Saqqummersitaq

I valget af deltagerobservation ligger et ønske om, at udforske menneskers perspektiver på deres egen verden gennem struktur og strukturvariationer, for derigennem at analysere hvilke fænomener der træder frem, og hvordan de fremtræder. Ved at anvende deltagerobservation er man som forsker med til at konstruere en virkelighed, der er bundet til den relation, der opstår i mødet mellem forsker og aktører. Aktørerne i det observerede felt har deres egen fortolkede virkelighedsopfattelse, som videreudvikles i dialog med forskeren. En proces der indebærer tillid, og afprøvelse af tillid fra det observerede felt.

Med eksempler fra deltagerobservationer foretaget i grønlandske anstalter og Herstedvester Fængsel er belyses hvilke overvejelser, man som forsker bør gøre sig ved anvendelse af denne metode i et felt, der dels til tider kan være farligt for enten forsker eller informanter, og dels foregår mellem to sprog og to kulturer. Desuden indgår hvilke metodiske skridt, der tages for at skabe system i det kaos af data, som ofte opstår ved anvendelse af denne metode.

I 2018 får Grønland sin første lukkede anstalt, og med dette bliver Grønland som ”landet uden fængsel” endeligt fortid. Allerede før det første lukkede anstalt slår dørene op, bringer landet sig ind på en førende plads, som det mest straffende land i Skandinavien.
På baggrund af journalstudier giver artiklen et indtryk af sociale kendetegn ved den grønlandske fangebefolkning. Ligesom det analyseres, hvorledes det grønlandske velfærdssamfunds håndterer den del af befolkningen som anbringes i anstalterne.