Saqqummersitaq

Det er fagligt og politisk en udfordrende opgave at definere hjemløshed på nationalt og internationalt niveau. Fagligt skyldes det udfordringer med at afgrænse gruppen til for eksempel brugere af servicetilbud såsom: herberg, sovesale, varmestuer og sociale indsatser. Politisk har det handlet om, hvordan man er gået til problemstillingen rent ideologisk. Tidligere har man politisk i USA og Europa talt om hjemløshed som en individuel og selvforskyldt problemstilling - og derfor en tilstand som den enkelte borger selv har måtte løse. Var dette ikke muligt, så fandtes der i tiden omkring etableringen af velfærdsstaterne forskellige indsatser gennem kirker, frivillige organisationer, eller i nogle lande offentlige tilbud. I dag tales der i moderne velfærdsstater om hjemløshed som en strukturel problemstilling som kan være forårsaget af boligkriser, lokal og national arbejdsløshed, og de nyere store økonomiske udsving, som har påvirket globale markeder og nationale økonomier.

Sidst i denne briefing note gives et bud på en primær kategori af hjemløshed, som indbefatter tilstandene synlig og usynlig (skjult) hjemløshed. Den sekundære kategori indbefatter tilstande af risikobetonet hjemløshed og funktionel hjemløshed.

Suliatigut politikikkullu angerlarsimaffeqannginneq naalagaaffimmi nunallu assigiinngitsut akornanni nassuiaatissallugu unammillernartarpoq. Suliatigut peqqutaavoq, umammillernarami eqimattat killilissallugit, assersuutigalugu innuttaasunut neqeroorutit soorlu: akunnittarfik, inersuaq sinittarfik, kialaarfiit isumaginninnermilu suliniutit. Politikkikkut sammineqarnikuuvoq, ajornartorsiut qanoq isummerfigineqarnikuunersoq. Siornatigut politikkikkut USA-mi aamma Europami angerlarsimaffeqannginneq pillugu eqqartorneqarnikuuvoq, inuttut nammineq ajornartorsiutaasoq – taamaattumillu innuttaasoq pineqartoq nammineq iliuuseqarfigisariaqarsimallugu. Periarfissaasimanngippat naalagaaffinnit atugarissaarfiusunit pilersitsinerup nalaani assigiinngitsunik suliniuteqarnermi peqarpoq oqaluffiit, kajumissutsimik peqatigiiffiit, imaluunniit nunani ilaanni pisortani neqeroorutit aqqutigalugit. Ullumikkut naalagaaffinni atugarissaarfinni nutaanerusuni angerlarsimaffeqannginneq eqqartortarpaat soorlu pissutsinik tunngasunik ajornartorsiutaasoq1,2, peqqutigisinnaalluugu inissiamit nalaatsorlunnerit, illoqarfimmi nunamilu sulinngiffeqarneq, aningaasaqarnikkullu nutaanerit annertuumik allanngorarnerit, nunarsuarmi tuniniaavinni naalagaaffinnilu aningaasaqarnikkut sunnersimallugit.

Ilisimatitsinermi nassuiaammi naggataani angerlarsimaffeqannginnermit pingaarnertut immikkoortiterineq siunnersuutaavoq, ilagai ersilluni ersinngitsumillu (isertortumik) angerlarsimaffeqannginneq. Pingaarnertut aappaattut immikkoortiterinermi ilagai angerlarsimaffeqannginnissamut navianartorsiorneq, angerlarsimaffeqannginnissamut qanittut.

The West Nordic region holds promising opportunities to improve utilisation, sustainability and value from its biological resources. The region’s major bioresources available for biorefining and biotechnological applications are the focus of this report. It identifies valuable ingredients in the different resources, processing technologies which are or may be applied, and possible end products obtained from further processing the raw material. An overview of the current operations and products which are being produced within the region is given. The report divides the available bioresources into biodegradable residues of aquatic or land origin and underutilised biomass. High-north specific opportunities and obstacles are highlighted.