Saqqummersitaq

Hvad mener grønlænderne om de ændrede geopolitiske dynamikker i Arktis, udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer samt om forskellige internationale samarbejdspartnere? Disse og lignende spørgsmål bliver ofte stillet, men for første gang har vi data til at analysere et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolknings holdninger til den omverden, der i de senere år i højere og højere grad har rettet blikket mod Arktis og Grønland. Artiklen præsenterer og diskuterer de væsentligste fund fra en survey-undersøgelse foretaget ultimo 2020 med fokus på aktuelt trusselsbillede, grønlændernes syn på stormagterne og især internationale samarbejdspartnere og organisationer.

Rapporten viser, at den nuværende udvikling i Arktis, der er præget af stormagtsrivalisering mellem Rusland, Kina og USA, sætter Kongeriget i en svær situation. Som en lille stat har Kongeriget draget fordel af perioden med sikkerhedspolitisk lavspænding i Arktis. Den sikkerhedspolitiske lavspænding er nu under pres. Det er i Kongerigets interesse at forsøge at værne om de arktiske fora og samarbejdsrelationer, der har gjort lavspændingen muligt. Kongeriget må imidlertid også forholde sig til de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. Dette skaber behov for ændrede tilgange både i forhold til stormagterne og deres interesser i Arktis og i forhold til samarbejdet i Rigsfællesskabet. Kongeriget må arbejde på at imødegå bekymrende russisk og kinesisk adfærd i Arktis. Endnu mere presserende for Kongeriget er imidlertid at håndtere de nylige amerikanske reaktioner på russisk og kinesisk adfærd i Arktis og ikke mindst de nye amerikanske krav og forventninger til dansk opgaveløsning i regionen, som følger med. Her bør Kongeriget handle hurtigt og proaktivt søge at holde kontrol med den amerikanske politik i forhold til Grønland og Færøerne. Det er i den forbindelse centralt, at Rigsfællesskabet formår at opretholde en fælles linje overfor stormagterne.