Saqqummersitaq

Center for folkesundhed i Grønland har brugt Sharing Circles som metode ved to forskellige projekter, i henholdsvis 2019 og 2020. Ved det første projekt ”Brugernes oplevelse af det Grønlandske sundhedsvæsen” indgik fokusgruppeinterviews oprindeligt i det kvalitative undersøgelsesdesign. Men da undersøgelsen om brugeres oplevelser af sundhedsvæsenet Olesen et al. (2020) havde fokus på folks oplevelser og perspektiver, både gode og dårlige, forekom det vigtigt at skabe en kulturelt tryg og sproglig inkluderende situation for deltagerne, samt have forståelse for en kulturelt forankret opfattelse af sundhed.

Formålet med denne håndbog er at beskrive hvordan vi i de nævnte forskningsprojekter har anvendt Sharing Circles som metode i håb om at kunne inspirere andre til at anvende metoden i fremtidige forskningsprojekter i Grønland. Derudover beskrives erfaringer og observationer fra de to undersøgelser. Denne håndbog vil forhåbentlig kunne inspirere, vejlede og understøtte studerende og forskere i deres arbejde med sundhedsfaglige- og sociale aspekter i dialog med den grønlandske befolkning.

Denne artikelbaserede ph.d.- afhandling omhandler hvordan den vestgrønlandske kvindedragt bliver brugt til branding og iscenesættelse i det grønlandske samfund, men også hvordan dragten gennem tiden er blevet brugt som et symbol i Grønland. Ph.d.- afhandlingen fokuserer på, hvordan det grønlandske samfund igennem tiden har reageret på udviklingen og moderniseringen af kvindedragten ud fra præmissen om, at denne repræsenterer en særegen grønlandskhed.

Afhandlingen er centreret omkring fire artikler, som er med til at vise den vestgrønlandske kvindedragts historie med henblik på at vise, hvordan kvindedragten både har ændret form og udseende i takt med grønlændernes kontakt med europæerne, herunder den dansk/norske mission fra 1721.

Afhandlingen belyser, hvordan den tyske brødremenigheds, herrnhuternes, tilstedeværelse i et hundrede og syvogtres år har sat dybe kulturelle spor i det grønlandske samfund. Det kan blandt andet observeres i den vestgrønlandske kvindedragts udseende og farvebrug. Desuden er det markant at se hvordan diasporadesignerne fra København anvender deres identitet til at skabe designs med nordiske/globale og grønlandske referencer, akkurat som det er tilfældet med den vestgrønlandske kvindedragt.

Afhandlingen stiller spørgsmål ved, om den grønlandske mode sker uden en ’samtale’ med fortiden og om moden forandres uden grund. Desuden stilles der spørgsmål ved, hvordan den grønlandske mode bruges i dag.

Herunder fokuseres der på inspirationer fra den vestgrønlandske kvindedragt som vi ser at det lokale, den nationale kultur, går i spil ved at bruge det som en del af ens iscenesættelse på globalt plan, for at vise ens tilhørsforhold – ens grønlandskhed gennem den vestgrønlandske kvindedragt eller gennem de kulturelle symboler i moden.

Afhandlingen argumenterer for, at den vestgrønlandske kvindedragt og den grønlandske mode gennem tiden følger strømningerne om nationsdannelsen og identitetsspørgsmålet i Grønland.

Det empiriske materiale i afhandlingen er metodisk indsamlet via de skrevne kilder fra den grønlandske litteratur, aviser, forskningsartikler og ikke mindst kvalitative interviews med forskere, designere, syersker og relevante personer med viden om dragthistorien samt den grønlandske mode.

Det skal også understreges, at deltagende observation som metode er anvendt i betydeligt omfang i f.eks. fashion week i København (2015, 2017) og Toronto (2018), projekter indenfor sælskinddesign, seminarer, paneldebat, møder, events og debatfora i de sociale medier igennem de sidste fem år.