Saqqummersitaq

Det centrale i denne tekstsamling er diskussioner om socialpolitik og sociale forhold, samt hvordan diskussionerne indvirker på det dagligt. Dette er relevant, fordi at vi fra tid til anden skal huske at få  diskuteret, hvad vi som land og befolkning forstår ved velfærd. Med tiden er velfærd blevet et så  offentligt anliggende, at vi tager det for givet og blot administrerer velfærdssystemet i stedet for at stoppe op og få  evalueret, om det velfærdssystem vi havde sat i værk for 20-30  år siden, stadig lever op til de behov som befolkningen har.

Bogens samling af tekster har alle tidligere været udgivet.

Atuakkiami qitiutillugu sammineqarpoq isumaginninnikkut politikkip inuuniarnikkullu atigarisat eqqartornissaat, oqallisigineqanerillu ulluinnarni qanoq sunniuteqartarnersut. Tamannalu soqutiginaateqarpoq nunatut inuiaqatigiittullu atugarissaaneq uteqqiasumik eqqartortarnissaa ingerlatiinnassagutsigu. Ukiut ingerlanerini atugarissaaneq pisortanit akisussaafigineqalersimavoq, taamaaginnartussatullu isigilersimallugu ingerlatinnalersimallugulu unikaallannata nalilersorunnaarlugulu, ukiut 20-30vit matuma siornagut atugarissaarnermut atortitaasut ullutsinnut suli inuiaqatigiit pisariaqartitaanut naleqquttuunersut. Allakkiat atuakkamiittut siornatigut saqqummersinneqareersimapput.

En udsendelse fra Danmarks Radio fremhævede i år alvorlige sociale problemer blandt børn og unge i Tasiilaq i Østgrønland – og udsendelsen fremhævede også alvorlige mangler i den sociale indsats. I udsendelsen hævdes det, at kommunen og dens ansatte ikke reagerede eller ikke reagerede tilstrækkeligt nok, når de modtog underretninger fra fagfolk. I denne artikel tager vi udgangspunkt i situationen i Tasiilaq gennem DR’s udsendelse ”Byen hvor børn forsvinder” – og med afsæt i en række kvalitative interviews med offentligt ansatte i byen. Vi anlægger et socialpolitisk perspektiv på temaet som en case ved bl.a. at se på situationen fra de offentlige ansattes perspektiv – og gennem analyser af mulige udfordringer i en del af en offentlig socialadministration, som dels skal udføres lokalt i Tasiilaq, og dernæst en distanceret efterbehandling på den anden side af Indlandsisen i Nuuk. Hvilke udfordringer giver det i den fremtidige beskyttelse af byens børn og unge?