Saqqummersitaq

Grønlandsk forskning i patienters daglige livsførelse med sygdom viser at patienter risikerer at blive udelukket fra indflydelse på egen behandling, pleje og rehabilitering fordi professionelle ofte er centreret omkring deres egen faglige praksis og vurderer faglig viden højere end patienters viden om deres liv. I det der i sundhedsvæsenet kaldes ‘fælles beslutningstagen’, er det ikke nok at spørge til patienters umiddelbare præferencer i forhold til en bestemt indsats. Patienters sundhedsproblemer må forstås i relation til deres liv som er formet i bestemte sociale og kulturelle sammenhænge. Det er dét at sætte personlig livsførelse ind i sin samfundsmæssige sammenhæng der gør patientpræferencer til rationel viden – bl.a. viden om ressourcer til at klare livet med sygdom. Denne viden kan sætte de professionelle i stand til at yde en indsats som er relevant og brugbar for den enkelte patient. Når patientperspektiver forstås på den måde, går kvalitet i sundhedsvæsenet og en medmenneskelig tilgang til patienterne hånd i hånd. Humanistisk sundhedsforskning kan bidrage hertil ved at afdække patient- og professionelle perspektiver.

Ligesom i Europa og andre dele af den vestlige verden er brugerinddragelse kommet på dagsordenen i det grønlandske sundhedsvæsen. Det kræver, at den grønlandske sundhedsforskning suppleres med humanistiske tilgange, som kan udforske patientperspektiver. Humanistisk sundhedsforskning rummer forskellige teoretiske tilgange. Artiklen diskuterer en fænomenologisk tilgang, som er udbredt i humanistisk sundhedsforskning, og dens muligheder og begrænsninger i forhold til at inddrage patientperspektiver som rationel viden og patienter som subjekter for deres eget liv. Diskussionen relateres til et grønlandsk forskningsprojekt med en kritisk psykologisk tilgang, og hvad tilgangen kan tilføre nøglebegreber i humanistisk sundhedsforskning som kontekst, situation, forståelse og etik. Samtidig peges på udviklingsmuligheder i praksis.

The theoretical concept of 'everyday life' is ambiguous. Different theoretic approaches offer different epistemological comprehensions of the concept. These have implications for research in everyday life. For the purpose of clarifying the analytical perspective in a Ph.D.-project carried out in and around a hospital ward in Dr. Ingrids Hospital in Nuuk, the concept of everyday life is discussed from two different angles: a sociological-phaenomenological approach and an approach to everyday life based on a critical psychological theory of practice. Questions of subjectivity, practice and social change are put on the agenda in order to discuss how change can be brought about through humanistic health research.