Oqaluttuarisaaneq aamma antropologi ilinniakkami ilaapput. Taakku saniatigut inuiaqatigiilerinermut itsarnisarsiornermullu tunngasut sammineqartarput. Oqaluttuarisaanermi antropologiimilu nunarsuarmi tamarmi pissutsit sammineqartarput, kisianni ilinniarnerup ingerlanerani sumiiffiit kalaallinut qaninnerit sammineqarnerulersarput, kisianni tamatigut nunarsuarmi tamarmi pissutsit kiisalu ilisimatusarnerit tunngavigalugit ilinniarneq ingerlanneqartarpoq.
Ilinniarnermi sammiviit marluk akornanni toqqarsinnaasat tassaavoq: Inuiaat kulturiat aamma oqaluttuarisaaneq ukiunik tallimanik sivisussuseqartumik ilinniarneq, inuup ineriartorneranik ilisimatusarneq aamma oqaluttuarisaaneq assigiimmik sammineqarput, imaluunniit oqaluttuarisaaneq pillugu ilinniarneq tassunga ilanngullugu fagi ilinniarnertuunngorniarfimmut naleqquttoq (kalaallisut assersuutigalugu).
Taaneqartoq kingulleq tassaavoq ilinniagaq faginik marlunnik ingerlatsiviusoq, taannalu ukiunik tallimanik sivisussuseqarpoq (fagi pingaarneq ukiut 3½, fagip aappaa ukiut 1½), tamannalu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartitsisunngornissamut tulluarsagaalluni aaqqissuussaavoq.
Herunder kan du kort se uddannelsens kursusudbud for forårssemestret 2024. Download studieordningen for at se detaljerede beskrivelser af uddannelsens samlede kursusudbud.
1. & 2. årgang
Idéhistorie & videnskabsteori ( 15 ECTS )
Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.
Idéhistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som Kalaallit Nunaats. Det skal omhandle Inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelsen af Kalaallit Nunaats samfundshistorie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.
Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund.
Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning for et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.
Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.
Dette kursus er fortsat fra efterårssemesteret 2023.
Underviser: Povl Götke
Historisk metode ( 15 ECTS )
Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger. Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange, herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik. Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder, herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.
De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.
Dette kursus er fortsat fra efterårssemesteret 2023.
Underviser: Jens Heinrich
Inuitkulturer II ( 10 ECTS )
Kurset er tænkt i en tæt sammenhæng med kurset Inuitkulturer I.
Dog kan der med hensyn til fordybelse og forskningsbasering lægges fokus på særlige emner indenfor Inuit- og Yupik-kulturer og -samfund såvel som problemstillinger blandt andre oprindelige folk.
Underviser: Mari Kleist
Kvantitativ metode ( 5 ECTS )
Undervisningen omfatter deskriptive kvantitative metoder, der belyser data indenfor kultur- og samfundshistorie. Der lægges vægt på den teoretiske forståelse af grundlæggende statistiske begreber og anvendelsen af disse på konkrete, empiriske problemer, der perspektiverer kalaallit udviklingspotentialer.
Underviser: Niels Olav Holst-Larsen
3. årgang
Retorik & formidling ( 5 ECTS )
Kursets formål er, at de studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder. I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske og samfundsvidenskabelige arbejde. Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling.
Underviser: Naja Paulsen
Bachelorseminar ( 20 ECTS )
Kurset varetages af afdelingens undervisere og afholdes i 6. semestrets første halvdel. Gennem læsning og kritisk diskussion af udvalgte antropologiske, historiske og kulturvidenskabelige tekster, der behandler kalaallit eller cirkumpolare emnekredse og afprøver forskellige videnskabelige metoder og teorier (f.eks. kritisk kildeanalyse, arkivstudier, deltagerobservation, interview-teknikker, diskursanalyse, tekst- og billedanalyse) gøres de studerende i denne undervisningsfase bekendte med principperne i den fagvidenskabelige behandling af et problem. De gøres fortrolige med videnskabelige arbejdsmetoder og valget af disse. Derudover undervises og vejledes de studerende i grundprincipperne i skriftlig, akademisk argumentation og øves i selvstændig problemformulering.
I den efterfølgende projektfase bearbejder den studerende et nærmere aftalt problemområde ud fra disse principper og vejledes i denne fase efter aftale individuelt af en af afdelingens faste undervisere.
Emnet for bacheloropgaven aftales mellem den studerende og dennes vejleder.
Underviser: Silke Reeploeg
Kandidatuddannelsen
Emnefag A ( 20 ECTS )
I kurset vil de studerende skabe sig et overblik over oprindelserne af de forskellige arktiske folk, der vandrede fra Bering Strædet (Sibirien og Alaska) til Canada og Grønland.
Vi skal gennemgå variationer af de forskellige arktiske folks arkæologiske kendetegn og undersøge vigtige kulturudviklinger, og diskutere centrale debatemner indenfor den bredere forskningsdisciplin inklusive arkæologi, antropologi, bio- og geovidenskab m.m.
Perioden mellem ca. 3500 f.Kr. – 1500 e.Kr. vil gennemgås således at de studerende kan skabe et overblik og gennemgående kulturhistorisk kendskab til de variationer af begivenheder, der fik betydning særligt for Grønlands tidligere historie.
I emnefaget vil vi diskutere kulturhistoriske processer for at trække linjer til relevante emner inklusive folkevandringer, bosættelsesmønstre, kulturudvikling og møder, arktiske landskab og klimaforandringer. Vi skal se på hvordan arkæologien og andre fagdiscipliner sporer og former fortidige menneskers kulturhistorie. I faget vil vi reflektere over hvordan vi laver undersøgende og inddragende forskning samt hvilken betydning det har for de samfund og folk, hvis kulturarv vi studerer.
Vi skal se nærmere på forholdet mellem oprindelige folk og forskeres forhold til forskning og forskningsmetoder, og ikke mindst hvordan den akademiske verden og videns produktion kan forme oprindelig folks historier.
Underviser: Pelle Tejsner
Museumskundskab ( 5 ECTS )
I kurset indføres de studerende i de kultur-historiske museers arbejdsområde, de gældende fredningsbestemmelser og de problemstillinger, der aktuelt optager museumsverdenen.
Underviser: Nationalmuseet
Arkivkundskab ( 5 ECTS )
De studerende indføres i arkivstudiernes praktiske muligheder, i de grønlandsk-relevante arkivaliers placering i og udenfor Grønland, i den grønlandske og danske arkivlov og i arkivopbygning efter proveniens- eller andre principper. Gennem praktiske øvelser bibringes der de studerende en indsigt i gotisk skriftlæsning.
Underviser: Nationalarkivet
Praktikophold ( 20 ECTS )
Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.
Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.
Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.
Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.
Speciale ( 30 ECTS )
En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.
Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.
Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.
Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.
Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.
Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.