Saqqummersitaq

Nabo er et projekt, der blev lanceret under det svenske formandskab i Nordisk Ministerråd 2018. Projektet ledes af den svenske Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor i perioden 2018-2020 og sigter mod at skabe nordiske unges perspektiver på det sociale inklusion. Unges stemmer høres i spørgsmål om deres liv. og baseret på denne viden, får de muligheden for at deltage i og påvirke politiske beslutninger.

Unge mennesker bliver bedt om at beskrive deres hverdag og hvordan de oplever deres muligheder og forhindringer. Fra deres historier bygger Nabo en ramme af succesfaktorer for social integration i de nordiske lande.

Denne rapport er baseret på fokusgruppeinterviews med unge mennesker forskellige steder i Grønland. Lignende undersøgelser gennemføres i de andre nordiske lande på Færøerne og Åland.

Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle og peger i retning af netværksarbejde og brobygning som nødvendige faglige styrker, der må udvikles.

The article presents and analyses 20 photographs taken by ten young people in Paamiut, Greenland. The photographs were taken as a part of workshop facilitated by photographer Tina Enghoff and journalist Anette Molbech and later published as part of a book. The workshop was one of the many activities in the community mobilization program Paamiut Asasara. The photos, their titles and narrative texts are analyzed, using the method of a close reading with a clear focus on the photos themselves, combined with a contextual analysis of the photos. Transparency into the step-by-step analysis is used to secure plausibility of the results. The study shows that the photographs present the following themes: (1) searching for strength; (2) moving forward (to be on the move); (3) the will to choose and to make changes; (4) a longing for close relationship; and (5) valuing love, i.e. to love and to be loved. These themes are understood in the context of traditional Inuit story-telling and in the present situation of the young people in Paamiut as part of the Paamiut Asasara program.

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teater monologer – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teater-opsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af 8 monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i Inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut.