Saqqummersitaq

Kapitlet undersøger udsatte unges adgang til netværk, deltagelse og lokalsamfund og på, hvad det betyder for socialt arbejde med unge, hvis det aktivt skal fokusere på relationer, netværk og deltagelse i de lokalsamfund, de unge lever i. Kapitlet udfordrer en traditionel, professionel hjælperrolle og peger i retning af netværksarbejde og brobygning som nødvendige faglige styrker, der må udvikles.

The article presents and analyses 20 photographs taken by ten young people in Paamiut, Greenland. The photographs were taken as a part of workshop facilitated by photographer Tina Enghoff and journalist Anette Molbech and later published as part of a book. The workshop was one of the many activities in the community mobilization program Paamiut Asasara. The photos, their titles and narrative texts are analyzed, using the method of a close reading with a clear focus on the photos themselves, combined with a contextual analysis of the photos. Transparency into the step-by-step analysis is used to secure plausibility of the results. The study shows that the photographs present the following themes: (1) searching for strength; (2) moving forward (to be on the move); (3) the will to choose and to make changes; (4) a longing for close relationship; and (5) valuing love, i.e. to love and to be loved. These themes are understood in the context of traditional Inuit story-telling and in the present situation of the young people in Paamiut as part of the Paamiut Asasara program.

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teater monologer – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teater-opsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af 8 monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i Inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut.

Paamiut Youth Voice (PYV) er et deltagende aktions forskningprojekt (Participatory Action Research, PAR), gennemført med de unge i Paamiut, Kalaallit Nunaat (Grønland). Målet med projektet er at undersøge de unges visioner om og ønsker til hvordan trivsel og deltagelse kan øges. Projektet blev udviklet og iværksat som en del af det overordnende community mobiliseringsprojekt, Paamiut Asasara, og blev baseret på et lokalt formuleret ønske om viden om - og inddragelse af - de unge. Der blev efterspurgt forskning i, hvordan man bedre kan integrere de unge i samfundet, øge deres generelle trivsel, mindske social eksklusion, samt øge deres oplevelse af samhørighed i samfundet. 61 unge i alderen 12-24 deltog i forskningsprojektet. De unges opfattelse og oplevelse af trivsel blev undersøgt, med særlig fokus på individuelle og community styrker og ressourcer, samt deres ideer og drømme om hvordan trivsel og deltagelse kan øges. De unge deltog i fokusgruppeinterviews, individuelle interviews, udfyldelse af et spørgeskema, arrangering af et borgermøde samt i overvejelser omkring undersøgelsens metode og design og analysen af data. Analysen af data pegede på en række vigtige betingelser for at øge de unges trivsel, og de unges ønsker om social samhørighed, social støtte og åben kommunikation, samt fritidsaktiviteter. Desuden udtrykte de unge ønsker om muligheder for rådgivning, samt bedre muligheder for arbejde og uddannelse lokalt. Manglende deltagelse blev begrundet af de unge med manglende erfaring, støtte, færdigheder og selvtillid og manglende synlig ledelse og initiativ blandt de voksne.