Saqqummersitaq

Denne undersøgelse af frontmedarbejdernes perspektiver på praksis i sundhedsvæsenet er foretaget i forlængelse af undersøgelser af ledelsesperspektivet på sundhedsreformens effekter på organiseringen af sundhedsvæsenet efter reformen samt på borgernes perspektiver på sundhedsvæsenet.

Undersøgelsens formål er at afdække frontmedarbejdernes perspektiver på forandringer af praksis som følge af reformen og komme med input til hvordan reformens tiltag kan ændres og forbedres således at hensigterne med reformen i højere grad end nu kan indfries. I rapporten peger medarbejderne på muligheder og barrierer for at gennemføre reformens formål bl.a. ift. at styrke den primære sundhedstjeneste, at styrke befolkningens lige adgang til sundhedsydelser gennem telemedicin og dialog med borgerne, at fremme rekruttering og fastholdelse af personalet og at forbedre det tværsektorielle samarbejde med kommunerne.

Ud fra en analyse og diskussion af medarbejderinterviewene gives fire overordnede anbefalinger til forbedringer af sundhedspraksis på sundhedsreformens fokusområder:

1. Som forudsætning for at øge arbejdstilfredsheden og fastholde personalet anbefales det at det fastboende personales ressourcer anerkendes og videreudvikles. I lyset af udviklingen af sygdomsmønsteret i befolkningen vil kortuddannet personale desuden kunne påtage sig et stigende antal opgaver ifm. forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Det kræver en samlet strategi for kompetenceudvikling af personalet i sundhedsvæsenet.

2. Det tilrådes at udarbejde en samlet personalepolitik for hele sundhedsvæsenet, der både har planer for hvordan personalesituationen løses på kort sigt, og hvordan der på langt sigt opbygges en stabil stab af fastboende, veluddannede medarbejdere. Dette indebærer den i punkt 1 omtalte strategi for kompetenceudvikling af personalet samt en strategi for lederudvikling ud fra fælles mål og værdier for sundhedsvæsenets udvikling.

3. Det anbefales at fremme et fokus på tværsektorielle patientforløb gennem fælles kompetenceudvikling af personalet i sundhedsvæsenet og kommunerne. Formålet er at opkvalificere det kommunale personales sundhedsfaglige kompetencer, at øge sundhedspersonalets indsigt i muligheder for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering samt at styrke samarbejdsrelationerne.

4. Der ligger store muligheder for forbedret effektivitet og kvalitet i sundhedsindsatserne og arbejdsglæde for medarbejderne i en bedre dialog med befolkningen. Stigningen i antallet af kronisk syge og ældre kalder i højere grad på samtaler om sundhedsudfordringer og i mindre grad på sygdomsbehandling. Det anbefales at opprioritere borgerinddragelse og dialog med befolkningen som sundhedsindsatser. Som et led heri anbefales det at aktivere telemedicin i hele sundhedsvæsenet samt fremskynde implementeringen af nyt telemedicinsk udstyr. Derudover beskrives en lang række konkrete redskaber til at styrke sundhedsreformens fokusområder.

Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnerup kingorna aaqqisuussinermut kiisalu innuttaasunut sunniutai aqutsisunit isigalugit misissuineqt nangillugu, atuisunik toqqaannartumik sullissisunit isigalugu Peqqinnissaqarfimmi sulinermik misissuineq ingerlanneqarpoq.
Aaqqisuusseqqinnermi siunertaasut maannamiit annertunerusumik piviusunngortinneqarsinnaanngorlugit, aaqqisuusseqqinnerup kingunerisaanik allannguinerit toqqaannartumik sullissisunit isigalugit qulaajaanissaq, kiisalu aaqqisuusseqqinnermi iliuuserisanik allannguinissamut pitsannguinissamullu isumassarsisitsinissaq, misissuinermi siunertaapput. Nalunaarusiami aaqqisuusseqqinnerup siunertaanik naammassinninnissamut- ilaatigut napparsimmaviit avataanni peqqinnissakkut sullissinermik nukittorsaanermut, qarasaasiakkut nakorsiartitsisarneq innuttaasunillu oqaloqateqarneq aqqutigalugit, innuttaasut peqqinnissakkut sullinneqarnermi assigiimmik periarfissinneqarnissaannik nukittorsaanermut, sulisussarsiniarnermi aalaakkaasunillu sulisoqarniarnermi siuarsaanermut kommuninillu, isumaginnittoqarfiit akimorlugit, suleqateqarnermik pitsanngorsaanermut tunngatillugu periarfissat akimmiffissallu, sulisunit tikkuarneqarput.

Sulisunik apersuinernik misissueqqissaarneq isummersornerlu aallaavigalugit, peqqinnissamut tunngatillugu Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnermi qitiutinneqartuni periutsinut pitsanngorsaatissat pingaarnerit sisamat innersuussutaapput:

1. Sulisut nunaqavissut nukinginik akuersaarnissaq inerisaanissarlu sulinermik naammagisimaarinninnermik annertusaanissamut aalaakkaasunillu sulisoqarnissamut piumasaqaatitut innersuussutaavoq. Innuttaasuni nappaataasartut ineriartornerannit isigalugu, sulisut sivikitsumik ilinniagallit pitsaaliuinermut, peqqinnissamik siuarsaanermut piginnaanngorsaaqqinnermullu atatillugu suliassat annertusiartuinnartut isumagisinnaassavaataaq. Tamatumani Peqqinnissaqarfimmi sulisut piginnaasaannik inerisaanissamut ataatsimoorussamik iliuusissatut siunniussinissaq piumasaqaataavoq.

2. Sulisoqarniarnerup siunissaq qaninnerusoq isigalugu qanoq aaqqiiviginiarneqarnissaa, siunissarlu ungasinnerusoq isigalugu aalaakkaasunik nunaqavissunik ilinniarluarsimasunik sulisoqalernissamik pilersaarutitalimmik Peqqinnissaqarfik tamakkerlugu sulisoqarnermut politikkiliornissaq siunnersuutaavoq. Tamatuma imm. 1-imi oqaatigineqartoq; sulisut piginnaasaannik inerisaanissamut iliuusissatut siunniussineq kiisalu Peqqinnissaqarfiup inerisarnissaanut anguniakkatut siunniussat naleqartitallu ataatsimoorussat tunngavigalugit aqutsisut piginnaasatigut inerisaaviginissaannut iliuusissanik siunniussinissaq nassatarissavaa.

3. Pisortaqarfiit akimorlugit Peqqinnissaqarfimmi kommuninilu sulisunik ataatsimoorussamik piginnaasatigut inerisaaneq aqqutigalugu napparsimasut aqqusaartugassaannik ukkassinermik siuarsaanissaq innersuussutaavoq. Kommunini sulisut peqqinnissamut tunngatillugu piginnaasaannik qaffassaanissaq peqqinnissakkullu sullissisut pitsaaliuisinnaanermut, peqqinnissamik siuarsaanermut piginnaanngorsaaqqinnermullu tunngatillugu paasisimasaannik annertusaanissaq kiisalu suleqatigiinnernik nukittorsaanissaq siunertaapput.

4. Peqqinnissaq pillugu iliuuserisani eqaassutsimik pitsaassutsimillu annertunerulersitsinissamut, sulisullu pitsaanerusumik innuttaasunik oqaloqateqarnermikkut suliaminnik nunannarinnissaannut, annertuunik periarfissaqarpoq. Anigugassaanngitsunik nappaatillit utoqqaallu amerliartornerat, nappaatinik nakorsaaneq pivallaarnagu peqqinnissarli pillugu unammilligassat oqaloqatigiissutiginissaannik piumasaqaatitaqariartorpoq. Peqqinnissaq pillugu iliuusissatut innuttaasunik peqataatitsinissap oqaloqateqarnissallu salliunneqarnissaat innersuussutaavoq. Tamatumunnga atatillugu Peqqinnissaqarfik tamakkerlugu qarasaasiakkut nakorsiartitsisarnerup atuutilersinneqarnissaa qarasaasiakkullu nakorsiartitsinermi atortorissaarutinik nutaanik pilertornerusumik atuilernissaq innersuussutaavoq.
Tamatuma saniatigut Peqqinnissaqarfimmik aaqqisuusseqqinnermi ukkanneqartunik nukittorsaanissamut sakkussat tigussaasut arlalissuit nassuiarneqarput.

Rapporten formidler resultaterne af en undersøgelse af hverdagsrehabilitering i Kommuneqarfik Sermersooq, Forvaltningen for Arbejdsmarked og Velfærd, Ældreområdet og Voksenomsorgsservice. Hverdagsrehabiliteringskonceptet er overtaget fra Danmark, og som i Danmark er praksis udtryk for en instrumentel og fragmenteret tilgang til støtten til ældre og kronisk syge, dvs et ensidigt fokus på fysisk træning og ADL. Dette fokus er dikteret af økonomiske overvejelser. Indsigten i borgernes perspektiver på livet som ældre/kronisk syg viser, at mål for støtten må forholde sig til ældres behov og ønsker i forhold til et meningsfuldt liv i fællesskab med andre. Hjemmehjælpergruppen, som skal være den bærende kraft i hverdagsrehabilitering, har gode muligheder for at inddrage borgernes perspektiver i indsatserne, men det kræver en professionalisering af hjemmehjælpernes opsøgen af borgernes perspektiver, og det kræver et opgør med en hierarkisk vidensopfattelse blandt de forskellige faggrupper i hjemmeplejen. Ift et udbredt problem blandt ældre/kronisk syge, nemlig ensomhed og perspektivløshed, diskuteres muligheder for relevante og meningsfulde aktiviteter, der muliggør ældres deltagelse som synlige og bidragende medlemmer af lokalsamfundet (ikke publiceret).