Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit bachelorinngorniarneq ukiunik pingasunik sivisussuseqarpoq, tamatuma kingorna ukiut marluk kandidatinngorniartoqarsinnaavoq. Aamma ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniartitsisunngorniarneq toqqarneqarsinnaavoq Oqaatsit, Atuakkialerineq aamma Tusagassiuutit pillugit pingaarnertut fagi ukiunik 3 ½ sivisussuseqartoq imaluunniit saniatigut ingerlallugu ukiunik 1 ½ sivisussuseqartoq.
Attaveqatigiinnissamut oqaatsit pingaarnertut atortussaapput. Tunngaviusumik fagit ilinniassavatit soorlu syntaks, morfologi, semantik, fonetik, oqaatsit oqaluttuassartaat aamma sumiorpaluutit. Kalaallit oqaasii qitiutillugit nalinginnaasumik oqaatsit pillugit teoriit ilinniassavatit. Kisianni oqaatsit tassaaginnanngillat oqaasilerineq – inuiaqatigiinni oqaatsit atorneqarnerat misissussavarput paasisaqarfigalugulu oqaatsit inunnik ataqatigiilersitsisarnerat avissaartitsisarnerallu.
Atuakkamit inuit kinaassusaat ataatsimoornerlu pilersinneqartarput. Oqaluttuarneq, kalaallit atuakkiarisaanerat qangaaniit nalitsinnut, nunat tamalaat atuakkiarisaaneri – soorunami aamma atuakkianik misissueqqissaarineq aamma atuakkiat teoriivi.
Inuiaqatigiit sumiiffinni tusagassiuutitigut ataatsimoortinneqartarput, kisianni aamma nunarsuarmioqatigiinnut tunngasut pillugit paasitinneqartarput. Tusagassiuutilerinermi attaveqatigiinnerit nittartakkani, kalaallit tusagassiorfiini,: radio, tv aamma aviisit paasisaqassaatit – qangaaneersut nalitsinnilu – aamma assit isiginnaagassiallu nalilersornerinik ilinniartinneqassaatit.
Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2024. Download studieordningen for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.
Litteratur-år (bachelor)
Idehistorie & videnskabsteori ( 7,5 ECTS )
Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker. Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.
Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.
Kurset er en fortsættelse fra efterårssemesteret 2023.
Underviser: Povl Götke
Litterært emne efter 1970 ( 5 ECTS )
Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur.
Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre skriftlige opgaver - hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne.
Underviser: Anna Biilmann
Tekstanalyse & teori ( 10 ECTS )
I kurset indgår skriftlig fremstilling.
Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger ud fra en given kritisk metodes doktriner og analysemåde samt af kritisk fortolkning af litterær kritik.
Underviser: Lars Handesten
Grønlandske tekster efter 1970 ( 7,5 ECTS )
På kurset læses ud over pensums primærtekster, en del primærlitteratur kursorisk og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække.
På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne.
Underviser: Kirsten Thisted
Bachelorsemester
Sprogligt emnefag: Sprogholdninger ( 10 ECTS )
I kurset 'Sprogholdninger' skal vi arbejde med, hvad folk tænker og siger om forskellige måder at tale på, og hvad det har af betydning for, hvordan folk taler. Vi vil beskæftige os med teorier om forholdet mellem sprogholdninger og sprogbrug, og vi kigger på forskellige metoder til at undersøge sprogholdninger.
Kurset afsluttes med en fri skriftlig hjemmeopgave, som vi arbejder på løbende under kurset. Alle tekster vil blive lagt på Lectio - og den første undervisningsgang beslutter vi, om undervisningssproget bliver dansk eller engelsk.
Underviser: Christoph Hare Svenstrup
Litterært emnefag: Grønland i sagaerne ( 10 ECTS )
Grønland er et vigtigt sted i de islandske sagaer – og ikke kun i de kendte sagaer som Erik den Rødes saga og Grønlændingenes saga. Mange sagaer beskriver Grønland som et uforudsigeligt sted – her kan man skabe sin lykke eller gå til grunde. Vejen til Grønland er farlig, døden lurer til søs, sagaerne beskriver tsunamier og skibsforlis. Men hvis det først lykkes at komme frem til Grønland, kan nordboerne skaffe store rigdomme, skjule sig som flygtninge og leve i fred og sikkerhed for fjender i resten af Norden. Her kan alt tilsyneladende ske. Landet tiltrækker både fantaster, fritænkere og forbrydere, og i Grønland møder nordboerne farlige trolde. Det er også et sted, hvor hedenskaben stadig findes, efter at kristendommen er blevet indført. Her husker en from kristen kvinde en hedensk sang, så hun kan hjælpe en vølve, så denne kan spå om fremtid og hungersnød i nordboernes bygd. I den grønlandske ødemark kan hårde maskuline helte overskride kønnenes grænser: For at få en nyfødt dreng til at overleve skærer en far sig i brystet og malker. Først kommer der blod ud, men efter nogen tid bliver det mælk. På den måde redder faren sin lille dreng fra sultedøden.
I kurset vil vi læse de sagaer, der handler om og foregår i Grønland (ud over de nævnte gælder det: Flomændenes saga, Fostbrødrenes saga, Totten om Jøkel Buessøn, Sagaen om den Snu Ræv og Totten om Ødun fra Vestfjordene) og diskuterer den kulturelle erindring, som sagaerne gemmer om Grønland. Sagaernes beretninger er baseret på nordboernes historie i Grønland, som man finder spor af i de talrige arkæologiske udgravninger i Sydgrønland. Der var igennem hele middelalderen en tæt kontakt mellem Island og Grønland. Flere saga-tekster og eddadigte, som er overleveret i klostret i Þingeyrar i Island, knyttes til Grønland, ligesom der i kirken opbevaredes et isbjørneskind og flere genstande af narhvalstand. Grønlandsk fangerkultur kan have været en forudsætning for islandsk rigdom og dermed afgørende for tilblivelsen af sagaerne. Sådanne forhold vil belyse fortællinger om Grønland og om overlevelsen af hedenskab efter kristendommens indførelse i Grønland, som indgår i middelalderens islandske beretninger.
Underviser: Annette Lassen
Bachelorprojekt ( 20 ECTS )
Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder.
Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk.
Kandidatuddannelsen
Sprogligt emnefag: Sprogholdninger ( 10 ECTS )
I kurset 'Sprogholdninger' skal vi arbejde med, hvad folk tænker og siger om forskellige måder at tale på, og hvad det har af betydning for, hvordan folk taler. Vi vil beskæftige os med teorier om forholdet mellem sprogholdninger og sprogbrug, og vi kigger på forskellige metoder til at undersøge sprogholdninger.
Kurset afsluttes med en fri skriftlig hjemmeopgave, som vi arbejder på løbende under kurset. Alle tekster vil blive lagt på Lectio - og den første undervisningsgang beslutter vi, om undervisningssproget bliver dansk eller engelsk.
Underviser: Christoph Hare Svenstrup
Litterært emnefag: Grønland i sagaerne ( 10 ECTS )
Grønland er et vigtigt sted i de islandske sagaer – og ikke kun i de kendte sagaer som Erik den Rødes saga og Grønlændingenes saga. Mange sagaer beskriver Grønland som et uforudsigeligt sted – her kan man skabe sin lykke eller gå til grunde. Vejen til Grønland er farlig, døden lurer til søs, sagaerne beskriver tsunamier og skibsforlis. Men hvis det først lykkes at komme frem til Grønland, kan nordboerne skaffe store rigdomme, skjule sig som flygtninge og leve i fred og sikkerhed for fjender i resten af Norden. Her kan alt tilsyneladende ske. Landet tiltrækker både fantaster, fritænkere og forbrydere, og i Grønland møder nordboerne farlige trolde. Det er også et sted, hvor hedenskaben stadig findes, efter at kristendommen er blevet indført. Her husker en from kristen kvinde en hedensk sang, så hun kan hjælpe en vølve, så denne kan spå om fremtid og hungersnød i nordboernes bygd. I den grønlandske ødemark kan hårde maskuline helte overskride kønnenes grænser: For at få en nyfødt dreng til at overleve skærer en far sig i brystet og malker. Først kommer der blod ud, men efter nogen tid bliver det mælk. På den måde redder faren sin lille dreng fra sultedøden.
I kurset vil vi læse de sagaer, der handler om og foregår i Grønland (ud over de nævnte gælder det: Flomændenes saga, Fostbrødrenes saga, Totten om Jøkel Buessøn, Sagaen om den Snu Ræv og Totten om Ødun fra Vestfjordene) og diskuterer den kulturelle erindring, som sagaerne gemmer om Grønland. Sagaernes beretninger er baseret på nordboernes historie i Grønland, som man finder spor af i de talrige arkæologiske udgravninger i Sydgrønland. Der var igennem hele middelalderen en tæt kontakt mellem Island og Grønland. Flere saga-tekster og eddadigte, som er overleveret i klostret i Þingeyrar i Island, knyttes til Grønland, ligesom der i kirken opbevaredes et isbjørneskind og flere genstande af narhvalstand. Grønlandsk fangerkultur kan have været en forudsætning for islandsk rigdom og dermed afgørende for tilblivelsen af sagaerne. Sådanne forhold vil belyse fortællinger om Grønland og om overlevelsen af hedenskab efter kristendommens indførelse i Grønland, som indgår i middelalderens islandske beretninger.
Underviser: Annette Lassen
Speciale ( 30 ECTS )
Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder.
Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 2 årsværk.