Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu

bacheloritut

kandidatitut

Formålet med Tekstanalyse 1 er, at de studerende lærer at nærlæse litterære fiktionstekster.

Indholdsmæssigt ligger hovedvægten på epik (fortælling) og lyrik. Dramatik kan inddrages. De litterære genrer behandles ud fra eksempler på deres undergenrer.

Arbejdet med epik, fx roman og novelle, lægger vægt på komposition, (fiktions)verdener, karakterer, forløb, plot, fortællemåder, fortællerforhold og litterær modus.

Arbejdet med lyrik omfatter komposition, udsigelsesforhold, retorik, versformer, stilfigurer og billedsprog.

Inden for den dramatiske genre lægges hovedvægten på dramatisk teknik.

Kurset giver introduktion til udvalgt litteraturteori.

På kurset arbejdes intensivt med udviklingen af den studerendes skriftlige udtryksform.

Formålet med faget er, at den studerende får viden om og forståelse af elementær sprogbeskrivelse, både generelt og specifikt grønlandsk: ordklasser (verber, nominer mv.), morfologi (ords opbygning og formlære), syntaks (sætningsstruktur), fonetik (lydlære) og semantik (betydningslære).

Formålet med faget er at give den studerende overordnet viden om hvordan sprog, forstået som både sprogbrug og sproglige ideologier/holdninger, indgår i samfundet på mange forskellige måder.

Faget introducerer emner som den studerende kan sætte sig mere grundigt ind i senere på studiet.

Faget introducerer den studerende til samfundsrelevante emner inden for sprogvidenskaben. Områder, der fx kan gennemgås i faget, er:

• Sprogpolitik med særligt henblik på Grønland (både i den offentlige sektor og i private organisationer, og med udsyn til andre arktiske egne)
• Flersprogethed (herunder flersprogethed i offentlige institutioner med behov for tolkning og oversættelse, så som sundhedsvæsenet og retsvæsenet, samt andre flersprogede sammenhænge, så som skoler, familier, servicesektoren mv.)
• Dialekter (med fokus på hovedinddelingen af grønlandske dialekter og den historiske baggrund for deres udvikling)
• Sprogholdninger (både som de kommer til udtryk hos offentlige instanser og almindelige sprogbrugere, og der kan være tale om både holdninger til forskellige sprog samt andre former for variation, dialekter, aldersbetinget sprogbrug eller andet)
• Variation og normering (med fokus på hvordan sproglig standardisering har fundet sted i Grønland samt udviklingen af den grønlandske ortografi)
• Forholdet mellem lyd og skrift (med fokus på grønlandsk, men med udsyn til andre sprog som fx dansk og engelsk)

Tilgangen er sociolingvistisk og sproghistorisk. Endvidere er dekolonial metode relevant for flere af områderne og kan inddrages.

Formålet med faget er at studere overgangen fra mundtlighed til skriftlighed.

Kursets giver indblik i nedskrivningen af de grønlandske mundtlige genrer (fx myter, sagn, nidviser) med særlig vægt på indsamlinger på originalsproget fra 1800-tallet og frem.

Desuden fokuseres på genrernes forandring; dels over tid, dels undervejs til de trykte versioner.

Metodisk arbejdes der med identifikation af de særligt mundtlige og skriftlige stiltræk, og af de kulturelle, historiske og samfundsmæssige spor.

Der arbejdes desuden med de mundtlige genrers optegnelse, indsamling og funktion i sam- og eftertid.

På kurset præsenteres centrale teorier inden for vidensområdet.

Kurset giver et overblik over den internationale såvel som den grønlandske mediehistorie og præsenterer grundlæggende medieteori og metoder.

På kurset arbejdes der løbende med analyse af medieprodukter, fx film, sociale medier, hjemmesider, reklamer, tv-programmer, podcasts, tegneserier.

Faget tager afsæt i Sprog 2 og giver den studerende en grundig forståelse for den grønlandske grammatik med kerneområderne syntaks, morfologi, morfofonologi og semantik.

Den studerende får en uddybende viden om sammenhænge mellem orddannelser og sætningskonstruktioner, hvor de grundlæggende emner fra Sprog 2 behandles indgående.

Desuden giver kurset basal indsigt i pragmatik.

Køn og seksualitet har gennem de seneste år været omdrejningspunktet for en lang række offentlige diskussioner og opgør lige fra transkønnedes rettigheder til #metoo-bevægelsen. Til trods for at vi ofte tænker på ligestilling og seksuel frigørelse som noget, der foregik engang tilbage i 1970’erne, viser de mange nutidige debatter, at køn og seksualitet langtfra er noget alle er enige om, og områder der ofte bringer stærke meninger i spil.

Samtidig har køn og seksualitet fået ny opmærksomhed i sociolingvistikken, hvor man forsøger at se på hvordan kønsidentitet og seksuel orientering skabes med sprog. På dette kursus vil vi beskæftige os med nyere kønsteorier i relation til sprogforskning. Vi undersøger, hvordan sprog bruges til at skabe, forhandle, bedømme og fortolke køn og seksualitet i diverse kontekster. Det sprog-begreb, der vil blive anvendt på kurset, ser sprog i dets bredeste forstand. Det vil sige, at alle former for tegn (tale, billeder, tekst, emojies m.m.) vil indgå som en del af undersøgelsesfeltet. Kurset er både teoretisk og praktisk. Undervejs kommer vi bl.a. ind på udviklingen inden for forskning i sprog og køn og konkrete metoder inden for denne type forskning. Derudover ser vi – ud fra så forskellige typer data som f.eks. hverdagssamtaler, sociale medier, TV-programmer, asylsager og perceptionseksperimenter – på specifikke begreber så som: identitet, begær, heteronormativitet, magt, homosocialitet, kolonialitet, homo- og femonationalisme mv. mens vi hele tiden bevarer det sproglige fokus.

Vi arbejder både med kvalitative og kvantitative metoder (og benytter her primært diskursanalyse hhv. variationisme) og læser tekster fra mange dele af verden for at forstå hvordan ideologier omkring sprog, køn og seksualitet er vævet sammen med stedets geopolitiske historie, fx kolonihistorien.

Arbejdsformen bliver en vekslen mellem teoretiske diskussioner i plenum og i grupper samt hands-on-analyser af sprogligt materiale.