Saqqummersitaq

Artikel handler om social resiliens blandt unge i Nanortalik. Dette undersøges dels gennem en spørgeskemaundersøgelse og dels gennem interviews. Denne artikel fokuserer på spørgeskemaundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at pege på områder i de unges liv, som med fordel kan styrkes for at øge trivsel og fælles styrke til at forebygge, møde og komme sig over modgang i livet. Det sidste er det, vi her kalder social resiliens. Seks klasser deltog i spørgeskema undersøgelsen (8.- 10. klasse samt Majoriaq). Det blev til 68 udfyldte spørgeskemaer. Samlet set viser resultaterne, at omkring 20 % af de unge aldrig eller sjældent er tilfredse med sig selv og ligeledes omkring 20 % føler sig aldrig eller sjældent glade. Cirka 20 % svarer, at de aldrig eller sjældent føler sig rolige. Vi så endvidere, at kun lidt over halvdelen af de unge har nogle som de ofte eller altid kan betro sig til samt at de kan have svært ved at slappe af sammen med andre. De unge mener selv at respekt for hinanden, tryghed og er de vigtigste værdier for dem – sammen med kærlighed til børn og samarbejde. De mener også, at der generelt er tillid, tryghed og respekt i lokalsamfundet, men især respekt og tryghed ligger lidt lavere i lokalsamfundet end i de unges egne værdier. Undersøgelsen peger på, at der generelt er en høj grad af trivsel og social resiliens blandt unge, men at det er vigtigt at styrke dette, således at det omfatter alle unge og ikke blot 4 ud af 5. Denne styrkelse kan tage afsæt i det høje niveau for tillid, respekt og sikkerhed/tryghed, som lokalsamfundet ifølge de unge allerede rummer i høj grad. Man kan fokusere på at være endnu mere respektfuld og tillidsfulde og derved skabe endnu flere områder med tryghed for alle.

Der præsenteres syv forundringer over resiliensbegrebet og peges på muligheden for at udvikle et begreb om social resiliens i stedet for blot den individuelle resiliens, der adskiller mennesker i stedet for at bygge socialt bæredygtige resiliente netværk. Der gives konkrete eksempler på det sidste - fra Mexico og fra Grønland.

Bogen beskriver og diskuterer de historiske og videnskabsteoretiske baggrunde for at udforme en refleksiv baseline for interventioner, der støtter og styrker social resiliens i to byer i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det vises og dokumenteres, hvordan en refleksiv baseline kan tilbyde en måde at forske på, der aktivt styrker sociale ressourcer og derved virker tranformativ i sin udførelse.

Projektets forsknings-del, som specifikt omtales i kapitlerne 2 og 3, er central for en forståelse af hele projektet, er udført af professor, Peter Berliner og er blevet til på baggrund af Peter Berliners mange års forskning i grønlandske forhold og projekt Siunissaq´s konkrete aktiviteter og udførelse.

Kapitlet giver en introduktion til community psykologien ud fra teori og ud fra forfatterens egen forskning.

I denne artikel beskrives, hvordan der i øjeblikket sker en markant udvikling i behandlingen af dømte i Kalallit Nunaat/Grønland (KN).