Ilisimatusarfimmi - ujarlerpoq

Siulersuisut

Siulersuisunut ilaasortat avataaneersut arfinillit tassaapput:

  • Suzanne Møller, Instituttimi aqutsisuusimasoq aamma pro-rektori (siulittaasoq arnaq)
  • Karsten Høy, Aningaasaqarnermut pisortaq (siulittaasup tullia)
  • Svend Hardenberg, Pisortaq
  • Malan Marnersdóttir, Professori
  • Ross Virginia, Professori

Ilisimatusarfiup siulersuisussai nutaat toqqarneqarput. Ilaasortat avataaneersut kiisalu Ilisimatusarfimmi ilinniartut sulisullu qinigaat nutaat aggustip 1-iat 2020 aallarnerfigalugu atuutilissapput.

Ilaasortat Ilisimatusarfimmeersut tassaapput:

  • Jens Erik Kirkegaard, ilinniartunit qinigaq
  • Rikke Østergaard, ilinniartunit qinigaq
  • Lars Demant-Poort, ilisimatuunit ilinniartitsisunillu ph.d.-nngorniatullu atorfilinnit qinigaq
  • Silke Reeploeg, ilisimatuunit ilinniartitsisunillu ph.d.-nngorniatullu atorfilinnit qinigaq
  • Johanne B. Tobiassen, teknikkilerisunit allaffimmiunillu qinigaq

Ilisimatusarfiks bestyrelse har udarbejdet strategien under generel hensyntagen til FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og vil aktivt arbejde med implementeringen af disse.

Målsætning 1: Ilisimatusarfik vil styrke uddannelsernes kvalitet og fremme nye uddannelser

Ilisimatusarfik uddanner efterspurgte dimittender, som bidrager til de grønlandske arbejdspladser med værdiskabende færdigheder og ny viden. For at sikre fortsat kvalitet og internationalt niveau i Ilisimatusarfiks uddannelser, og for at sikre sammenhæng mellem samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft og dimittendernes kompetencer, vil Ilisimatusarfik:

  • Vedtage og implementere en kvalitetspolitik, der skal kunne anvendes i akkrediteringsøjemed og dermed være et mål for samfundsrelevans og krav fra samfundet.
  • Styrke et tættere og mere formaliseret samarbejde med aftagerne, blandt andet ved at afholde seminarer med offentlige og private virksomheder, samt sikre, at alle studieordninger indeholder aftagerkontakt.
  • Understøtte en forbedring af folkeskolens resultater gennem yderligere udvikling og forskningsbasering af læreruddannelsen.
  • Øge samarbejdet med gymnasierne med henblik på løsning af overgangsproblematikker, og fokus på vidensudveksling, udvikling og koordinering af nye faglige indsatser.
  • Sikre et styrket fokus på fjernundervisning gennem kurser og workshops, samt gennem samarbejde med andre universiteter med fokus på både det didaktiske og pædagogiske aspekt.
  • Arbejde for at kunne udbyde flere fleksible kandidat- og masterprogrammer.
  • Oprette en naturvidenskabelig bacheloruddannelse.
  • Styrke en stadig pædagogisk udvikling med fokus på studenteraktiverende undervisning.
  • Styrke studiemiljøet og arbejde for større trivsel blandt de studerende.
  • Øge fokus på mulighederne for ekstern finansiering af uddannelser.
  • Fokusere på at øge diversiteten og mangfoldigheden blandt de studerende, for at maksimere potentialet for kreativitet, innovation og uddannelseskvalitet.

Målsætning 2: Ilisimatusarfik vil styrke sin forsknings- og rådgivningsfunktion til gavn for det grønlandske og arktiske samfund

Det grønlandske samfund har fortsat brug for at styrke innovationskraften og forankre videnskaben i landet. Det er Ilisimatusarfiks mål at udvide den faglige bredde i forhold til samfundets behov og de ressourcer, der er til rådighed.

Ilisimatusarfik er én af de vigtigste samfundsinstitutioner og arbejder på at bringe sin viden i spil i dialog og vekselvirkning med det grønlandske civilsamfund, erhvervsliv og organisationer.

Vidensformidling og deltagelse i den offentlige debat skal i stadig højere grad være en integreret del af Ilisimatusarfiks bidrag til omverdenen. 

Ilisimatusarfik vil styrke sin forskningsposition ved at:

  • Sikre dynamiske forskningsstrategier for alle institutter og afdelinger.
  • Organisere et øget samarbejde med erhvervsliv og institutioner, eventuelt gennem indskrivning af erhvervs-ph.d.'er.
  • Fortsat fokusere på vekselvirkning mellem forskere, forskeruddannelse og uddannelserne, og med de respektive praksis- og aftagerfelter i samfundet.
  • Sikre at alle uddannelser har tilstrækkeligt videnskabeligt personale ansat til at sikre og styrke den videnskabelige kvalitet, og at alle afdelinger har tilknyttet ph.d.-studerende.
  • Udnytte det internationale fokus på Arktis til at styrke profileringen af Grønland og universitetet, i samarbejde med andre forskningsinstitutioner.
  • Styrke kommunikationen med og formidlingen til det omgivende samfund, med henblik på en højere udnyttelse af universitetets viden, bl.a. med fokus på øget populærvidenskabelig formidling.
  • Udnytte Grønlands særlige position inden for det internationale arbejde med oprindelige folks rettigheder.
  • Øge fokus på ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Aktivt deltage i arbejdet med nationale retningslinjer omkring forskningsetik samt arbejde for at opbygning af etiske retningslinjer internt på universitetet, eventuelt gennem oprettelse af et Review Board.

Målsætning 3: Ilisimatusarfik vil fremme vekselvirkningen og samarbejdet mellem universitetets forskellige fagmiljøer

Nutidens og fremtidens samfund står over for flere og komplekse udfordringer, som øger behovet for at Ilisimatusarfik går nye veje og tænker på tværs af traditionelle faggrænser. For at komme med nye løsninger er der brug for Ilisimatusarfiks fagligheder i et styrket samarbejde på tværs af fagdisciplinerne.

Ilisimatusarfik understøtter skabelsen af nye faglige udviklingsmuligheder inden for forskning og uddannelse ved at:

  • Støtte tværfaglige forskningsinitiativer.
  • Udbygge tværdisciplinært samarbejde gennem Ilisimatusarfiks forskningscentre.
  • Sikre uddannelsernes faglige koordinering under hensyntagen til de enkelte studiers faglige progression og særegne faglige profil.
  • Arbejde for at kunne etablere et samlet campus-område for at tilgodese nuværende og fremtidige forsknings- og uddannelsesmæssige ønsker og behov. Målet er at opføre nye bygninger til en fysisk samling af Ilisimatusarfiks uddannelser og forskningsmiljøer.

Målsætning 4: Ilisimatusarfik vil fremme internationalisering for både studerende og ansatte

Ilisimatusarfik er et internationalt orienteret arktisk universitet og indgår aktivt i mange internationale partnerskaber og fora. Udveksling af viden, ideer og løsninger er afgørende forudsætninger for ethvert universitet.

Ilisimatusarfik vil fortsat styrke rammerne for internationaliseringen for både studerende og ansatte ved at:

  • Øge indsatsen for at oplyse og vejlede studerende om udvekslingsmuligheder.
  • Indgå og sikre opfølgning på partnerskaber med udenlandske institutioner om semesterophold, uddannelser og forskeruddannelser.
  • Tilskynde og give støtte til studerendes og ansattes studie- og konferencerejser.
  • Give ansatte mulighed for forskningsophold i udlandet, bl.a. gennem opsamling af undervisningsfri semestre og hjælp til fondsansøgning.
  • Medvirke til at gøre internationale studerendes ophold ved Ilisimatusarfik nemmere.
  • Tilskynde til at studerende og ansatte i højere grad publicerer internationalt.

Målsætning 5: Ilisimatusarfik vil sikre fokus på talentudvikling

En velfungerende forskeruddannelse er væsentlig for den videre udvikling af universitetet. Ilisimatusarfik ønsker at tiltrække og fastholde de dygtigste talenter og tilbyde attraktive karrierer til gavn for den nationale kapacitetsopbygning og for udvikling af den arktiske forskning.

Ilisimatusarfik vil skabe rammerne for tidlig talentudvikling ved at:

  • Sikre at lokale studerende er kvalificerede og konkurrencedygtige i deres ansøgninger til ph.d.-uddannelsen.
  • Øge mængden af samfinansierede ph.d.-stipendier.
  • Styrke ph.d.-området ved yderligere konsolidering af ph.d.-skolen.
  • Sikre, at gode studenterprojekter bliver formidlet til samfundet, og støtte at studerende publicerer deres bachelor- og/eller kandidatopgaver i videnskabelige tidsskrifter.
  • Styrke uddannelser og projektdeltagelse igennem samarbejde med erhvervsliv og institutioner/organisationer.

Målsætning 6: Ilisimatusarfik vil sikre fokus på sprog

Ilisimatusarfik er Grønlands eneste universitet og har en særlig forpligtelse til at bidrage til at udvikle det grønlandske sprog. Dette skal ske gennem et fokus på brug af alle tre sprog, grønlandsk, dansk og engelsk, med særlig fokus på grønlandsk som kulturbærende sprog.

Ilisimatusarfik vil fokusere på brugen af sprog ved at:

  • Styrke de studerendes kompetencer og forudsætninger for et succesfuldt studium ved at tilskynde studerende til at tilegne sig flere sprogkundskaber, tilbyde sprogkurser i grønlandsk, dansk og engelsk, samt kurser i studieteknik og akademiske skrivefærdigheder.
  • Sikre det grønlandske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog.
  • Styrke det grønlandske sprog og udvikling heraf som modersmål og andetsprog.
  • Imødegå og fjerne de eksisterende sprogbarrierer, så flersprogethed kan blive en styrke og rigdom.
  • Fremme kontinuitet i sproglig tilegnelse i samfundet for at styrke Grønland som et videnssamfund.
  • Arbejde for etableringen af et center for sproglig udvikling.

Anguniagaq

Ilisimatusarfiup – Kalaallit Nunaata universitetiata, Issittumi universitetini sallersatut inissisimasutut, ilisimatusarnermigut ilisimatusarnermillu tunngavilimmik ilinniartitsinermigut, paasissutissiisarnermigut, nutaaliornermigut, siunnersuinermigut nunanillu allanik suleqateqarnermigut Kalaallit Nunaanni ilisimasaqassuseq atugarissaarnerlu kiisalu piorsarsimassuseq, demokrati inuillu pisinnaatitaaffiinik ataqqinninneq qularnaarniarpai, qaffassarniarpai sulilu ineriartortinniarlugit kiisalu Kalaallit Nunaata nunarsuarmioqatigiit piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartortitsineranni uummaarissumik peqataanissaa suleqataaffiginiarlugu.

Takorluukkat

Ilisimatusarfik – Kalaallit Nunaata universitetia ilisimatusarnerni ilinniartitaanernilu ingerlatamini universitetiuvoq Issittumi sallersaasoq alliartortuartorlu.

Ilisimatusarfik nunani allanisut qaffasissusilimmik ilisimatusarnermik ilinniartitaanermillu ineriartortitsisuuvoq pilersitsisuullunilu. 

Ilisimatusarfik kalaallit naggueqatigiillu inuit inuiaqatigiinnerinik, oqaasiinik, piorsarsimassusaannik, peqqinnerannik oqaluttuarisaanerannillu ilisimatusarnermigut ilinniartitsinermigullu nunarsuarmioqatigiinni siuttuuvoq.

Ilisimatusarfiup ilisimatusarnerup, ineriartortitsinerup ilinniartitaanerullu naligiissumik sunniivigeqatigiinnerat qularnaarpaa. 

Ilisimatusarfik nunagisami inuiaqatigiit qanimut peqatigalugit ilisimatusarnikkut, ingerlatitseqqiinikkut ilinniartitaanertigullu suliaminik ineriartortitsisuarpoq, aammalu Issittumi nunarsuarmilu piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartornermut tapiliussaqarluni.

Ilisimatusarfiup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnik inuussutissarsiutilinnillu suleqateqarnini, taakkununngalu siunnersuisarnini ingerlatitseqqiisarninilu annertusarpaa, kalaallit inuinnaat, peqatigiiffii kattuffiilu nunanilu allani ilisimatusarfiit ilanngullugit.

Ilisimatusarfiup Issittumi nunanullu allanut sammisutut universitetiunini annertusartuarpaa, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pisussaaffini sumiginnarnagit.

Pingaartitatut tunngavik

Ilisimatusarfiup pingaartitamisut tunngavia naleqartitanik qulinik imaqarpoq, Ilisimatusarfiup suliniutigerusutaanik suliffeqarfittullu ilumini avataaniillu ilisimaneqaatigerusutaminik.

Inuit pisinnaatitaaffiinik ataqqinninneq

Inuit pisinnaatitaaffiinik demokratimillu upperinninneq ataqqinninnerlu Ilisimatusarfiup naleqartitaanut tunngaviupput. Oqaluttuarisaanermi pissutsit sorlaqarfigisani aallaavigalugit Ilisimatusarfiup nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa ataqqineqarnissaannik sernissueqataanissani immikkut akisussaaffigaa.

Ilinniartut qitiutillugit

Ilisimatusarfiup sulinerani universitetimi ilinniartut pingaarnersaapput. Ilisimatusarfiup ilinniartut ilisimasaannik annertusaaviginiarpai anersaakkullu ineriartornerannut peqataaniarluni, pilersitsisinnaassutsikkut aammalu asissuijuitsumik, nammineersinnaassusilimmik apeqqusiisinnaassusilimmillu eqqarsartaaseqarnikkut nukittorsaaviginiarlugit, tassunga ilanngullugit apeqqusiisinnaassuseqarnermut, paasiniaaqqissaarsinnaassuseqarnermut angusaqarsinnaassuseqarnermullu nukittorsaaviginissaat piginnaasunngortinnissaallu, sakkussaannik piginnaanerinillu nukittorsaaviginissaat universitetimi ilinniarnertik tamakkiisumik pissarsiaqaatigisinnaaqqullugu, inuuneq tamakkerlugu ilinniarnerup iluaqutaassusaanik paasitinneqassapput, taamaalillutik ilinniakkatik piginnaanerilikkatillu iluaqutigalugit innuttaaqataasutut ilinniagaqarluartutut, akisussaassusilittut piginnaaneqarluartutullu inuiaqatigiinnik ineriartortitseqataasinnaanngoqqullugit.

Sulisut

Ilisimatusarfik suliffiussaaq kajungernartoq, sulisut assigiinngitsut tamarmik suliartik aamma qaffasinnerpaamik pitsaassusilimmik angusaqarusussuseqarnertik pillugu ataqqineqarfigisaat nersorneqarfigisaallu. 

Ilisimatusarfik sulisunit piginnaasaqarluartunit ornigineqarlunilu taakkunannga attassisinnaassaaaq taamaammallu suliffiussaaq kajungernartoq, sullivimmi timikkut anersaakkullu atukkatigut pitsaasumik avatangiisilik, suliassaqarfitsigut ineriartoqqinnissamut nunanilu allani assingusunik sulialinnut attaveqarnissamut periarfissarissaartitsisoq.

Suleqatigiinneq

Ilisimatusarfiup suleqateqarnissamut pisinnaassuseqarnini piumassuseqarninilu ilisimaneqaatigissavai. Tamanna atuuppoq universitetip iluani sulisut ilinniartullu akornanni, ilisimatusarfiullu avataani Kalaallit Nunaata iluani nunanilu allani suleqatinut attavinnullu allanut tunngatillugu. Inuit assigiinngitsunik tunuliaqutallit, tunngavillit, piginnaanillit inuunermilu misilittagallit akornanni suleqatigiinneq oqaloqatigiinnerlu ilisimasanik ineriartortitsinissamut, sulinermi ilinniarnermilu pitsaasumik atugassaqarnissamut inuillu assigiinngitsunik piginnaaneqartut pissarsiffiusumik suleqatigiinnerinut tunngaviupput. Nunagisap iluani nunanilu allani assigiimmik ilinniagallit, ilinniartooqatigiit suleqatigiillu akornanni suleqatigiinneq oqaloqatigiinnerlu kinguneqartumik ikinngutinnersumillu pitsaanerpaamik angusaqarusulluni unammiuaarnermik pilersitseqataasarput.

Ammasuuneq qanissuserlu

Ilisimatusarfiup nunagisami inuiaqatigiinnut ammasuunini qanittuuninilu aallutissavai ilisimatusarnermi periutsit angusallu pillugit paasissutissiisarnermigut paarlaasseqatigiinnertigullu.

Universiteti ilisimasanik piorsarsimassutsimillu pingaarutilimmik katersuuffiusutut suliffeqarfiugami nunagisami inuiaqatigiinni suleqatini allatullu attavigisani tamaasa ilisimasanik piginnaanernillu avitseqatigisassavai aammalu inuiaqatigiinni oqallinnermi peqataassalluni. 

Taamatuttaaq universiteti ilisimasanik piginnaanernillu qangaaniilli najugaqarfinnilu suli atuuttunik kalaallinit innuttaasunit najugaqarfeqatigiinnillu pigineqartunik ammasumik illua-tungeriinnillu pissarsiaqarfiusumik paarlaasseqatigiinnermut peqataassaaq.

Pilersitsisinnaassuseq nutaaliornerlu

Ilisimatusarfik pilersitsisinnaassuseqarnermut, pikkorissusermut nutaaliorsinnaanermullu aallaaviussaaq. Tamanna suleriaaseqarnitsinni, ilinniariaaseqarnitsinni, ilisimatusariaaseqarnitsinni, aaqqissuusseriaaseqarnitsinni aqutseriaaseqarnitsinnilu ersersinneqassaaq, taamaaliornikkut universitetimiittut tamarmik Ilisimatusarfiup anguniagaanik kivitseqataassapput.

Uppernassuseq

Ilisimatusarfiup suliani suliaqarfitsigut eqqarsariaatsikkullu periutsitigut qaffasissumik pitsaassuseqartitsisarnerit malillugit ingerlatissavai. Naligiissitaaneq, naligiinneq tatiginninnerlu ulluinnarni malunnartuussapput. Ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq, ineriartorneq, siunnersuineq paasissutissiisarnerlu ingerlaavartumik pitsaassutsimikkut qulakkeerinniffigineqarlutillu nalilersuiffigineqartas-sapput. Suliassaqarfigisami periarfissanik killiliisunillu takunnissinnaassuseqarneq suliassaqarfimmik ineriartortitsinissamut suliassaqarfiillu akimorlugit kinguneqarluartumik suleqateqarsinnaa-nermut tunngaviuvoq.

Aningaasartuutinut isumalluutinullu eqqummaarinneq

Ilisimatusarfik susassaqarfimmini aningaasatigut, inuttamigut atortutigullu isumalluutiminik pitsaanerpaamik atorluaanissani qulakkeerumallugu isumatuumik ingerlatsissaaq. Aqutsisut kiisalu ilinniartut sulisullu eqqummaariffigissavaat isumalluutinik atuinerup illua-tungaatigullu piffissamut qaninnerusumut ungasinnerusumullu angusat tulluartumik imminnut naapertuuttuunissaat. Pisortat namminersortullu Ilisimatusarfimmi ilisimatusarnermut, ilinniartitaanernut, ineriartortitsinermut ingerlatitseqqiisarnermullu aningaasaliissutaannik atueriaaseqarnermi unneqqarissuseq isumatusaarnerlu ilisarnaataassapput.

Ilisimatusarfik pikialaarfiusoq

Ilisimatusarfik nunami issittumiittumi namminersorfiujartorluartumi inissisimavoq, ilisimatusarnermut inuup ineriartornissaanik atugarissaarnissaanillu tunngavilimmut, peqqissaanermut inuiaqatigiinnermullu ilisimatusaatini piginnaaneqarluartunik pilersitsisinnaassuseqarluartunillu ilisimatusarnikkut ilinniartitaanikkullu suliffeqarfilimmi.

Universiteti inissaqarniarnikkut atortutigullu pitsaanerujartuinnartumik avatangiisilik pissusissamisoortumik nukinnik katersuuffiuvoq. Paarlaasseqatigiinnissamik aaqqissuussinerit, nunani allani universitetinik ilisimatusarfinnillu isumaqatigiissuteqarnerit nunanilu allamiunik ilisimatuunik ilinniartunillu tikisitsinerit iluaqutigalugit universitetip avatangiisimigut nunarsuarmioqatigiinnut akuullualernissaa anguniagaavoq.

Kulturikkut kingornussat

Ilisimatusarfiup – sulisuisa ilinniartuisalu kalaallit piorsarsimassutsikkut kingornussarsiaat ilisimaarivaat – tassaappata naggueqatigiit inuit kulturiat imaluunnit qallunaatsiaat europamiullu kulturiat. Ilinniartitaanerit, ilisimatusarnerit, ineriartortitsinerit paasissutissiisarnerillu ingerlatani aqqutigalugit Ilisimatusarfiup piorsarsimassutsikkut tigussaasumik anersaakkullu kingornussat pillugit ilisimasat paasinninnerillu nukittorsarniarpai ilisimaneqarnerallu siammarsarniarlugu.

Kalaallit Nunaat nunatut nikeriallaqqissutut, atugarissaarfiusutut demokratiskiusutullu, Issittumi nunanilumi allani piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartornissamut nunat arlariit naligiissumik suleqatigiinneranni peqataasutut iluarsartuussinernik nutaaliaasunik pilersitsivigissagaanni kalaallit oqaasii, kulturiat oqaluttuarisaanerallu pillugit ilisimasat paasinninnerlu tunngaviupput pisariaqartut.