Inuiaat kulturiat oqaluttuarisaanerallu

bacheloritut

kandidatitut

Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker.

Idéhistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som Kalaallit Nunaats. Det skal omhandle Inuits syn på verden og livet både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelsen af Kalaallit Nunaats samfundshistorie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium.

Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning for et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden.

Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund.

Dette kursus fortsætter til forårssemesteret 2026.

Kursets pensum og aktiviteter skal målrettet styrke de studerendes kendskab til og færdigheder i, at bearbejde historiske, kulturanalytiske problemstillinger. Dette sker gennem en introduktion til faghistorien, fagets skoledannelser og dertil knyttede metodiske tilgange, herunder især en introduktion og øvelse i at anvende kildekritik og arkivstudier. Der lægges særlig vægt på de kultur- og samfundshistoriske fagtraditioner og metoder, herunder historiefagets og antropologiens indbyrdes faglige indflydelse.

De studerende præsenteres for kildekritikken gennem en række introducerende tekster samt praktiske øvelser omfattende både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Endvidere præsenteres de studerende for historiefagets udvikling og aktuelle faglige profil med særlig vægt på de kultur- og samfundsvidenskabelige fags indflydelse på historievidenskabens genstandsfelter og metoder.

Dette kursus fortsætter til forårssemesteret 2026.

Kurset rummer en generel indføring, som præsenterer Inuit- og Yupik-kulturer og -samfund, fra Kalaallit Nunaat til Sibirien, i komparative etnografiske og historiske perspektiver. Sammenligningsperspektivet inddrager yderligere en oversigt over problemstillinger blandt andre oprindelige folk i det cirkumpolare område.

Desuden tilstræbes, gennem læsning og diskussion af speciallitteratur, en dyberegående behandling af temaer i Inuit- og Yupik-etnografi. En særlig vægt lægges her på undersøgelser af disse samfunds verdensbilleder/kosmologi, videnssystemer, moral, menneske- og samfundssyn.

I kurset bibringes de studerende kendskab til litteraturen vedrørende Kalaallit Nunaats tidlige historie, herunder de kulturelle forbindelser til Canada og Alaska. Den norrøne kulturs forudsætninger gennemgås summarisk. Der lægges vægt på, at der opnås oversigt over periodeinddelingerne, diagnostiske kulturelementer (redskaber, redskabsmaterialer, anlæg), dateringsmetoder og med teorier og modeller for en forståelse af kulturhistoriske forhold i perioden.

Formålet med faget er at give de studerende indblik i samfundets opbygning, udvikling og virke i et samtids- og historisk perspektiv. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Kalaallit Nunaat, dets befolkning, kulturer, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden Anden Verdenskrig.

Beskrivelsen og analysen af samfundet i Kalaallit Nunaat vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne staten, markedet, det civile samfund og kulturverdenen og relationerne mellem disse elementer.

Ud fra læsning af oversigtslitteratur og en bred gennemgang af historiografi og historie i Kalaallit Nunaat set i international sammenhæng, bibringes der de studerende et overblik over fagets udvikling og aktuelle faglige profil. I denne lægges der vægt på at give et overblik over forskellige syn og forklaringer på ændringer i Kalaallit Nunaats samfundsudvikling fra 1600-tallet til Anden Verdenskrig. Pensum i Kalaallit Nunaats historie er oversigtsværker samt speciallitteratur, der belyser et eller flere centrale forhold og/eller tematiske aspekter. I kurset behandles desuden spørgsmålet om historie- og kulturbevidsthedens dannelse og funktion i samfundet.

Kursusbeskrivelse kommer snart.

Gennem læsning og diskussion af oversigtslitteratur, hovedværker (evt. dele heraf), artikler og anmeldelser studeres en emnekreds, der i et synkront og/eller diakront perspektiv belyser kultur- og samfundsudvikling i perioden før 1500.

I kurset indføres de studerende i de kultur-historiske museers arbejdsområde, de gældende fredningsbestemmelser og de problemstillinger, der aktuelt optager museumsverdenen.

De studerende indføres i arkivstudiernes praktiske muligheder, i de grønlandsk-relevante arkivaliers placering i og udenfor Grønland, i den grønlandske og danske arkivlov og i arkivopbygning efter proveniens- eller andre principper. Gennem praktiske øvelser bibringes der de studerende en indsigt i gotisk skriftlæsning.

Ét af emnefagene kan afløses af et semesters praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af emnefagsopgave.

Afdelingen fastsætter nærmere vilkår for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkendelsen af det tilknyttede pensum.

Virksomheden skal skriftligt, over for Afdelingen, bekræfte, at der er en praktikplads til den studerende, og at praktikanten tildeles en kontaktperson med en faglig relevant baggrund.

Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en af afdelingen godkendt person som vejleder.

En hjemmeopgave på 70-100 A-4 s. indenfor et selvvalgt historisk og/eller etnologiskantropologisk emne fra Grønland og/eller de nordamerikanske inuitregioner.

Såfremt der i tilknytning til institutionen findes kvalificeret vejleder kan emnet vælges fra en anden region.

Specialeafhandlingen skal vise den studerendes fortrolighed med videnskabelig metodik og analyse, og vise at den studerende har et indgående kendskab til litteraturen og kilderne til emnet.

Selve specialestudiet former sig som et 6 måneders studieforløb under vejledning.

Specialeemnet aftales med vejlederen, og den endelige titel aftales ligeledes mellem den studerende og vejlederen.

Når titlen er aftalt har den studerende en frist på 3 måneder, inden specialet skal afleveres.