqarput. Neriuppugut najoqqutaq una ilinniartut aamma ilisimatusartut inuiaqatigiit kalaallit oqaloqatigalugit peqqissutsikkut- aamma inooqataanikkut tunngasuni suliaqarnerminni isumassarsiffigalugulu, ilitsersuutigalugulu iluaqutigisinnaassagaat.

Formålet med projektet har været at frembringe indsigt i kønsulighed i virksomheder og administration og på baggrund heraf tilbyde nye perspektiver og forståelser, der gør det muligt at skabe en positiv udvikling. På baggrund af analysens empiriske materiale og konklusioner fremskrives fire anbefalinger. De kan være startskuddet til de virksomheder, der ønsker at gå ind i arbejdet for at fremme ligestillingen i egen organisation.

Suliniummi siunertaavoq suliffeqarfinni allaffissornermilu suiaassutsikkut naligiinngittoqarneranik paasisimasaqalerrnissaq, tassanngalu pitsaasumik ineriartuutaasussanik isiginnittaatsinik paasisanillu nutaanik tunniussinissaq. Misissuinermi paasisat aallaavigalugit sisamanik innersuussuteqarpoq. Taakkua suliffeqarfinni naligiissitaanermik siuarsaarusuttunut aallarniutaasinnaapput.

Hyperthyroidism was frequent among Inuit and the occurrence of hypothyroidism was low. The pattern of hyper- and hypothyroidism among Greenlandic Inuit with adequate iodine intake was comparable with those seen in populations with iodine deficiency. Inuit may thus have adapted to excessive iodine intake over centuries, causing a need for a higher iodine intake to prevent iodine deficiency disorders.