Saqqummersitaq

Formålet med artiklen er at diskutere procedurer i institutionel praksis og deres betydning for at inddrage patienter og pårørende som medmennesker i pleje, behandling og rehabilitering. Artiklen sluttes af med et konkret forslag til en procedure for samtale, som kan inddrage patienter og pårørende i et gensidigt samarbejde mellem dem og de professionelle. Artiklen er en bearbejdelse af et oplæg holdt på temasessionen Patient og Familie på Nunamed konferencen i Nuuk 5. -7. oktober 2019.

Ligesom i Europa og andre dele af den vestlige verden er brugerinddragelse kommet på dagsordenen i det grønlandske sundhedsvæsen. Det kræver, at den grønlandske sundhedsforskning suppleres med humanistiske tilgange, som kan udforske patientperspektiver. Humanistisk sundhedsforskning rummer forskellige teoretiske tilgange. Artiklen diskuterer en fænomenologisk tilgang, som er udbredt i humanistisk sundhedsforskning, og dens muligheder og begrænsninger i forhold til at inddrage patientperspektiver som rationel viden og patienter som subjekter for deres eget liv. Diskussionen relateres til et grønlandsk forskningsprojekt med en kritisk psykologisk tilgang, og hvad tilgangen kan tilføre nøglebegreber i humanistisk sundhedsforskning som kontekst, situation, forståelse og etik. Samtidig peges på udviklingsmuligheder i praksis.

Selv om sundhed siden midten af sidste århundrede gennem WHO’s sundhedsdefinition er begrebssat som ’det gode liv’ i en samfundsmæssig sammenhæng, så er praksis i sundhedsvæsenet stadig domineret af en opfattelse af sundhed som fravær af sygdom. Bogen undersøger, hvordan det fra patienters perspektiver opleves at leve et liv med følger af sygdom og behandling, og hvordan de håndterer det i hverdagen. Gennem interviews og observationer følges et antal patienter under indlæggelse og i deres hjemlige sammenhænge i byer og bygder, og det belyses, hvordan de sundhedsprofessionelle indsatser hænger sammen med patienternes muligheder i den daglige livsførelse. Koblingen mellem sundhedspraksis og patienternes hverdagsliv viser betydningen af at inddrage patienternes perspektiver i tilrettelæggelsen af sundhedsydelser, hvis de skal opleves som relevante og brugbare af patienterne. Bogen peger således også på behovet for at opprioritere patienters viden som et vigtigt bidrag til kvalitetsudvikling af
sundhedspraksis. Bogen henvender sig til bredt til professionelle i sundhedsvæsenet, studerende ved sundhedsuddannelserne, sundhedsforskere og beslutningstagere og i øvrigt til alle med interesse for sundhed og samfund.

Artiklen dokumenterer gennem et empirisk projekt om patienters perspektiver på sundhedspraksis i Grønland, at alle indsatser i sundhedsvæsenet, fra diagnosticering og behandling til pleje og rehabilitering, har betydning for patienters og pårørendes muligheder for at håndtere livet med sygdom i hverdagen. Bl.a. pga kulturelle og sproglige barrierer overses dette ofte af de professionelle. Forskningen viser også de mange ressourcer, patienter og pårørende besidder, men som sjældent bliver inddraget i professionel praksis. Der gives forslag til, hvordan dialogen mellem patienter og professionelle må foregå mhp inddragelse af patienternes perspektiver.

Artiklen viser ved hjælp af et analyseeksempel fra et ph.d.-projekt, hvordan professionel praksis på hospital overser patienters og pårørendes egne bestræbelser på at få livet med sygdom til at hænge sammen, og hvilke problemer det giver dem. Udelukkelsen af denne viden medfører mangelfuld støtte til patienter i sundhedsvæsenet.