Saqqummersitaq

Artikel handler om social resiliens blandt unge i Nanortalik. Dette undersøges dels gennem en spørgeskemaundersøgelse og dels gennem interviews. Denne artikel fokuserer på spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at pege på områder i de unges liv, som med fordel kan styrkes for at øge trivsel og fælles styrke til at forebygge, møde og komme sig over modgang i livet. Det sidste er det, vi her kalder social resiliens. Seks klasser deltog i spørgeskema undersøgelsen (8.- 10. klasse samt Majoriaq). Det blev til 68 udfyldte spørgeskemaer. Samlet set viser resultaterne, at omkring 20 % af de unge aldrig eller sjældent er tilfredse med sig selv og ligeledes omkring 20 % føler sig aldrig eller sjældent glade. Cirka 20 % svarer, at de aldrig eller sjældent føler sig rolige. Vi så endvidere, at kun lidt over halvdelen af de unge har nogle som de ofte eller altid kan betro sig til samt at de kan have svært ved at slappe af sammen med andre. De unge mener selv at respekt for hinanden, tryghed og er de vigtigste værdier for dem – sammen med kærlighed til børn og samarbejde. De mener også, at der generelt er tillid, tryghed og respekt i lokalsamfundet, men især respekt og tryghed ligger lidt lavere i lokalsamfundet end i de unges egne værdier. Undersøgelsen peger på, at der generelt er en høj grad af trivsel og social resiliens blandt unge, men at det er vigtigt at styrke dette, således at det omfatter alle unge og ikke blot 4 ud af 5. Denne styrkelse kan tage afsæt i det høje niveau for tillid, respekt og sikkerhed/tryghed, som lokalsamfundet ifølge de unge allerede rummer i høj grad. Man kan fokusere på at være endnu mere respektfuld og tillidsfulde og derved skabe endnu flere områder med tryghed for alle.

I artiklen præsenteres og diskuteres resultaterne af en kvalitativ, semistruktureret interview undersøgelse af 10 unges fortællinger om sociale relationer, værdier og trivsel, men med et særligt fokus på resiliens ved at spørge ind til, hvordan informanterne selv og/eller personer, som de kender, har mødt modgang i livet. Alderen på de interviewede er mellem 14 og 18 år med et gennemsnit på 16,2 år. Resultaterne er, at de unge ser social støtte i form af samvær og dialog som ressourcegivende. Alle informanterne snakker om samvær som nøglen til deres glæde. Næsten alle informanterne nævner dialog som en god problemløsningsmåde. Dialog og samvær er derved redskaber til at fremme resiliens. Man kan endog argumentere for, at de er resiliens. De er endvidere social resiliens, fordi de omfatter flere end én person – ofte mange – og kun kan skabes af flere sammen. Død, alkoholisme, vold, tab og kedsomhed bliver nævnt som de former for modgang i livet, som de unge har mødt. De unge foreslår en række aktive løsninger, der både kan forebygge modgang i livet og som kan hjælpe til at komme sig over modgang. Disse løsninger omfatter fire kategorier: (1) godt forældreskab, der skaber trygge rammer for børnene, idet det åbner for dialog, tillid til at tale med hinanden og gensidig respekt, (2) generelle værdier og holdninger, der lægger vægt på især kærlighed, omsorg, tryghed, respekt, accept af hinanden, glæde og tillid til både andre og sig selv, (3) flere muligheder for fælles aktiviteter i lokalsamfundet i form af sport, arbejdspladser.